Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag

tirsdag den 27. marts 2012

Du jøw spijk ænglisch?

Det ligner måske ikke eksamensforberedelse, men...

Til sommer slutter mit sidste semester med undervisning, og så skal jeg til fire eksaminer, der allesammen bliver bedømt helt eller delvist på hvor god jeg er til at tale, skrive og forstå engelsk.

Jeg synes ikke jeg er særlig god til engelsk i øjeblikket. Jeg er forhåbentligt bedre end den gennemsnitlige dansker, men er jeg god nok til at være cand.mag i dansk og, argh, engelsk? Man bliver i tvivl, når man hver uge konfronteres med skuffende encifrede karakterer for sine oversættelser og altid kommer til kort, når man gerne, med de rette engelske fagtermer, vil formulere lige præcis, hvad man mener om en eller anden forskningsteori.

Jeg kan tydeligt høre både mine udtalefejl, kongruensfejl, forkerte valg af ord osv., når jeg stammer mig gennem "It's just that, you know, the modern, erhm, gymnasie, I mean high school students, they don't read those kinds of you know books and all that..."

For at blive bedre til engelsk, har jeg derfor lovet mig selv at beskæftige mig så meget så muligt med sproget inden eksamen. Jeg skal derfor læse masser af tekster på engelsk (no problem, det er jo ligesom det mit studie består af), men også se en masse amerikanske serier. Heldigt at min veninde i går lige spurgte om jeg manglede lidt underholdning og derefter overrakte mig den bunke I ser på billedet.

Fantastisk, at det er en del af min eksamensforberedelse! YAY!

søndag den 11. marts 2012

At bo sammen

Nu har jeg boet sammen med Jesper i lidt over tre måneder, og jeg synes egentlig det går ret godt. Vi skændes ikke om opvasken, men vi kunne måske godt blive bedre til at rydde op hver dag - for det meste er det bare, når vi får gæster. Men det får vi så også temmelig tit.

Vi er så småt ved at komme på plads, men der kommer hele tiden flere ting. Her er lidt billeder fra lejlighedens nuværende tilstand - inkl. lidt rod i hjørnerne!

Søndagshygge og fjollet spørgsmålspil om sprog (med mange stavefejl i spørgsmålene).

Her kan man læne sig tilbage og læse boligblade (andre ville måske spille Wii, men sådan er vi så forskellige).

Plader og anlæg og tilfældige ting.

Lykkedyr og fjollet pynt. Hammeren fra grisen er lidt slidt, fordi det var den eneste hammer vi kunne finde, da vi lige var flyttet ind - så den har vi faktisk samlet et skab med!

Lidt kunst er det også blevet til.

Pyntepude fra Hong Kong.

Kompendier fra 2 x 5 års studier.

Hyldepynt.

Lysestage uden lys og frugtskål uden frugt. Det er vist ved at være tid til indkøb.

Julegave fra Jesper til mig: Sikker Hansen Zoo-plakat.

Nyeste køb: DAB-radio! Sådan en burde alle placere i sit køkken - så gider ens kæreste nemlig godt at vaske op og lave mad i lang tid, mens han lige opdateres på de nyeste diskussioner om klassisk musik.

mandag den 12. september 2011

Klynke-ynke-Cecilie

Er man desperat nok, kan man sagtens spise en brændt muffin. Især hvis der er lyserødt tema.

Tøse-litterat.
Nåmen nu har jeg gjort alle de der ting man skal. Drukket te, spist suppe, siddet med dyne på, set dårlig tv osv. Indtil videre har det ikke hjulpet, hvilket jeg er meget skuffet over. Havde faktisk kun sat noget af dagen af til at være syg. Det var surt nok at skulle melde sig syg fra arbejde (I ved, der hvor man lige to gange om ugen bliver mindet om det almindelige liv, der ligger uden for studietilværelsen) men nu måtte jeg også aflyse fagrådsmødet i aften, hvor jeg ellers ville tale om vigtige ting og være engageret.

Spørgsmålet er om jeg også må aflyse fonetik i morgen, og tro det eller ej - det ærgrer mig faktisk. Jeg skulle jo lige lære noget vigtigt om vokaler.

I stedet for at være voksen og vigtig, har jeg ligget herhjemme og været rastløs. Jeg kom faktisk til at gå på biblioteket og jeg forsøgte også at bage nogle muffins. De brændte bare på. Så nu vil jeg spise mine brændte muffins, drikke noget ingefærte og læse noget der ser rart og piget ud. Og det ene er endda lektier. Gæt hvilken :)

tirsdag den 9. august 2011

Pusle pusle pusle...


Gæt hvad mig og Jesper* gik i gang med i går... denne gang dog kun 500 brikker. Da vi lagde Obama, var det 1000. Nu har vi lært vores lektie. Tror vi. Billedet vi lægger denne gang er dette her, som vi så i München. Charmerende, ikke?

Hvad synes I forresten om billedkvaliteten? Det er et forsøg med mobilbillede i stort format - vidste ikke rigtig om det gik, men det er en fantasillion gange nemmere end spejlreflekset. Især fordi mig og spejlrefleks* i øjeblikket har en lille krise, som jeg satser stærkt på, at min far har tænkt sig at løse i morgen.

* = Inden nogen siger "det hedder altså "Jesper og jeg" eller "spejlrefleks og jeg", vil jeg bare sige, at jeg har en grammatiklærers (som ikke er mig selv) ord på, at det er helt korrekt at sige "mig og Jesper". Tag den, sprogfascister! ;) (Jeg kunne i øvrigt aldrig selv finde på at rette andres sproglige fejl... ahøm...)