Viser opslag med etiketten fortvivlelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fortvivlelse. Vis alle opslag

søndag den 12. februar 2012

Nedtælling til rart


Nu vil jeg meget gerne snart være færdig med at oversætte indledningen til Jens Christian Grøndahls Lucca, så det kan blive tid til overstående. Kom nuuuuu. Bliiiv færdig, blev der sagt!

Det har ellers været en rar søndag, som startede med brunch på Café Gavlen (Sankt Hans Gade/Ryesgade på Nørrebro - rigtig god brunch!) og ellers mest bare har foregået her i sofaen med forsøg på at oversætte og en hel masse overspringshandlinger.

Og så falder der jo en indre ro over mig, når jeg kigger på den flotte alfabetisk opdelte bogreol. Især når jeg  ikke kigger på det rodede avishjørne, det beskidte entrégulv eller Den Tomme Plads På Kommoden Hvor Arve-Le Klint-Lampen Stod. Rest in peace, lampe :( (Håber sørme alle glaskår efterhånden er blevet støvsuget op - efter tre forsøg.)

Håber I har haft en god weekend?

onsdag den 1. februar 2012

Kodak moments


Hong Kong opslugte mig godt nok lidt... men nu er jeg tilbage i det kolde (kolde kolde kolde aaargh) nord. Jeg kom tilbage onsdag aften sent, og siden da har jeg mest bare arbejdet, forsøgt at tage mig sammen til at pakke ud, gjort op for manglet kærestetid og læst en frygtelig masse blogs. Derudover har jeg dagligt aet mit kamera for, at det ikke skal gå i stykker. Nogen kom nemlig til at have det liggende løst i tasken med en utæt flaske juice... jeg hader mig selv så meget for det! Jeg har endda et etui, men næh-nej jeg er alt for smart til at have det liggende i det. Så kan man jo ikke hurtigt få det frem når et Kodak (R.I.P. for øvrigt) moment kommer op. Status lige efter katastrofen var, at kameraets eneste livstegn var en rød lampe, der blinkede insisterende. Status nu, efter flere dages intens tørring og håben og telefonopkald til min far, er, at kameraet godt vil tænde. Det skræmmende er, at jeg kan se dråber af fugt bag ved skærmen. Min far påstår, at fugten langsomt vil æde kameraet op indefra, men jeg satser stærkt på, at han tager fejl. Heeeelt fejl.

Nå.

Det var bestemt ikke noget billigt kamera.

Nå. Jeg er selvfølgelig ikke så materialistisk, at jeg lader mig gå på af den slags...

I mellemtiden har jeg på magisk og mystisk vis bestået fonetik med et 7-tal. Nu bliver jeg faktisk nødt til at undervise i det en dag, selvom jeg utallige gange har underholdt folk med, at jeg dumpede et fag, som jeg ikke synes man behøver at undervise i i gymnasiet. Men nå. Nå nå. Åbenbart endte jeg med at forstå det.

En ting der faktisk overlevede juice-oversvømmelsen var omkring 500 billeder af Hong Kong og omegn. Der er op til flere af dem, der er rimelig okay, så dem har jeg tænkt mig at oversvømme bloggen med her det næste stykke tid, lidt efter lidt.

Nu skal jeg sove. Jetlaggen har gjort mig til et a-menneske. Det er måske ikke helt dårligt.

mandag den 12. september 2011

Klynke-ynke-Cecilie

Er man desperat nok, kan man sagtens spise en brændt muffin. Især hvis der er lyserødt tema.

Tøse-litterat.
Nåmen nu har jeg gjort alle de der ting man skal. Drukket te, spist suppe, siddet med dyne på, set dårlig tv osv. Indtil videre har det ikke hjulpet, hvilket jeg er meget skuffet over. Havde faktisk kun sat noget af dagen af til at være syg. Det var surt nok at skulle melde sig syg fra arbejde (I ved, der hvor man lige to gange om ugen bliver mindet om det almindelige liv, der ligger uden for studietilværelsen) men nu måtte jeg også aflyse fagrådsmødet i aften, hvor jeg ellers ville tale om vigtige ting og være engageret.

Spørgsmålet er om jeg også må aflyse fonetik i morgen, og tro det eller ej - det ærgrer mig faktisk. Jeg skulle jo lige lære noget vigtigt om vokaler.

I stedet for at være voksen og vigtig, har jeg ligget herhjemme og været rastløs. Jeg kom faktisk til at gå på biblioteket og jeg forsøgte også at bage nogle muffins. De brændte bare på. Så nu vil jeg spise mine brændte muffins, drikke noget ingefærte og læse noget der ser rart og piget ud. Og det ene er endda lektier. Gæt hvilken :)

mandag den 5. september 2011

En students lidelser



Fonetik er som bekendt ikke mit yndlingfag. Jeg dumpede til eksamen, så nu tager jeg faget igen. Tror I jeg er nervøs? Oh yes! Derfor har jeg lovet mig selv at læse grundigt denne gang. Dette kræver fine farver og hygge... men det eeeer sååå keeeedeligt alligevel. Hvordan opfinder man en interesse for den slags mon? Semesteret starter i morgen tidlig kl. 9, og der vil jeg samle alt mit mod og prøve at være lidt positiv over for faget. Måske får jeg mig endda en læsegruppe i år.

torsdag den 25. august 2011

Held søges, firkløver haves

Min mor gav mig ovenstående fine firkløver-spænde forleden dag. Ikke så meget fordi hun synes jeg var uheldig, men fordi jeg har noget med firkløvere. I børnehaven var mit mærke en firkløver og derefter har jeg altid kigget efter firkløvere - og fundet rigtig mange.

Men jeg kunne nu godt bruge lidt held. Jeg kan godt afsløre nu, at det jeg såååå gerne ville have, var en andelslejlighed, som min veninde solgte. Den var så pæn og fin og god, og vi (mig og Jesper) var helt enige om, at det var den, det skulle være. Vi vil nemlig gerne flytte sammen. Jeg har en forsmag for at surfe ejendomsmæglersider og Den Blå Avis, så jeg er ved at lære markedet lidt at kende - og det var altså en billig lejlighed, beliggenheden (Indre Nørrebro), standen (pæn + nyt bad) og størrelsen (75 m2) taget i betragtning. Har ikke set noget lignende, hverken før eller siden.

Vi havde selv kigget på budgettet og syntes det så ok ud. Vi ville sidde dyrere i det end nu, men vi var enige om, at det var fint nok indtil vi er færdige og får jobs. Men min bank sagde nej - i øvrigt på baggrund af nogle mærkelige ting, men det skal jeg ikke gå mere ind i her (jeg går bare i selvsving og kaster forbandelser over dem, og det er jo så kedeligt at læse om). Vi har nu kontaktet Jespers bank for at høre deres vurdering, men min veninde er på vej til at flytte ud af landet, så lejligheden skal sælges hurtigst muligt, og der står flere købere i kø. Så vi når det nok ikke, selv hvis Jespers bank skulle sige ja.

Det synes jeg er vildt ærgeligt. Især fordi vi selv havde indstillet os på, hvad det ville koste os, og så siger banken bare blankt nej. Det må være dårlige tider.

Så hit med lidt held! Hvis jeg så et stjerneskud, ville jeg ønske, at Jespers bank siger ja og vi når at købe lejligheden foran de andre købere - eller at vi finder noget andet lige så godt.

Håbe håbe håbe.

torsdag den 28. juli 2011

Skyldbetynget

Kære Blogger

Hvad har jeg mon gjort, siden jeg pludselig kun kan få adgang til stenalder-editoren, hvor man skal uploade ét billede ad gangen i ministørrelse? Spammet for meget med feriebilleder? :(

Hjælp?