Gravid over terminen: Tid er noget mærkeligt noget

Netop nu går jeg ind i 42. graviditetsuge. Det vil sige, at jeg er gået en uge over min termin. Det vil sige, at det er nu man:

• bliver riiiimelig utålmodig
• modtager en del nysgerrige sms'er og telefonopkald, de fleste sløret af "nååårhmen, jeg ville bare lige høre, hvordan du havde det...." (Har du født endnu? Har du, har du, har du?) (Nej.)
• på en gang frygter og glæder sig ved tanken om igangsættelse
• sætter ture i supermarkedet så højt, at det kan være ren eufori at give sig selv frie tøjler og dermed komme hjem med ovenstående
• googler "sæt fødslen i gang selv" og seriøst overvejer at spise 7 kg ananas på en dag, bage en ve-kage eller løbe en tur rundt om søerne
• støvsuger under sofaen
• synes at morgenens snerydning var en skelsættende og oplevelsesmættet hændelse
• ikke gider se flere film eller tv-serier
• ved præcis hvordan de fire-fem puder skal placeres i sengen for, at man ligger bedst med færrest smerter
• støver babyting af, fordi det er så lang tid siden man satte dem op
• ikke synes, at smerten ved fødsel lyder spor skræmmende, men tværtimod meget tiltrækkende
• bliver skør.

Søde, søde baby. Så er det sgu ud af mor!

Pip

Et lille søndag aften-pip fra mig, bare lige for at afklare, at jeg endnu er højgravid og ikke mor til noget uden for maven. I øjeblikket kan jeg jo knap nok komme ti minutter for sent til noget, uden at folk straks tror jeg er gået i fødsel - ret overraskende, når man tænker på hvor dårlig min tidsfornemmelse er og altid har været.

I dag er baby godt nok færdigbagt og har 37 ugers jubilæum. Herefter opfattes hun ikke længere som for tidligt født, hvis jeg føder. Men der er dog stadig tre uger til terminsdatoen, så vi skynder ikke på hende endnu. Hun kan tids nok få stress. I stedet for ordner vi alle de praktiske ting og gør klar, så hun bliver ordentligt modtaget. I dag ankom hendes barnevogn, som vi låner fra min onkel og tante - virkelig dejligt! I morgen ankommer vuggen højst sandsynligt, så nu kan hun vælge mellem mange forskellige steder at sove.

Derudover sover jeg en del og sidder en del i sofaen. Jeg er træt og øm i alle led af at slæbe på de ti ekstra kilo, men nu ser man jo enden på det. Nu skal jeg snart bære rundt på en baby i armene i stedet for - eller i en lidt mere ergonomisk korrekt lift osv. Det bliver virkelig rart, og jeg glæder mig SÅ meget til at kunne bukke mig ned, sove på ryggen og maven (ja, jeg har hørt, at nybagte mødre har så meget tid at sove i...) og i det hele taget være lidt mere mobil. Bare at gå en tur uden smerter - hurra!

Her til aften spiste vi is og så film (The Social Network - kan ses på Youbio, hvor man kan få gratis abonnement resten af januar), og det var helt rart at tænke på noget andet end babyer, puslebordshøjder, barnevognsteknik, ve-apps, smertelindringsmetoder og bækkenbælter. Nu vil jeg gå i seng, for det er pludselig gået op for mig, at det faktisk slet ikke er søndag længere...

Spark og nys ved juletid

Jeg nåede vist lige at skrive, at jeg ikke gad være syg mere i december i sidste blogpost. Det fik jeg så ikke lov til at bestemme. Jeg tror ikke helt jeg har fået spist nok vitaminrigt til både mig og baby - i hvert fald er en af os gået helt ned med dobbelt op på forkølelse. (Og baby sparker raskt og friskt, så guess who...) Den ene forkølelse nåede knap nok at slutte, før den anden tog over med dobbelt kraft. I onsdags gik jeg på barsel, og jeg ville gerne lige nå de sidste ting på mit arbejde, så jeg tog på arbejde mandag, tirsdag og onsdag medbringende et stort arsenal af kleenex, halls og strepsil. Jeg overvejede lige om det var strengt at smitte de andre, men det viste sig, at alle på kontoret var syge og enten hostende eller sengeliggende. Jeg vil dog mene, at min dødshoste trumfede de andres.

I går og i dag har jeg forsøgt at slappe af, så jeg kunne blive rask, men det går slet ikke så hurtigt som jeg gerne vil have det til. Jeg har fået overstået de fleste julegaver, selvom jeg måtte sende verdens mest heltemodige kæreste (min) ud efter nogle af dem. I et anfald af rastløshed fik vi endda ordnet babyhjørnet i soveværelset (hængt det populære væghængte Brio-puslebord op, som jeg, den trendy mor, fandt meget billigt på Den Blå Avis), så vi kun mangler vuggen, og så er vi bare helt klar til den baby. Som i øvrigt snart har mere tøj end sin far (der er lidt længere op til mor). Jeg kunne næsten ikke lukke den lille kommode, som nu er blevet hendes. (Farvel til organiseret opbevaring af alle mine dulleting - åh, det er så hårdt at være voksen og ansvarlig forælder!) Men man skal vist ikke brokke sig. Vi har købt lidt tøj selv, men ellers er der blevet strikket, fundet tøj frem fra gemmerne og shoppet nyt tøj fra alle sider af.

Det her er dog vores egne fund fra Sverigesturen:

Og ja, selvfølgelig skal hun have en bil. Og dukker. Og værktøj. Og så videre. Der skal være lidt at vælge i mellem :)

Nå. I morgen! I morgen er dagen, hvor jeg endelig bliver rask og hvor jeg endelig kan nyde den opgave- og arbejdefri jul. Jeg tror lige jeg prøver endnu et af de gode, gammeldags kamilledampbade, og så på hovedet i seng med mig og baby :)

Teknisk set højgravid?

Jeg er hjemme fra Berlin og har faktisk været det siden mandag aften. Jeg ville have betalt Google for mere billedplads, så jeg kunne lave fine fotoindlæg med Berlin- og juleindlæg, men min pung med dankortet er bare så langt væk, når jeg først har ramt sofaen. Det er det, der er status i øjeblikket.

Kombinationen af at være højgravid (det må jeg være ifølge Den Danske Ordbog, da fødslen i hvert fald virker til at være ret nært forestående, når der nu kun er en juleferie og januar til) og at være forkølet har vist sig at være ret udmattende. Jeg blev på mystisk vis syg på et øjeblik tirsdag aften. Som et lyn fra en klar himmel begyndte det at gøre ondt i halsen, og så gik det ellers bare ned ad bakke derfra. Jeg tog på arbejde torsdag, fordi jeg er dum og tænkte, at det nok gik væk, hvis jeg bare ignorerede det. Det gjorde det så ikke. Lige siden har jeg gentagende gange kastet mig ud i at love mig selv væk til ting, for derefter undskyldende at aflyse det igen:

• Fagrådsmøde på universitetet, en halv times kørsel (i isvinter!) fra vores lejlighed? Det kan jeg da sagtens klare. Eller nej. Egentlig ikke. Uuuundskyld.
• Fem timers arbejdsdag, hvor størstedelen nok ville bestå i at printe og scanne i valgfrit kopirum (det hvor der er 30 grader og tør luft eller det hvor der er 10 grader og tør luft?), så mine kolleger slipper for at printe bilag til stort møde selv? Jaha, hvornår skal jeg komme?! Nårhnej, kom jeg lige i tanke om tre kvarter før. Måske det var en dårlig idé. Sorry.
• Quizaften på universitetet, stadig en halv times kørsel væk, men denne gang i fredagsmylretiden? Fire timer i caféen, hvor alle andre drikker øl og bliver fulde, mens jeg bestiller mere te og ærgrer mig over, at de ikke har suppe? Det burde da ikke være noget problem, jeg kommer om lidt, skrev jeg kækt til mit quizhold på facebook. Der gik præcis 13 minutter, før jeg fik rejst mig op, blev svimmel og måtte melde fra alligevel. Ups. Revance?

Nu har jeg lovet mig væk til at blive passet af min mor, og det tror jeg måske lige jeg kan klare uden at aflyse. Men man ved aldrig. Realitetssansen er åbenbart det første, der forsvinder under gravienza. (Influvid? Gravikølet? Højgrasyg? Kreativiteten er i hvert fald ikke gået nogle steder hen...)

Indlandsnyheder

Gravid-belønning efter meget farlig stik-i-fingeren-blodprøve hos lægen.

Vi afbryder lige New York-guideføljetonen med en opdatering fra indlandet.

Her er man stadig gravid og stadig hårdtarbejdende, dog med stærk nedadgåning på det sidstnævnte. Mit store, store arbejdsprojekt er nemlig færdigt (for mit vedkommende) nu, så jeg går tilbage til at arbejde 15 timer om ugen, aaahh! Dejligt. Det der fuldtidsstresshalløj, det vil jeg lade nogle andre om nu. Indtil øhm... indtil baby i hvert fald kan gå!

På gravidfronten går det udmærket. Min mave er blevet stor og tung, så lænden er ikke, hvad den har været. Faktisk er den ret øm og gider slet ikke bære baby særlig lang tid ad gangen. Det kræver masser af hvile, og man skal sidde ned hele tiden. Bortset fra, at så får man uro i kroppen eller maven presser på lungerne eller noget andet festligt. Så må man lige op og gå lidt igen. Og sådan kan man nemt blive ved hele dagen indtil man lige får sat nogle puder på en god måde og bliver distraheret af noget underholdende. Så kan man faktisk godt kortvarigt glemme, at man har en baby i maven. Men så sparker hun eller får hikke, og det er faktisk også ret hyggeligt.

Jeg har været dygtig og kun kommet to uger for sent til mit uge 24-lægebesøg (NY-rejse og jetlag kom i vejen), men det blev jeg bestemt ikke belønnet for. Lægen konstaterede nemlig, at jeg har endnu mere jernmangel end jeg troede. Så er der ikke noget at sige til alt den svimmelhed. Så nu tager jeg rekordmange piller hver dag - ni! Jeg tror dog jeg snart vil finde mig noget nyt jerntilskud med liiiidt mere jern pr. pille.

På den positive side er det stadig ret fint at være gravid. Baby sparker og hopper og bokser og danser, så man virkelig kan fornemme, at det er Jespers gener, der får plads. Jeg er lige gået ind i tredje trimester, hvilket vil sige, at der kun er tre måneder tilbage. Det er nervepirrende spændende, og jeg glæder mig helt vildt meget. Det er egentlig ret trygt bare at gå rundt og være gravid og hygge med det, når man tænker på, at næste skridt er en rigtig levende baby, der skal passes og plejes døgnet rundt. Hvor vildt!

Nå, det blev langt. Nu må jeg hellere få mine obligatoriske ni-ti timers søvn :)

En efterårsdag

I dag er der sket følgende mere eller mindre betydningsfulde ting:

• Jeg var på arbejde, der var brunch (så det var fint, at jeg sov over mig og kun nåede at kaste lidt havregryn i halsen), og jeg blev spurgt om jeg ville tage til web-workshop på Holmen i morgen. Det ville jeg ret gerne, især fordi det betyder tidligere fri og en tur til fine Holmen.
• Jeg så årets første kastanje på cykelstien ved søerne.
• Min far ringede og fortalte, at der er flyttet en rotte ind i mit gamle dukkehus i kælderen. Det er da om noget en god timing, den rotte har. Ligesom nogen andre snart skulle tvinges til at overtage det hus. (Det er dig, jeg snakker til, baby.) Min far mente dog, at lidt rodalon kunne udbedre skaderne. Og alle møblerne er vist gemt godt væk et andet sted, puha. (Vi taler altså om rigtig mange shoppingture til den lille dukkehusbutik i Helsingør.)
• Jeg har set mere fjollet tv på DRs hjemmeside, fordi jeg er træt i kroppen af tyngende mave (shhh, jer folk, der vil fortælle mig, at det kun bliver værre), og jeg keder mig fordi jeg er blevet prioriteret fra i  forhold til læsesal af specialeskrivende kæreste. Vildt strengt.
• Jeg har ryddet op af ren kedsomhed. Det sker altså ikke ret tit.
• Jeg har lavet den der madblogger-bananis, som alle blogger om: Frosne bananer i skiver, kakaopulver og peanutbutter i en blender.

Nu vil jeg finde et par ekstra puder frem, så jeg måske kan sove liiiidt bedre i nat, tak.

Sur, sur, sur...

Haps, haps og haps.

Forleden dag var jeg sur. Jeg var sur på rodet i vores lejlighed, sur på vores filmsamling, der ikke længere kan være i reolen (i vores forhold er det ikke mig, der er shopaholic...), sur på mit arbejde fordi der var for meget at lave, sur på min mave (undskyld, baby) fordi den var i vejen, sur på bolledejen, der klistrede fast på mine fingre og sur på køkkenet, der var for småt.

Det gik langsomt op for mig, at det måske ikke kun var hele verden, der havde besluttet sig for at være irriterende den dag. Jeg tænkte straks, at det nok var de dumme graviditetshormoner, der var skyld i surhedsudbruddet, men jeg kan måske svagt huske at have været sur før jeg blev gravid. Muligvis kastede jeg ikke lige så meget med ting (det er ellers dejligt tilfredsstillende), men sur har jeg helt sikkert været.

Og hvad så, hvis man er sur nogle gange? Så snart det gik op for mig, at det var min sindstilstand, den var gal med og ikke resten af verden, kunne jeg faktisk godt se det sjove i det. Så bankede jeg lidt i bolledejen for at få lidt frustrationer ud på den. Måske hjalp det også, at min øko-gær var mugnet, selvom jeg købte den dagen før (så noget af verden var altså imod mig). Det betød nemlig, at jeg skulle ud af døren for at købe gær (og kakaomælk - en gravidlast), forbi Janus og shoppe lidt, forbi øko-bager og købe en linse og forbi kiosk for at købe blade.

Man skal ikke undervurdere ovenstående menu. Bagefter var jeg glad og rolig.

Linser for the win!

En anelse dumt

Jeg satser stærkt på, at I godt ved, hvorfor her er stille på bloggen. Jeg er ved at gennemgå udfordringen "4 eksamener på 2 uger". (Og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er en selvhjælpsbog, der hedder sådan? Jeg ville købe den.) Indtil videre har jeg overstået tre skriftlige eksamener, som man jo af gode grunde ikke kender resultatet på, men jeg nåede da at læse korrektur på alle tre. Den sidste var i fredags og var en oversættelse fra engelsk til dansk, hvor jeg blandt andet skulle begive mig ud i frisørudtryk fra 80'erne. Jeg måtte derfor til lejligheden opfinde udtrykket "en boblende permanent" ("a bubble perm"). Jeg håber i det mindste censor får sig et godt grin...

Min sidste eksamen er på tirsdag, og den er mundtlig. Jeg får to karakterer: En for indholdet og en for det sproglige. "Indholdet" er faget Writing in a foreign language, som handler om elever, der skal lære et fremmedsprog ved hjælp af at skrive. Det er et underligt, smalt felt, men der er åbenbart produceret masser af forskning på området. Lige nu læser jeg derfor en masse sociokulturelt teori, som jeg heldigvis har beskæftiget mig med før. Det er svært og på engelsk, så det går laaaangsomt. Og: Jeg er virkelig, virkelig, virkelig skole/eksamenstræt nu. Må jeg derfor lige spørge hvor dumme følgende tanker er?

• Bogen har jo en god indholdfortegnelse og forberedelsestiden er på 30 minutter. Behøver jeg overhovedet læse den før?
• Vores lærer er så flink, så hun spørger nok ikke ind til noget, jeg ikke har forstået/læst. Så som 70% af pensum.
• Hvis jeg ikke forstår spørgsmålet, må jeg godt gå min vej i stedet for.
• Hvem gider overhovedet have en universitetsgrad?

Det er min sidste eksamen nogensinde. Bagefter venter kun specialet.

Ps. Jeg er meget mere aktiv på Instagram end på bloggen i disse dage. Det er sådan en passende overspringshandling at tage et billede af sin morgenmad, smide et filter på og kalde det noget fashionabelt. Jeg hedder, som sagt, Cesilden.

Pps. Jeg har oprettet en facebookside til bloggen. Det var en overspringshandling. Måske kommer den bare til afsløre hvor få læsere jeg egentlig har, men det er ligegyldigt, for hvert eneste lillebitte like betyder noget for en eksamensramt stakkel, som mig. Like her, hvis du læser med og vil fortælle mig det.

Hej hej

Hamborg

Undskyld undskyld undskyld, at jeg har været så dårlig en blogger. Jeg har lige været lidt i Hamborg og lidt i læse-arbejde-være syg-være stresset-helvede. Jeg er der stadig lidt, for om lidt skal mine pensumopgivelser afleveres og jeg tænker om man ikke burde læse lidt for at gennemskue, hvad man gerne vil til eksamen i.

Jeg gad godt blogge vildt meget og vise mine fine billeder fra Hamborg, genoplive min København-blog, få en af de der trendy surdeje, passe planterne i min vindueskarm, gå en tur hver dag, besøge mine bedsteforældre, skrive i en hemmelig dagbog, løbe tre gange om ugen, støvsuge under sofaen, læse bøger frivilligt og ja... you get the picture.

Og lige nu går jeg faktisk og pønser på en plan, der meget gerne skulle gøre alt dette muligt. Men det hører I sikkert mere om senere :)

Men ja. Det der længere oppe er Hamborg. Det er en brilliant by. Besøg den straks! Jeg lægger snart flere billeder ud, så I kan blive mere overbevist. Den er klart det nye Berlin! Jeg lover det.

Kvindernes kampkage

Jamen, æblekage er vel grøn?

Her på hjemmefronten har jeg kæmpet mig frem til, at Jesper bagte kage til os. Han er meget kreativ i et køkken, og han ved hvor den grønne frugtfarve står...

På et mere professionelt niveau har jeg... ikke gjort noget. Jeg har bare læst og læst og læst og læst og oversat og læst som en sindsyg. Eller, sådan føltes det. Måske var det bare fra 11 til 16. Og måske gik jeg rimelig meget på facebook og i kaffebaren undervejs. Nå.

Men ligesom, at jeg også er en sød kæreste på andre dage end den 14. februar, er jeg også en god feminist andre dage end den 8. marts. I hvert fald kæmper jeg for, at jeg selv har et liv, hvor jeg får lov til og tør at gøre lige, hvad jeg har lyst til. Nogle gange er det at være flittig fagrådsformand, ambitiøs studentermedhjælper og (jeg kan ikke finde på et godt tillægsord her) studerende. Andre gange vil jeg egentlig bare gerne nusse rundt derhjemme og lave mad og vaske tøj.

Og så stemmer jeg på kvinder, finder på feministiske læseidéer til gymnasieelever (som alle drengene hader) og fører lange, politisk korrekte monologer om hvordan tankegangen i vores samfund stadig tenderer til, at mænd er kloge og velovervejede, klassiske mennesker, mens kvinder er nogle hysteriske fjanter, der interesserer sig mere for overfladiske modehalløjting end for de vigtige ting i samfundet, som for eksempel indiemusik og kaffetemperaturer. På trods af velmente kvindekvoter.

For eksempel.

Nå. Jeg må hellere gå i seng nu.

Læse læse læse...

Tilgiv mig for ikke at skrive spændende blogindlæg mere... jeg læser hele tiden! Til i dag skulle vi læse Paul Austers selvbiografiske roman The Invention Of Solitude (1982) og en baggrundstekst om romanen, der argumenterede for, at det hele bare er fordi han er 3. generationsjøde. Måske en overfortolkning - det synes jeg i hvert fald. Jeg er da også 3. generationstysker, men det siger vist ikke så meget om mit liv i dag? Nå, det bliver spændende at høre, hvad vores underviser siger til det!

Minianmeldelse: Den første del af bogen er rigtig spændende og relevant. I anden del går Auster totalt i selvsving og analyserer sig selv i 3. person. Det blev  for meget for mig, og jeg kæmpede mig igennem. Bonusinfo: Jeg faldt i søvn tre gange i løbet af sidste del af bogen. Bare læs første del :)

Teori, teori og atter teori
Til mit andet fag, Writing in a Foreign Language, er der tonsvis af forskningstekster, der skal læses og arbejdsspørgsmål, der skal overvejes. For at være ærlig, overvejer jeg ikke at komme til faget i dag, for jeg når ikke at læse det hele. Timerne er tilrettelagt efter, at man har sat sig grundigt ind i teksterne, så man får faktisk ikke så meget ud af det, når man ikke har.

Det burde være et meget relevant fag for mig, da jeg kan bruge det til når jeg skal være gymnasielærer, men der er proppet så meget teori ind i faget, at tilknytningen til det praktiske er meget svær at finde. Det er baseret på underviserteamets egne undersøgelser, og det er sjældent, at de overhovedet strejfer en realistisk undervisningssituation. Synes jeg. Indtil videre. Jeg burde nok give det flere chancer, men måske bliver det først fra næste uge, hvor jeg har tid til at læse grundigere.

Nu vil I nok sige, at man altid skal komme til sin sparsomme undervisning, men ærlig talt: Jeg tror ikke jeg får noget som helst ud af det, hvis ikke jeg har læst nok, og jeg kan bruge tiden til at læse noget andet i stedet for. So shoot me. Jeg burde jo udnytte at vi rent faktisk stadig bliver undervist en gang i mellem. Hm.

Forresten. Er det kedeligt at høre om mit studie? Det er svært for mig selv at gennemskue, for jeg synes jo det er evigt relevant, men måske siger det ikke jer andre særlig meget?

Nedtælling til rart

Nu vil jeg meget gerne snart være færdig med at oversætte indledningen til Jens Christian Grøndahls Lucca, så det kan blive tid til overstående. Kom nuuuuu. Bliiiv færdig, blev der sagt!

Det har ellers været en rar søndag, som startede med brunch på Café Gavlen (Sankt Hans Gade/Ryesgade på Nørrebro - rigtig god brunch!) og ellers mest bare har foregået her i sofaen med forsøg på at oversætte og en hel masse overspringshandlinger.

Og så falder der jo en indre ro over mig, når jeg kigger på den flotte alfabetisk opdelte bogreol. Især når jeg  ikke kigger på det rodede avishjørne, det beskidte entrégulv eller Den Tomme Plads På Kommoden Hvor Arve-Le Klint-Lampen Stod. Rest in peace, lampe :( (Håber sørme alle glaskår efterhånden er blevet støvsuget op - efter tre forsøg.)

Håber I har haft en god weekend?

Vintertræt

Varm te i den nyeste mumikop = overlevelse.

Er det noget med, at kroppen bruger ekstra meget energi på at holde sig varm i minusgrader og man derfor bliver mere træt om vinteren? Eller handler det bare om, at jeg har haft fem timers undervisning i træk (hallo, det er altså meget for en kandidatstuderende!) og ikke har fået nok at spise? Jeg er suuulten. Jeg vidste bare jeg skulle være mistænksom, da Jesper tilbød at lave mad efter sit spændende møde på det tidsskrift, hvor han er frivillig. Han er stadig ikke kommet hjem, og jeg har snart tømt vores snacklager.

Jeg har nu haft alt min undervisning for første gang, og det virker alt sammen ret godt. Jeg tror det bliver ret intensivt - vi skal virkelig læse meget og oven i det aflevere en oversættelse hver uge. Men det bliver godt! Det er jo den sidste undervisning jeg får gratis, så citronen skal altså presses alt hvad den kan nu!

Jeg kan jo passende begynde på at læse hele Paul Austers forfatterskab. Vi skal "kun" læse seks romaner ifølge semesterplanen, men vores lumske lærer har tilføjet punktet "sammenlign med..." ud for hver roman. For eksempel ville det være fint hvis vi lige havde New York-trilogien i baghovedet.

Jeg vidste bare der ville komme et tidspunkt i løbet af mit studie, hvor jeg blev tvunget til at læse den. Jeg har skam forsøgt (man er vel ikke engelskstuderende for ingenting), men det lykkedes ikke første gang. Ej heller anden gang. Jeg har fået meget mere ud af hans nyere bøger.

Men nu har jeg lånt første del, City of Glass, som tegneserie. Det kan jo kun gå godt.

Nå. Jeg skal lige ringe til nogen og stille utålmodige spørgsmål om aftensmad.

Kodak moments

Hong Kong opslugte mig godt nok lidt... men nu er jeg tilbage i det kolde (kolde kolde kolde aaargh) nord. Jeg kom tilbage onsdag aften sent, og siden da har jeg mest bare arbejdet, forsøgt at tage mig sammen til at pakke ud, gjort op for manglet kærestetid og læst en frygtelig masse blogs. Derudover har jeg dagligt aet mit kamera for, at det ikke skal gå i stykker. Nogen kom nemlig til at have det liggende løst i tasken med en utæt flaske juice... jeg hader mig selv så meget for det! Jeg har endda et etui, men næh-nej jeg er alt for smart til at have det liggende i det. Så kan man jo ikke hurtigt få det frem når et Kodak (R.I.P. for øvrigt) moment kommer op. Status lige efter katastrofen var, at kameraets eneste livstegn var en rød lampe, der blinkede insisterende. Status nu, efter flere dages intens tørring og håben og telefonopkald til min far, er, at kameraet godt vil tænde. Det skræmmende er, at jeg kan se dråber af fugt bag ved skærmen. Min far påstår, at fugten langsomt vil æde kameraet op indefra, men jeg satser stærkt på, at han tager fejl. Heeeelt fejl.

Nå.

Det var bestemt ikke noget billigt kamera.

Nå. Jeg er selvfølgelig ikke så materialistisk, at jeg lader mig gå på af den slags...

I mellemtiden har jeg på magisk og mystisk vis bestået fonetik med et 7-tal. Nu bliver jeg faktisk nødt til at undervise i det en dag, selvom jeg utallige gange har underholdt folk med, at jeg dumpede et fag, som jeg ikke synes man behøver at undervise i i gymnasiet. Men nå. Nå nå. Åbenbart endte jeg med at forstå det.

En ting der faktisk overlevede juice-oversvømmelsen var omkring 500 billeder af Hong Kong og omegn. Der er op til flere af dem, der er rimelig okay, så dem har jeg tænkt mig at oversvømme bloggen med her det næste stykke tid, lidt efter lidt.

Nu skal jeg sove. Jetlaggen har gjort mig til et a-menneske. Det er måske ikke helt dårligt.

Fri fri fri og så på en regnvejrsdag

I går afleverede jeg min opgave - elektronisk endda, for så fancy er de nu blevet på mit institut! Opgaverne bliver af underviserne læst på iPads, så ingen kan få armene ned lige nu. Vi er SÅ innovative!

Jeg kan godt få armene ned, men ikke alt for meget i dag. I dag har jeg nemlig erklæret hviledag. Jeg besluttede, at det må man godt, når alle ens fridage i december bestod af mere eller mindre stressende julearrangementer og ikke af dage, hvor man bare laver, hvad der falder en ind. Jeg har brug for dage, hvor jeg ikke har nogle planer. Mere end nogensinde.

Det er underligt at tænke på. For et par år siden var jeg helt desperat, hvis jeg ikke skulle noget en aften eller en weekend. Jeg panik-planlagde kaffeaftaler og familiemiddage, hvis efterårsferien så så underlig tom ud i min kalender. Og jeg gik helt ned over, at TO af mine yndlingsveninder nænnede at tage på ferie - samtidig!

Jeg ved ikke præcist, hvad der er sket siden da, men det er nok noget med at have en fuldtidskæreste, et fuldtidsstudie og et deltidsarbejde, mens man jonglerer rundt med et fagråd og en par blogprojekter. Det smager desværre lidt for meget af et voksenliv, hvor man arbejder ni til fem og ikke kan købe julegaver og dagligvarer sammen med pensionisterne tirsdag formiddag. Et voksenliv som jeg har prøvet at undgå alt den tid jeg har været voksen.

Jeg tænker meget over det og på, hvad man egentlig bliver lykkelig af, men jeg ved ikke, hvad jeg skal synes om det hele lige nu. Jeg er glad for enkeltdelene i mit liv - min kæreste, mit studie, mit job, mine fritidsinteresser (bruger man stadig det ord eller var det noget man kun skrev i venindebøger i 1995?) og ikke mindst mine veninder, også når de rejser deres vej. Men det hele samlet - det er nogle gange lidt for meget til mig.

Måske genovervejer jeg nogle ting snart. Men om et år er jeg færdig, og så skifter jeg studie og deltidsjob ud med ét job, forhåbentligt. Og gymnasielærere arbejder kun ni til fem, hvis de planlægger det sådan. Og dét tiltaler mig.

Sikke en lang smøre! Gamle pebernødder til dem, der læste det hele!

Nørrebro'sk julehygge og tyk dårlig samvittighed

I dag fik jeg pyntet færdigt op i vores lille hjem, og det hjalp gevaldigt på julestemningen. Desværre hjalp det overhovedet ikke på opgaven - jeg har skrevet omkring fem ord i dag... øv. Jeg er virkelig oprigtigt i tvivl om det bliver jul i år jeg bliver færdig med den og det bliver godt. Især det sidste. Men er det ikke sådan hver gang? Jeg fortrænger det gang til gang.

Nå, men nu vil jeg hengive mig til julen og derfor ingen opgaveskrivning og ingen blogning (blogging? blogning? pas!) i en kortvarig periode.

I mellemtiden får I alle disse billeder af lejligheden i julestemning.

Hej uskarphed. Her kan man ikke skrive opgave. Åbenbart.

Julepynt fra Butik NØ. Uendeligt fine, gid jeg havde flere!

Min veninde har lavet det fine perlepladehjerte til mig. Chilierne med lys i er vist fra Californien og zebraen fra Christianias julemarked stikker lige hovedet ud.

Et udvalg af guirlander.

En glimmerfugl er landet på ledningen.

Ved Jespers gamle Beatles-plakat ridder en nisse på min Victorias Secret-julehund.

Jespers portvinshjørne. (Vejen til Jespers hjerte er belagt med portvin.)

Wii-hjørnet.

Peberkager til juleaften (købt på tilbud i Netto til 7 kr. pakken - win!)

Årets indpakningstema. Grønt er godt for øjet. Eller noget.

Krea-hjørne. Og ja, der skal vist nogle billeder op og hænge bag de magneter der.

Læsning til opgaven. Det hjælper da på det, at bøger om børnelitteratur ser sjove ud. Og min første blomsterbuket i lang tid! Endelig kan man have blomster igen, når man ikke sover i sin stue (og er allergisk).

Julekager bagt af henholdsvis mig og Jesper, min mor og Netto.

Det var det. God jul, så!

Om jeg stadig findes?

Lidt, ja. Jeg prøver i hvert fald at finde mig selv, midt mellem flytning, uni og arbejde. Jeg arbejder/læser om dagen og pakker om aftenen. Det er en anelse hårdt, men der er lys forude, for meget snart bor jeg sammen med nogen, der gør mig glad hver dag.

Jeg har også lige været en tur i Murcia i Sydspanien med fire seje piger, og det var en fantastisk pause fra semesterstressen (jeg er altid mest stresset, når semesteret er i gang. Måske man alligevel skulle være taknemmelig for, at de har forkortet det til 12 uger?).

I Murcia var der 18-grader og halvskyet. Det var ikke nogen sommer, men det var rart at gå på gaden uden vinterfrakke og sidde på en båd og nyde solen. Det allerrareste var dog, at vi fik så meget veninde-kvalitetstid. I ved, der hvor man når udover at fortælle hinanden, hvordan det går lige nu - jeg skal til eksamen, vi flytter snart, bla bla bla og frem til tanker om fremtiden og fortiden og samtaler om hvad et lykkeligt liv egentlig er.

Vil I gerne se flere billeder? Findes I mon stadig, kære læsere? Jeg savner jer :)

Giv mig en ikke-dag!

Kender I de dage, hvor man i virkeligheden bare har lyst til det her:

Te hos min far.

Eller det her:

Rugbrødschips på Lyst i Jægersborggade.

Og også lidt af det her:

Kaffe på Lyst.

Og så skal man bare på arbejde og bagefter hjem og læse fonetik.

Nå. Det er jo bare den slags, der sker, når man glemmer at slappe ordentlig af i sin weekend. Til gengæld lavede jeg en masse andre spændende ting :)

Klynke-ynke-Cecilie

Er man desperat nok, kan man sagtens spise en brændt muffin. Især hvis der er lyserødt tema.

Tøse-litterat.

Nåmen nu har jeg gjort alle de der ting man skal. Drukket te, spist suppe, siddet med dyne på, set dårlig tv osv. Indtil videre har det ikke hjulpet, hvilket jeg er meget skuffet over. Havde faktisk kun sat noget af dagen af til at være syg. Det var surt nok at skulle melde sig syg fra arbejde (I ved, der hvor man lige to gange om ugen bliver mindet om det almindelige liv, der ligger uden for studietilværelsen) men nu måtte jeg også aflyse fagrådsmødet i aften, hvor jeg ellers ville tale om vigtige ting og være engageret.

Spørgsmålet er om jeg også må aflyse fonetik i morgen, og tro det eller ej - det ærgrer mig faktisk. Jeg skulle jo lige lære noget vigtigt om vokaler.

I stedet for at være voksen og vigtig, har jeg ligget herhjemme og været rastløs. Jeg kom faktisk til at gå på biblioteket og jeg forsøgte også at bage nogle muffins. De brændte bare på. Så nu vil jeg spise mine brændte muffins, drikke noget ingefærte og læse noget der ser rart og piget ud. Og det ene er endda lektier. Gæt hvilken :)

En students lidelser

Fonetik er som bekendt ikke mit yndlingfag. Jeg dumpede til eksamen, så nu tager jeg faget igen. Tror I jeg er nervøs? Oh yes! Derfor har jeg lovet mig selv at læse grundigt denne gang. Dette kræver fine farver og hygge... men det eeeer sååå keeeedeligt alligevel. Hvordan opfinder man en interesse for den slags mon? Semesteret starter i morgen tidlig kl. 9, og der vil jeg samle alt mit mod og prøve at være lidt positiv over for faget. Måske får jeg mig endda en læsegruppe i år.