Oktober er pink

Oktober er jo som bekendt brystkræftsmåned, så da jeg afholdte madklub i går, blev det hele lyserødt. Menuen stod dermed på rødbederisotto, rødbedeboller og rødbedekyllingefrikadeller. Jeg har desværre ingen opskrifter, da jeg bare puttede rødbede i alle mine standardopskrifter. Det farver godt nok effektivt, det stads! Jeg serverede selvfølgelig rød saftevand (med danskvand) og rosé dertil og vi startede med en snackblanding af peanuts og gojibær, samt afsluttede med lyserødt slik... jeg gik måske en anelse amok i Fakta. Men det var det værd! Det varmede humøret at omgive sig med pink og gode veninder :)

Vera tog også dagen overraskende pænt, når man tænker på vintertiden. Sådan en time kan gøre meget for en lille babys døgnrytme. Men i dag var hun også helt træt og sulten alt for tidligt, det stakkels barn. Og måske lidt påvirket af stormlydene udefra. Jeg håber I alle kom uskadte gennem aftenen!

Og nu vil jeg drikke varm kakao og se første afsnit af anden sæson Sherlock - en anbefaling værd!

Vi tester Totseat - bærbar babystol

Sponsoreret indlæg

Vera og jeg har fået mulighed for at teste Mammashop, som er en webshop med ting til babyer og deres mødre (jeg spottede lige virkelig meget ammetøj). Jeg valgte at teste en Totseat, som er en bærbar babystol. Da Vera var omkring seks måneder gammel, lærte hun at sidde oprejst uden støtte, og så fik vi samlet Tripp Trapp-stolen og puttet hende i den (okay, måske tyvstartede vi lidt og puttede hende i højstol et par uger før hun kunne sidde uden støtte, men kun megetmegetmeget kortvarigt...).

Herefter åbnede der sig en ny og dejlig verden med Vera med til bords. Før dette sad vi med hende på skødet eller hun sad i skråstolen, når hun fik grød og mos, og det var faktisk ret besværligt og ikke særlig fælles måltid-agtigt. Nu kan vi allesammen sidde ved spisebordet og spise sammen, og vi elsker det! Vera trommer lykkeligt i bordet, og vi andre får faktisk også lidt mad indenbords.

Nu er det så bare det, at Tripp Trappen ikke kan være i pusletasken, og hvad skal man så gøre, når man skal ud? Her kommer Totseat ind i billedet, så den måtte jeg hellere få prøvet. Og det har jeg gjort i en uges tid nu.

De positive ting først:

• Først og fremmest: stolen virker! Den sættes på en almindelig stol, og vupti så har man en plads til baby.
• Og den fylder heller ikke noget som helst i tasken, især ikke hvis man er meget fingernem (det vender vi lige tilbage til).
• Jeg har testet den på tre forskellige stole nu, og den passede fint på alle tre.
• Brugsanvisningen var ok, og det tog kun lidt (kærkommen) hjernegymnastik at forstå systemet og alle de mange variationer af systemet... nu er hjernen måske snart klar til at skrive speciale?
• Vera sidder pænt på stolen og ser ud til at have det fint der. Hun sidder også lavt nok til, at hun ikke kan hive ting ned fra bordet, hvilket faktisk er ret smart, når man er ude, hvor man jo ikke lige altid kan sørge for, at der ikke er noget skrøbeligt eller farligt i en radius af en babyarm.

Smart lille etui for meget fingernemme forældre.

Og så til de negative ting:

• Til ære for jer, kære læsere, har jeg testet stolen med et par andre babyer. Disse babyer var lidt ældre og lidt mere vilde end Vera (hun tænker mest på mad, når hun nærmer sig et spisebord) og krævede altså en hånd på sig, når de sad i stolen. Især mens den blev spændt fast om dem. Baby sidder nemlig ikke lige så "fanget" her som i en normalt højstol. Men det var en fin nødløsning til disse babyer, da de prøvede den.
• Det med at sidde så lavt er ikke kun et plus. Der spildes lidt mere mad på gulv og babykrop, og babyer, der selv spiser ting fra bordet og for eksempel øver pincetgreb, vil nok få et problem her. Jeg har vist læst et sted, at man ganske uofficielt kan sætte en pude under babyen, så den kommer op til bordet, men jeg ved ikke hvor sikkert det er. Et forsøg værd, måske?
• Jeg kunne altså ikke lige i min mor-travlhed få stolen ned i etuiet igen. Måske jeg lærer det på et tidspunkt, men man kunne måske have lavet et lidt større etui med tanke på travle forældre, der lige skal rydde op og pakke pusletaske med en baby på armen.

Nå. Men alt i alt et ret smart stykke babyudstyr, som jeg godt kunne have fundet på at købe selv.

Jeg har fået Totseat'en fra Mammashop mod, at jeg skriver om dem på min blog og linker til sitet. Jeg har dog fået frihed til at skrive, hvad der passer mig, hvilket jeg selvfølgelig også har gjort.

Bare lige så vi har det på det rene :-)

Hey babyalarm-opfindere!

Opfind lige en babyalarm, hvor man kan putte sine hovedtelefoner i. Så kan jeg nemlig støvsuge, mens babyen sover!

Nu har Vera sovet i over to timer i træk uden at vågne det mindste. Jeg har set tv, drukket kaffe, ryddet op og hæklet, men her trænger vildt meget til at blive støvsuget. Men hvis jeg gør det, så vågner hun jo, og/eller jeg kan ikke høre hende. I kan godt se den store problemstilling, ik'?

Alternativt: Giv mig lige en rengøringshjælp. Faktisk bedre.

Hvad Vera har lært mig om babyer, 0 - 3 måneder

På lørdag fylder Vera tre måneder, så jeg tænkte det måske var på tide at dele lidt ud af mine erfaringer. Selvom alle babyer er forskellige synes jeg stadig selv det er rart at høre gode råd fra andre forældre. Man kan jo bare sortere ud og bruge det, man kan. Her er en blandet landhandel af gode råd og historier om Vera, skrevet fra en helt personlig vinkel.

1. Der er mange fantastiske ting ved at have en nyfødt baby, men det er også rigtig hårdt. Man kender jo ikke sin baby særlig godt endnu, så man ved ikke hvorfor den græder. For det meste er den dog bare rigtig sulten. Men jeg kan glæde jer med at fortælle, at jeg nu i meget højere grad kan regne ud, hvad Vera prøver at fortælle mig. Der er fx forskellige typer gråd for sult (insisterende og intens, men jeg når tit at give mad inden hun når der til. Jeg giver cirka mad hver tredje time om dagen og næsten ikke om natten, hvor Vera bare sover for det meste. Det gør alle babyer jo ikke, men jeg læste, at halvdelen af alle babyer på tre måneder sover igennem om natten. Man hører bare mere om dem, der ikke gør.), træthed (klynkende), irritation ("ih! Ih! Ih!"), og så er der stadig nogle typer, jeg ikke ved hvad betyder. Det kommer nok.

2. Vera hader at få trukket ting over hovedet. Hun er blevet bedre til det nu, så længe det ikke handler om stramme trøjer, men de første par måneder brugte vi stort set kun slå om-bodyer og natdragter. Det havde jeg ikke tænkt på før hun blev født.

3. Dragter med fødder i og bodyer bliver hurtigt for små. Bukser og trøjer kan bruges længere tid. Man skal dog helst give dem bodyer og dragter på, så de ikke får bar mave hele tiden, når de løftes op. Vera har mest brugt bodyer og bukser + strømper. Jeg synes det er det nemmeste, og så holder det også godt fast på bleen. Nu hvor hun tit sidder i sin babysele, har hun oftere strømpebukser på, fordi fødderne stikker ud forneden og hun taber sine strømper. Og så en lille bøllehat mod sol og blæst :)

4. Det var som tidligere nævnt ret smertefuldt for mig at amme de første fem-seks uger. Nu hvor jeg tænker over det, virker det helt absurd at skrive, men jeg er SÅ glad for, at jeg kæmpede mig igennem. Nu er det smertefrit, og jeg kan virkelig godt lide det. Og så er det meget nemmere end at varme flasker ved hvert måltid. Tøv ikke med at gå til læge og sundhedsplejersken, hvis du har svært med amningen. Der er masser af hjælp at hente. (Og så skal det selvfølgelig tilføjes, at "en god mor ikke sidder i brysterne" - der er opfostret masser af sunde, glade børn på flaske.)

5. Vera er ret god til at sove indtil videre (7-9-13 osv.!), så jeg ved ikke hvordan man får de svære børn til at sove. Men vi har da nogle forskellige ting, vi gør for at sikre, at hun får sin søvn. Det mest effektive tip, jeg har fået er at kigge efter træthedssignaler. Hos Vera er det gab, gniden i øjnene og generel irritation over små ting. Hvis vi lægger hende med det samme (jeg springer altid op, så der går højst et par minutter fra gabet til hun ligger under dynen), falder hun ret hurtigt i søvn. Hun får sutten til at sove med, og når hun lægger hånden over ansigtet og holder på sutten, ved jeg at hun er ved at falde i søvn. Når hun vågner fordi sutten falder ud, giver jeg sutten igen og forstyrrer hende ellers ikke. Jeg bliver ved indtil hun nægter at sove mere. Udover det, tror jeg hun sover godt, fordi hun spiser så meget ad gangen, så hun er vist sjældent meget sulten. Men jeg ved det jo ikke, måske er vi bare heldige med hende.

6. Man skal vaske grundigt inde i babyens folder (deller) på halsen og lårene, ellers kan den få svamp og udslæt. Man kan nemmere komme til på halsen, hvis babyen ligger på maven og løfter hovedet. Hvis skaden er sket, smør med Inotyol-salve fra apoteket.

7. Babyer må gerne ligge lidt alene (selvfølgelig under opsyn) og lege/kigge for sig selv uden underholdning. Rart for både forældre og baby :)

8. Giv din baby et legetæppe med noget, det hænger over den til at kigge på og daske til. Så er den underholdt i lang tid. Et spejl er også godt, Vera er meget gode venner med babyen i spejlet.

Det kunne være sjovt, hvis I i kommentarfeltet skrev jeres bedste råd (fra forældre) eller spørgsmål (fra kommende forældre).

Øjebliksbillede

Det jeg allernødigst vil undvære i min kost af usunde ting er kaffe. Jeg elsker kaffe. en god kop kaffe (og måske lidt chokolade) er hverdagsluksus for mig. Hvis jeg samtidig husker at servere den i en fin kop, som fx denne her fra Paris, så føles det lidt som at være der selv. Lidt.

Jeg er lidt i tvivl om hvordan det er med amning og kaffe, og Google er mig ikke til meget hjælp. Det er vist individuelt. Men jeg læste et sted, at under tre kopper kaffe om dagen ikke er slemt, og det kan jeg sagtens holde mig under. Især hvis det er god kaffe, som jeg fx nød på Sort kaffe og vinyl forleden dag på en dejlig barnevognstur til Vesterbro.

-

Vera er begyndt at kunne holde noget i hånden, hvis man hjælper hende lidt. Derfor synes vi, at hun endelig skal i gang med sine fine rangler. Men måske er det mere for vores skyld end hendes...

-

I kurven ses alt Veras negleplejeudstyr. Hun har allerede mere end mig, men dermed ikke pænere negle end mig. Dog leger hun også lidt mere på gulvet end mig.

-

Inotyol er navnet på en vidundersalve, som har hjulpet mod noget forfærdeligt udslæt på Veras hals. Det har givet meget hjerteskærende skrig og skrål, men nu er det ved at være overstået til stor glæde for to meget slidte forældre-hjerter.

Babyhjørne

Jeg får mødregruppen på besøg i morgen, så nu prøver jeg at få stuen til at ligne noget, man kan være fem babyer bekendt. Jeg har pralet til de andre med vores gode legetæppe, så det skal afprøves af babyerne, hvis de gider. Så nu er det vasket og sat pænt frem, og legetøjet er kommet i kurve - nogle andre end den hæklede kurv som stadig er under fremstilling. Er snart ved at løbe tør for stofrester og håndkrafter!

Legetæppet er måske ikke tip top moderne i diskrete modefarver, men Vera ELSKER det! Elefanten har en bjælde inde i sig, så man kan daske til den og så kan den anden dims lyse og spille musik OG man kan sparke til den med sine buttede små fødder for at få den til at sige flere lyde. Ren glæde for en lille, tyk baby, der har opdaget, at der sker ting, når hun spræller. Her er til timers underholdning hver dag... Og mor og far kan nu spise morgenmad samtidig. Så, et rent hit for hele familien, erhvervet på Den Blå Avis, selvfølgelig.

Nå. Måske køkkenet også skal have en tur, så vi ikke bliver meldt til sundhedsplejersken for dårlig hygiejne...

Barseltidslommen

Jeg bruger stadig det meste af min tid sådan her, sovende, eller ammende. Alternativt siddende med Vera på skødet, mens vi skiftes til af efterligne hinandens ansigtsudtryk. Det er på samme tid utroligt intetsigende og helt fantastisk meget-sigende. Tiden går bare, og nu er hun fem uger gammel. Vi har også besøg, går ture og har endda flere gange besøgt andre også. Det synes jeg er stort. Det viser sig dog, at andre babyforældre allerede kan meget mere, sågar får deres baby passet, men jeg venter vist lidt endnu med den slags. Er åbenbart pylremortypen. Men nu har vi fået en ny god idé, der er, at Jesper jævnligt går en tur med barnevognen, mens jeg bliver hjemme og er lidt alene. Det er rart. Men jeg savner dem imens.

Jeg tænker om livet nogensinde bliver normalt igen, men det bliver det jo. Bare nyt normalt. På ikke-Danske Bank-måden. Men der venter vel en hverdag et sted derude. Om lidt under tre uger skal jeg fortælle mit arbejde, hvornår min barsel slutter. Jeg ved det bare ikke. I øjeblikket er det fantastisk hver gang Vera kan noget nyt, for eksempel smile. Det var selvfølgelig helt vildt dejligt. Men hvad nu, hvis jeg er på arbejde, når hun lærer at kravle, gå, sige agyyh, tale...? Hvorfor egentlig få et barn, hvis man så bare går fra det igen, tænker jeg. Men jeg tænker også på om man bliver skør af barsel på et tidspunkt. På om vi burde lave ordninger, så Jesper kan tage barsel senere. (Vi ved ikke hvornår han får et job, men hvis han pludselig gør, er det jo ikke sikkert det passer ind med en barsel - og hvem skal så passe Vera, hvis jeg er begyndt at arbejde igen. Vil helst ikke sætte hende for tidligt i vuggestue. Pylremor, sagde jeg jo.)

Jeg synes slet ikke jeg kan tage beslutningen nu. Hun er jo lige kommet! Men selvfølgelig skal mit arbejde kunne planlægge ud fra hvornår jeg kommer tilbage. Og jeg burde måske tænke på at komme i gang med specialet og karrieren igen. Men ikke endnuuuu.

Synes det er meget svært. Aner heller ikke, hvad jeg skal mene om den ligestillingsdebat, der kører i medierne nu vedrørende en øremærket barsel for mænd. Hvad med et års barsel for både mænd og kvinder? For hvis penge, tænker du så?

Ja. Det gør jeg også.

Sorry for forvirret blogindlæg. Jeg har så meget ammehjerne (er det et kvindenedgørende udtryk egentlig?), at jeg forleden dag glemte om jeg ammede for første eller anden gang der hvor jeg var på besøg. Hvordan skulle jeg så kunne skrive et sammenhængende blogindlæg? Eller tænke en sammenhængende tanke om barselbeslutningen endda? Jeg er endnu kun nået til tanken "Vera er sød."

Den bloggende baby

Vera - måske verdens yngste blogger?

Jesper og jeg har besluttet, at vi som en start vil undgå billeder af Vera frit tilgængeligt på nettet. Derfor lægger vi ikke billeder på facebook, bloggen og instagram. I stedet for har vi oprettet en privat blog, hvor vi selv skal give læsere adgang til at følge med. På den måde har vi lidt bedre styr på hvor billederne kan havne og hvem der ser dem. Derfor skriver man bare en mail til mig, hvis man vil læse med - evt. kan man jo lige skrive, hvem man er, hvis der er en risiko for, at jeg ikke kan regne det ud. Læserne af denne blog skal være meget velkomne - I bliver bare nødt til at komme frem fra jeres skjul i en lille mail :)

Der er mange forskellige grunde til den beslutning. Vigtigst er det dog at understrege, at jeg ikke nødvendigvis synes det er en dårlig idé, at I andre lægger billeder ud af jeres børn. Vi har selv været meget i tvivl og har overvejet mange muligheder. Der er mange, der har efterspurgt billeder, så vi skulle finde en måde at få dem ud til folk på, men jeg synes indtil videre ikke rigtig jeg har lyst til at lægge billederne ud frit. Jeg kan ikke lide, at hun ikke selv kan sige fra og bare bliver social media baby med det samme. Måske er jeg bare fjollet og naiv, men det er også okay. Vi ændrer måske indstilling senere, men så tager vi den derfra.

En lille bonus er måske, at denne blog ikke bliver fuldstændig babyficeret? Det bliver spændende at se, hvad der sker! Jeg vil i hvert fald forsøge at blogge om andre ting også, også bare for min egen skyld. Så man husker at holde fast i livet, og ikke bare Veras lille liv. Selvom det er så fortryllende og fantastisk.

Men lige nu kan man sagtens se Vera - hun er bare en mail væk.

Gæt hvad

Mandag den 11. februar kl. 01.02 fødte jeg Vera - min lille, dejlige, fantastiske, smukke pige.

Mine veer startede søndag morgen og tiltog i løbet af dagen. Sent på eftermiddagen kørte vi til Rigshospitalet, og så startede hele showet med alt hvad der nu hører sig til. Jeg blev blandt andet ret glad for lattergas, men klarede mig uden en epiduralblokade eller andet der involverede nåle. Som jeg meget tydeligt forklarede dem, da vi ankom - ingen nåle! Det var nok min sidste fuldendte sætning i lang tid - ellers gjorde jeg mig mest i "umf!" (kunne både betyde ja og nej, men mest "find dog selv ud af det!"), "lattergas!", "VE!" og "fire" ( = jeg vil op og ligge på alle fire - tak til tankelæser-jordemoder og Jesper ikke mindst.)

Der var nogle komplikationer til sidst, da min livmoder var blevet så træt, at den ikke kunne lave ordentlige veer. Vi er derfor nogen, der selv har presset barnet ud - næsten uden hjælp fra presseveer. Følgerne af dette var noget med lidt for meget blod mistet (mit, heldigvis!) og også noget med nogle nåle, som gik alligevel, fordi verdens dejligste datter lige var svuppet op på mit bryst.

Jeg var rimelig stolt af mig selv bagefter, og hørte også jordemoderen spørge Jesper om jeg mon havde gået til fødselsforberedelse, for det virkede virkelig sådan - det har jeg ikke (altså den slags hvor man lærer vejrtrækningsteknikker osv.), men jeg tror det har hjulpet mig meget, at jeg op til fødslen havde fået en del fysioterapi, som gjorde ret ondt, og da havde jeg øvet mig rigtig meget i at trække vejret grundigt imens. Lattergas var godt, men det var helt klart dybe vejrtrækninger på de rigtige tidspunkter, der gjorde den største forskel.

Bagefter troede vi, at vi kunne komme på barselshotellet som lovet, men der var fyldt op. Sundhedsplejersken har siden fortalt os, at det er første gang i hele hendes karriere, at hun havde hørt om, at det skete om vinteren. Når man kommer på barselshotel, får man en lille familiestue, hvor far, mor og barn kan bo og få mad og pleje i to overnatninger, mens de vænner sig til det hele. Her er der sygeplejersker og jordemødre, der rådgiver og hjælper, og man kan få hjælp til at lære at amme (det skal læres!).

Det eneste alternativ var, at Jesper tog hjem og fik lidt søvn, og jeg blev indlagt på barselsgangen på hospitalet (der hvor dem med komplicerede fødsler bor) sammen med Vera. Jeg måtte ikke tage hjem endnu, da de var lidt bekymrede over mit blodtab. Næste dag var jeg i bedring, så vi fik lov til at tage hjem alle tre om aftenen.

Herhjemme har vi savnet barselshotellet lidt og haft et par ret hårde dage, hvor Vera har grædt og grædt og grædt og ikke sovet særlig meget ad gangen - og helst på vores maver, slet ikke i sin vugge. I går kom sundhedsplejersken på besøg, og det viser sig, at hun ikke har taget nok på og simpelthen bare var rigtig sulten. Derefter gik jeg ammeamok, hvor vi endda skulle vække hende for at amme. Det fraråder man ellers normalt.

Men så kom der også ro på! Siden da har hun været sød og rolig det meste af tiden, og hun har sovet flere timer ad gangen!! Kræver næsten endnu flere udråbstegn ! ! ! Det kan ikke understreges nok hvor meget søvn gør for overskuddet og humøret. I dag har jeg nærmest lyst til at holde en fest, men bare vent... Bag hver hjørne venter næste træthedsnedtur.

Man kan selvfølgelig slet ikke beskrive hvordan det føles at få et barn, men tænk på din værste tømmermændsweekend eller eksamensuge og gang den med ti. Tilsæt derefter din bedste, sødeste og vildeste forelskelse - og tilsæt så lidt mere af alt muligt. For eksempel timer (hvor du kunne have valgt at sove) tilbragt med at stå og kigge på et sovende barn, der bare sover på en nuttet måde eller endnu bedre: et vågent barn, der ligger og kigger på dig. Det er faktisk den bedste følelse i verden. Og retfærdigør alle lidelser ved fødsel, besværlig graviditet, ammeproblemer (av!) og søvnmangel.

Gravid over terminen: Tid er noget mærkeligt noget

Netop nu går jeg ind i 42. graviditetsuge. Det vil sige, at jeg er gået en uge over min termin. Det vil sige, at det er nu man:

• bliver riiiimelig utålmodig
• modtager en del nysgerrige sms'er og telefonopkald, de fleste sløret af "nååårhmen, jeg ville bare lige høre, hvordan du havde det...." (Har du født endnu? Har du, har du, har du?) (Nej.)
• på en gang frygter og glæder sig ved tanken om igangsættelse
• sætter ture i supermarkedet så højt, at det kan være ren eufori at give sig selv frie tøjler og dermed komme hjem med ovenstående
• googler "sæt fødslen i gang selv" og seriøst overvejer at spise 7 kg ananas på en dag, bage en ve-kage eller løbe en tur rundt om søerne
• støvsuger under sofaen
• synes at morgenens snerydning var en skelsættende og oplevelsesmættet hændelse
• ikke gider se flere film eller tv-serier
• ved præcis hvordan de fire-fem puder skal placeres i sengen for, at man ligger bedst med færrest smerter
• støver babyting af, fordi det er så lang tid siden man satte dem op
• ikke synes, at smerten ved fødsel lyder spor skræmmende, men tværtimod meget tiltrækkende
• bliver skør.

Søde, søde baby. Så er det sgu ud af mor!

Bonustid

Så kom terminsdagen, blev lidt og gik igen. Det var i søndags. Der er stadig ikke kommet nogen baby. Min jordemodertante siger, at førstefødende gennemsnitligt føder fire dage efter terminen, så jeg kan godt forstå, hvis baby ikke føler noget forventningspres endnu.

Så de her dage kan jo faktisk godt betragtes som bonustid. Jeg er lidt utålmodig, men det er egentlig ikke så slemt. Jeg hækler på livet løs, går nogle ture, drikker kaffe på café, har besøg, snakker i telefon og passer mine krydderurter i vindueskarmen.

Det besværlige er, at jeg hver aften får plukkeveer så slemme, at de for en nybegynder sagtens kunne føles som begyndende almindelige veer. Det er dog bare snydeveer indtil videre, for de går i sig selv igen så snart jeg panisk begynder at pakke de sidste ting til hospitalet, stresshvile mig og ikke mindst smitte Jesper med stemningen.

I dag har jeg brugt noget af bonustiden på at oprette en hækleblog, så denne blog ikke behøver blive spammet med hækling, og så er det også motiverende at få lov til at blære sig lidt med sine produktioner. Til jer, der godt gider se på hækling, kan I følge med her. Jeg pønser på at lave begynderguide derinde, måske i hvert fald med nogle gode links til hjælpesider og de råd, jeg ville ønske jeg selv havde fået, da jeg startede. Jeg synes nemlig hækling er cool og fortjener meget mere street cred.

Hækling for dummies #2

Det viser sig, at jeg måske alligevel godt kan finde ud af at hækle. Jeg har godt nok kastet meget rundt med hæklenålene i vrede og skældt meget ud på computerskærmen over hækleopskrifter, jeg ikke forstod, men nu har jeg faktisk hæklet to ting færdig:

Et halsrør/infinity scarf i skifte farve-garn (soyafibre/uld fra Netto) - opskrift her.

En suttesnor - opskrift her.

Jeg er kommet frem til nogle gode råd till hæklebegyndere, som jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig (eller at jeg havde lyttet til, da de fortalte det):

1. Hækl med en nål, der passer i størrelsen til garnet. Ingen grund til at tilføje udfordringer så tidligt i forløbet.
2. Start med noget tykt garn (og dermed også en stor størrelse nål), så du bedre kan se de masker, du har hæklet.
3. Kast dig ud i noget meget nemt (som for eksempel halsrøret herover), så du kan lægge ud med en succesoplevelse og lære teknikken stille og roligt.
4. Invester i et sæt hæklenåle og en masse forskelligt garn (kan købes billigt i store Nettoer, Søstrene Grene og andre lignende steder). Så er det ikke manglen på den slags, der stopper dig.

Jeg har købt et sæt nåle på Den Blå Avis. Annoncen er her, men er desværre lige blevet inaktiv, så det kan være hun ikke har flere sæt nu. Det er ellers det billigste, jeg har set indtil videre. Men min mor har oplyst, at man tit kan finde billige hæklenåle på loppemarkeder, så I må derud. Ellers er vi oppe i omkring 40 kr. pr. nål - men det er jo også til at betale, hvis man er ivrig efter at komme i gang. (Og det bliver altså meget sjovere, når man har lidt at vælge imellem!)

Mit største problem omkring hækling (og de fleste andre projekter i livet) er kombinationen af ukoncentration, ivrighed og utålmodighed. Derfor er jeg lige nu i gang med to pandebånd (dem fra den første post - jeg har trevlet dem op igen, da de var fyldt med begynderfejl) og en rangle. Derudover har jeg en milliard faneblade med opskrifter åbne, fordi jeg har lyst til at prøve dem også.

Det bliver til en hulens masse hækling, men så længe jeg bare går og venter på den baby (termin på søndag!!) og åbenbart ikke kan kaste mig ud i de vilde aktiviteter længere (kæmpe plukkeveanfald i Netto i dag - hyggeligt), passer det mig helt fint. Nu har jeg sat mig til rette i sofaen med garn og hæklenåle over det hele og The National på anlægget. Det føles rart og godt, og derfor frygter jeg også, at det så lige er i aften, hun vælger at komme...

Januar i snapshots

Man tror det næsten ikke, men tiden går faktisk herhjemme. Langsomt men sikkert dog, men den går, og i morgen er der kun to uger til termin. Vi går sent i seng, står sent op og det ene måltid tager over fra det andet, godt spækket med kaffe- og smoothiepauser. Vi vasker babytøj, pakker tasken, indretter os og prøver at slappe af på forhånd. Jeg har indført multivitaminsmåned, som består af masser af frugt og grønt, da jeg er varsom med at indtage for mange kosttilskud i pilleform (fordi jeg er så frelst og hippie-agtig - sådan er det bare). Jeg vil gerne have opsparet en masse energi til fødslen, men man bliver sløv af ikke at lave noget. Jeg er blevet beordret sofatid og hvile af fagfolkene, da min krop som nævnt har lidt problemer med at bære på det hele, så hvis jeg ikke kan få motion, må jeg jo spise ekstra sundt i stedet for.

Her er instagrams fra januar - klik på billederne for at se dem i store. Følg mig gerne på Instagram som Cesilden, det er nemlig god underholdning i disse dage. Udover Ruzzle (jeg er CecilieLinde), hækling og et dagligt afsnit af Matador.

Ps. Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig, hvor svært det er at hækle? Jeg tror børnehavebørn ville kunne fremstille et kønnere pandebånd end det jeg har gang i nu. Men man lærer det vel. Ik'?

Jeg glæder mig til...

• At købe tøj til mig selv. Gider ikke købe mere ventetøj og har ingen idé om hvordan min krop kommer til at arte sig efter fødslen. Så snart baby gider klare sig selv i over en halv time, skal jeg ud og have ny garderobe! (Selvom jeg også glæder mig til at få en masse af mit gamle tøj tilbage - især jeans!)
• At kunne bukke mig ned og samle noget op fra gulvet. Bare lige sådan. Uden at gå ned i knæ, brokke mig over lænden eller bare sætte mig ned på gulvet (for derefter ikke at kunne komme op igen).
• At spise en tartarmad med rå æggeblomme og en kold øl til uden dårlig samvittighed.
• At spise stærk mad, kage, slik, juice, frugt (listen forøges hver dag) uden at få amok-halsbrand bagefter. (Hvis man så bare undlod at spise slik og kage af den grund...)
• At gå en lang, rask tur uden at ligge pensionist-agtigt lidende på sofaen bagefter og råbe efter massage og varmepude.
• At ligge på ryggen og maven. Meget undervurderede måder at sove på. På siden er kun fint, hvis man selv har valgt det.
• At løbe op ad trapperne. Det må jo føles uendeligt let uden den ekstra babyvægt.
• At føde. Ja. Faktisk. (Nu kommer nemesis og tager mig.) Meget hellere bare gøre det end at tænke så meget over hvor ondt det mon gør, hvor lang tid det mon tager og hvordan det hele mon kommer til at gå. Lad os nu bare komme til sagen!
• At afprøve alt vores babyudstyr på en rigtig baby. Er så nysgerrig, at jeg nærmest har overvejet at låne en baby og putte den i vores tøj og vugge.
• At vælge et navn og kunne bruge det. (Vi har tre navne at vælge i mellem. I får dem ikke at vide. Haha. :) )
• Og så det indlysende: At møde min baby uden for maven. Hun føles så nuttet.

All set and ready to go

I formiddags vovede min farfar sig ud og køre i snevejret og kom forbi Nørrebro med familievuggen og en masse hjemmestrikket og arvet tøj, heriblandt nuttet vintertøj, lidt mere af de helt små størrelser og tynde, fine babyskjorter, som min oldemor har syet. Vuggen var den sidste brik, der manglede i babyhjørnet, hvilket motiverede os til at få indrettet det helt færdigt.

Det er blevet mere yndigt og tuttenuttet end jeg havde tænkt mig, men sådan kan det gå, og jeg er sikker på, at det matcher baby helt fint. Nu til billedspam.

Det er forresten et meget bæredygtigt babyværelse. Vuggen (inkl. sengetøjet), den blå kommode, puslepuden og lænestolen er arvet, puslebordet er fundet brugt til 300 kr. på Den Blå Avis og bogstaverne (som står på hovedet fordi de ikke kan stå anderledes uden at vælte, hmm), elg-termometret (til at måle værelsets temperatur), plastik-"reolen" (til udforudset babyudstyr), vaskebaljen, kanden, bakken, plakaten med frugter, lyskæden og andre af de tøsede ting er mine fra tidligere. Tæppet i stolen, som måske kan være til når baby vil ligge og kravle rundt på gulvet, er et eksamensprojekt, som min mor har syet under sin uddannelse til håndarbejdslærer. Vi har selv været ude og købe lidt legetøj, et par bøger og og noget småt tøj, men vi har bestemt ikke været ude og tømme Babysam. Det føles på en eller anden måde meget rigtigt - og meget hyggeligere :)

Jeg har aldrig passet en baby mere end tyve minutters tid ad gangen, så jeg er sikker på, at noget af det her ikke fungerer i praksis. Det bliver sikkert også hurtigt mere rodet. Men nu er der noget at starte med, og så må vi se, hvordan det går. Jeg er bare begejstret, fordi mine lidt mere tøsede ting har fået lov til at komme frem igen og så fordi vi endelig er klar. Nu mangler jeg bare at pakke tasken til hospitalet.

Pip

Et lille søndag aften-pip fra mig, bare lige for at afklare, at jeg endnu er højgravid og ikke mor til noget uden for maven. I øjeblikket kan jeg jo knap nok komme ti minutter for sent til noget, uden at folk straks tror jeg er gået i fødsel - ret overraskende, når man tænker på hvor dårlig min tidsfornemmelse er og altid har været.

I dag er baby godt nok færdigbagt og har 37 ugers jubilæum. Herefter opfattes hun ikke længere som for tidligt født, hvis jeg føder. Men der er dog stadig tre uger til terminsdatoen, så vi skynder ikke på hende endnu. Hun kan tids nok få stress. I stedet for ordner vi alle de praktiske ting og gør klar, så hun bliver ordentligt modtaget. I dag ankom hendes barnevogn, som vi låner fra min onkel og tante - virkelig dejligt! I morgen ankommer vuggen højst sandsynligt, så nu kan hun vælge mellem mange forskellige steder at sove.

Derudover sover jeg en del og sidder en del i sofaen. Jeg er træt og øm i alle led af at slæbe på de ti ekstra kilo, men nu ser man jo enden på det. Nu skal jeg snart bære rundt på en baby i armene i stedet for - eller i en lidt mere ergonomisk korrekt lift osv. Det bliver virkelig rart, og jeg glæder mig SÅ meget til at kunne bukke mig ned, sove på ryggen og maven (ja, jeg har hørt, at nybagte mødre har så meget tid at sove i...) og i det hele taget være lidt mere mobil. Bare at gå en tur uden smerter - hurra!

Her til aften spiste vi is og så film (The Social Network - kan ses på Youbio, hvor man kan få gratis abonnement resten af januar), og det var helt rart at tænke på noget andet end babyer, puslebordshøjder, barnevognsteknik, ve-apps, smertelindringsmetoder og bækkenbælter. Nu vil jeg gå i seng, for det er pludselig gået op for mig, at det faktisk slet ikke er søndag længere...

Ventetid

Arvetøj fra da jeg var barn

Min barsel er for længst gået i gang, jeg er i 37. uge og på søndag opfatter man mit barn som "færdig". Bliver hun født søndag eller derefter vil hun ikke være for tidligt født, men bare en helt almindelig baby, som er klar til livet. Det er en anden måde at sige på, at jeg kan gå i fødsel når som helst. Så nu går jeg her og forbereder mig på det efter sigende største (og mest smertefulde) øjeblik i mit liv.

Man kan vaske babytøj, få alt udstyret hjem ind i babyhjørnet, købe babyprodukter man ikke kender til nødvendigheden af og skrubbe nuttede bamser med svamp og varmt vand, så baby ikke skal putte nogle giftstoffer i munden. Man kan pakke taske til hospitalet, købe ammetøj uden at kende ens størrelse efter fødslen, oplade kamera og lave mad til fryseren. Man kan læse hundredevis af fødselsberetninger, sætte sig ind i forskellige typer smertelindring og have taget stilling på forhånd til hvad man vil og ikke vil.

Men man kan jo ikke rigtigt forberede sig. Lige meget hvor meget jeg læser og får fortalt, aner jeg faktisk ikke, hvad jeg går ind til. Jeg er ikke bange for det, for det er jo i princippet bare min krop, der skal gøre sit arbejde. Jeg er faktisk meget mere bange for nåle. Derfor har jeg frabedt mig alt, hvad der har med det at gøre. Det er en mærkelig hjerne, jeg har. Måske er det fordi jeg slet ikke kan rumme, at det kommer til at gøre sindsygt ondt. Og så fokuserer jeg på en smerte og en angst, jeg kender: nålene.

Og jaja, jeg har fået taget de blodprøver, jeg nu skulle i forbindelse med graviditeten. Men ikke uden tilhørende panikanfald. At bryde tudende sammen foran en sygeplejerske - den grænse har jeg overskredet. Til fødslen har jeg tænkt mig at skrige alt hvad jeg kan, bare fordi jeg kan. Jeg har også tænkt mig at tage imod varme bade og lattergas, men sige pænt nej tak til epiduralblokade og andre nåle, de ellers kunne finde på at stikke i mig.

Det er det, jeg har tænkt mig. Hvad der rent faktisk sker den dag, aner jeg ikke. Det finder jeg jo nok ud af ret snart.

Meget nørdet indlæg om gratis babypakker

I går var vi på den helt store babypakkejagt, og selvom jeg sagtens kan se, hvor uendeligt uinteressant det her må være for alle, der ikke har en baby på vej, ved jeg, at det vil være interessant for rigtig mange i min situation. (Måske det er interessant fra en eller anden anden vinkel? Samfundsanalyse?) Så hermed:

Den store gratis babypakke-oversigt!

Først lidt info til de helt nye i babybranchen: Mange firmaer forærer pakker med gratis vareprøver til vordende forældre. Fordelen for dem er, at de kan håbe på at få dig i nettet, så du fremover vil bruge deres produkter. Forleden for dig er, at du får et godt overblik over de forskellige produkter, samt at du får lov til at prøve en masse forskelligt før du går ud og bruger penge på noget. Jeg tror forresten, at indholdet ændrer sig en anelse en gang i mellem, men overordnet set passer det nok meget godt.

Fra Matas

Hvordan du får den: Meld dig ind i Club Matas her og oplys, at du venter barn i indmeldingsproceduren - du skal bare sætte et kryds et sted. Herefter kan du gå ned i Matas og hente dit medlemskort + babyposen.
Indhold: Posen (som er et fin mønstret net i plastik, der sagtens kan genbruges - dog med logo) indeholder to engangsbleer fra Pampers til forskellige størrelser babyer (bonusinfo: Der er figurer fra Sesame Street på den ene), fodbadesalt til mor (eller far, der jo slæber på alting undtagen baby her til sidst i graviditeten), sutteflaske fra Philips, ansigtsrens til mor (eller far?), babysalve og babylotion fra Matas Stribede og to Vores Børn Mini-blade, som er et par måneder gamle.

Fra Rema 1000

Hvordan du får den: Bestil pakken til din lokale Rema 1000 her og husk så hvilken butik det er, så du ikke går forgæves i den forkerte, ligesom mig. Herefter får du en mail, som du skal printe ud og have med ned i butikken. Der står dog også, hvilken butik det er, så det kræver en ret voldsom pre-ammehjerne (som min, fx) at tage fejl.

Indhold: Alt er fra Rema 1000's egen svanemærkede babyserie. Stor pakke bleer til nyfødte, stor pakke vådservietter, udadtil lille udseende pakke engangsvaskeklude (men der står 50 stk på pakken), sut, bamse og babyshampoo.

Fra Libero

Hvordan du får den: Meld dig ind i Libero-klubben her. Et par måneder før terminen får du tilsendt en kupon, som du skal aflevere i Føtex (der er vist også andre butikker, du kan hente den i) for at få din pakke. Når barnet fylder et år, får du en til pakke, men den har jeg af gode grunde ikke prøvet endnu.

Indhold: Stor pakke Libero bleer, Libero ammeindlæg, Libero vådservietter, Libero babylotion, Lamaze legetøj og en gratis prøve Tena Lady. (Ja, det får man nok brug for - den info er jeg sikker på, at alle I ikke-mødre er glade for at få?)

Fra Babysam

Hvordan du får den: Bestil pakken fra Babysams hjemmeside. Herefter får du en mail, som skal printes ud og afleveres i butikken, hvor pakken udleveres. Hold pause på Café Staalvand i Brønshøj, hvis du cykler helt ud til Babysam i Husum. (Okay, det sidste behøves ikke, men det er det eneste, der kan lokke mig helt til Husum på cykel.)

Indhold: Rabatkuponer til gratis kop med foto af baby og rabat hos Derma, diverse kataloger og baby/gravidmagasiner (ligner mistænkeligt noget reklamehalløj), magasinet Far, mor og børn, magasinet Gravid (det her er fra august, men de udkommer ikke så tit, så det er nok cirka det næstnyeste. Ok blad med en del info, som fx lister over nødvendigt babyudstyr, indhold i tasken til fødegangen osv.), stor pakke Always trusseindlæg til mor, lille flaske skælshampoo fra Head and Shoulders, vareprøver af Derma babyprodukter, lillebitte salve mod arp, sut (med teksten I (hjerte) mum), babyskeer fra Hipp og engangsble til nyfødte fra Pampers.

Bonus: Sammen med babypakken kunne man også bestille en gratis blespand. Den er sådan set meget smart, men jeg tror finten er, at den kun virker til nogle ret dyre poser, som Babysam sælger. Kan dog ikke rigtig udtale mig om nødvendigheden af dette endnu - jeg ved faktisk ikke noget som helst om bleer... (endnu!)

Jeg vil ikke begynde at anmelde pakkerne, da jeg jo ikke rigtigt har taget indholdet i brug endnu. Derudover er de jo gratis og forholdsvis nemme at få fat på, så man kan jo selv prøve sig frem. Men jeg tænkte, at det ville glæde mange at få lidt info om indholdet og fremskafningsmetoden.

Og nu ser det så også lidt mere babyagtigt ud i puslehjørnet:

Gode råd til gravide #1

Selvom jeg endnu ikke har udstået hele graviditeten, har jeg besluttet mig for at videregive nogle af mine erfaringer med at være gravid. Jeg er sikker lidt klogere på den anden side af fødslen, men noget siger mig, at jeg mest bare har baby på hjernen der og ikke så meget at videregive information. Men med snart otte måneders erfaring i maven, håber jeg nogen kan bruge følgende. Jeg har forresten delt det op i flere kapitler, da det ellers ville blive aaalt for langt.

• Først og fremmest og dækkende for alt, hvad du læser om graviditet: Alle graviditeter er forskellige. Lad for eksempel være med at lade en hjemmeside bilde dig ind, at de færreste gravide har lyst til alkohol, så det bliver slet ikke noget problem. Nogen har, andre har ikke. Jeg havde en periode, hvor jeg havde meget lyst til øl og rødvin, så jeg drak endda noget af det ækle alkoholfri rødvin fra Fakta. Det var ingen succes. Nu har jeg slet ikke lyst til noget, der kan fremkalde halsbrand (kun chokolade).

• Sæt penge af til følgende:
• Nyt tøj. Måske har du kigget dit tøj igennem og vurderet, at der er noget af tøjet, der sagtens kan bære en stor mave. Det ved du bare ikke, før du har prøvet det. Har du for eksempel tænkt over, at bluser og kjoler også løfter sig og ikke bare udvider sig? (Jeg havde ikke. Hej ultrakorte kjoler.) At nogle cowboybukser bare skærer det forkerte sted, selvom de er elastiske? At dine bryster også vokser sig betydeligt større? (Farvel yndlingskjole med masser af plads til maven...) Mange bliver nødt til at købe nye BH'er også. H&M sælger en ret smart opfindelse: En BH-forlænger. Det er et lille spænde, som gør din BH større i omkredsen. Det kan spare dig mange penge og frustrationer. Ps. Når barnet er født, skal du også købe amme-BH, og den skal højst sandsynligt være endnu større.
• Caféture. Som graviditeten fremskrider, får du nok mere og mere brug for pauser. Måske kunne du tidligere tage ind til byen og få ordnet alle julegaverne og klare dig med en kaffe før og efter du slæbte poser og tasker byen rundt. Men med en tung mave og en glubende appetit på tilfældige madvarer, vil penge afsat til en cafétur (med bløde sofaer) midtvejs være guld værd.
• Kosttilskud. Vitaminpiller er dyre, og der er stor risiko for, at du ikke finder dem, der passer dig bedst ved første køb. Det kan sagtens betyde 200 kr. ud af vinduet fordi jerntilskuddet for eksempel ikke var accepteret af din mave. Men jern skal du ikke spare væk. Jeg udskød det og besvimede så på arbejde, mens vores nye direktør holdt tale. Lidt akavet.
• Fysioterapi, kiropraktri, bækkenbælter, gravidgymnastik, gravidmassage osv. Ikke alle kroppe har styrke nok til at kunne bære en baby på maven, og kroppen opfører sig i det hele taget ret anderledes. Hvis du pludselig angribes af smerter af den ene eller anden type, skal det ikke være økonomien, der afholder dig fra at få behandling. Vil for øvrigt anbefale, at man finder et gymnastik/yoga/hvad man nu kan lide-hold for gravide. Det er rart ikke at føle sig som den handicappede i flokken, men bare som alle andre.
• Babyudstyr, indlysende nok. Selvfølgelig skal du ud og købe en nuttet sparkedragt eller en sej bamse, så det hele pludselig føles meget mere virkeligt. Men hvis du ikke har råd til den helt store shoppingtur i Babysam (babyting er dyre!), så fortvivl ikke. Meddel din omgangskreds, at du gerne tager imod/vil låne babyudstyr, og tøv ikke med at tilføje, at du ikke stiller specifikke krav om for eksempel mærket. Og så vent og se. Der er meget at hente fra venner og familie. Derudover kan du finde rigtig meget brugt på for eksempel Den Blå Avis. Og så er der bare rigtig mange, der elsker at købe nuttet babytøj som gave, så hvis du lidt tålmodighed, skal der nok komme noget.

Familiejul

Så blev det sørme jul igen. Jeg var hos min mor med det meste af hendes familie. Det var rigtig fint, og min mor forstår om nogen at jule helt rigtigt. Men jeg glæder mig nu til at fejre det med små børn igen - selvom der sikkert går et par år før baby rigtig forstår det :)

Nu er både Jesper og jeg vendt hjem til Nørrebro, hvilket slet ikke er dårligt. Jeg er jo gået på barsel, hvilket jeg tager meget alvorligt med både et passende chokoladeindtag og tv-serier. Har for eksempel lige set hele Nynne-serien på Yousees streamingtjeneste, Youbio. Det er gratis indtil 1. februar. Men så skal man selvfølgelig bare huske at afmelde sit medlemsskab inden da. Nu er Nynne færdig, men jeg har bestilt den samlede udgave af bøgerne på biblioteket, og så kommer der jo X-factor i aften og Borgen på tirsdag. Det må være nu jeg gør op for alt det underholdning, jeg misser, når baby kommer. Især fordi jeg ikke kan bevæge mig særlig meget - men hvad gør det, når man har sofa, tv og chokolade?