Professionel vennedating - eller om uni-ensomhed

Blomsterhav fra søde venner (housewarming-høst).

Jeg har rigtig søde venner. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Mange af dem er fra min gymnasietid - måske fordi vi var en godt sammentømret klasse, og det lagde bunden for livslange venskaber. Nok også fordi vi har mange ting til fælles, os der stadig ses.

Jeg har også nogle søde venner fra uni, men det er faktisk ikke særlig mange. Det handler vel først og fremmest om hvor fragmenteret et liv man har, når man læser på universitetet. I hvert fald mig. I de første to år fulgte jeg stort set kun kurser med det samme hold. Vi fik stablet en god læsegruppe på benene, og i det hele taget følte jeg mig godt tilfreds med mit trygge stamhold. Efter de to år på grundstudiet startede det vilde liv med tilvalg, BA-skrivning, udsættelser, meritfag... farvel tryghed! På mit tilvalgsfag (Engelsk) startede vi heldigvis også op i et samlet tilvalgshold, som til at starte med tog alle fag sammen. Dog gled meget af det dog ud i sandet, da folk hurtigt på dette tidspunkt begynder at rykke rundt på rækkefølgen af kurserne, falde fra, ikke fortsætte på KA'en osv.

Jeg rodede da også selv ret meget rundt i tingene - tog et meritfag på DPU, valgte det fra igen, blev forsinket, byttede om på semestre osv. Det hele er resulteret i, at jeg på hele min kandidat aldrig har haft fag med det samme hold flere gange. Der er selvfølgelig gengangere her og der, men det er jo ikke altid lige dem man har fået snakket ordentligt med. Lidt for mange gange har jeg siddet i pauserne i undervisningen og gået på facebook på min telefon eller stirret utålmodigt ud i luften, fordi jeg ikke havde nogen "venner" på holdet. En enkelt gang ville det ikke engang lykkes for mig at stable en læsegruppe på benene, da en svær eksamen ventede (som forudset dumpede jeg den da også). Andre gange er jeg endt på gode hold, hvor jeg enten tilfældigt faldt i snak med nogle flinke folk eller hvor jeg kendte nogen i forvejen.

I dette semester tager jeg tre fag, hvoraf jeg heldigvis har gode studiekammerater på to af dem (og hvor er det fantastisk rart!). På det sidste fag er det selvfølgelig lykkes mig at blive small talk-venner med den ene person, som var højgravid...

Buttomline her er nok, at det er svært (for mig) at blive venner med folk, når jeg ikke har laaang tid til at nærme mig dem. Og det har man altså bare ikke på et enkelt semester med undervisning en gang om ugen. Jeg er muligvis dårligere til det end andre, men jeg sidder tit og kigger på medstuderende, der selv tjekker facebook, tegner kruseduller i noterne eller kigger nysgerrigt rundt på de andre. Uden at gøre noget ved det.

Måske man bare skulle glemme sit penalhus og låne en blyant? Nogle gange synes jeg faktisk, at vennedating er værre end kærestedating :)