Så blev det sørme jul igen. Jeg var hos min mor med det meste af hendes familie. Det var rigtig fint, og min mor forstår om nogen at jule helt rigtigt. Men jeg glæder mig nu til at fejre det med små børn igen - selvom der sikkert går et par år før baby rigtig forstår det :)
Nu er både Jesper og jeg vendt hjem til Nørrebro, hvilket slet ikke er dårligt. Jeg er jo gået på barsel, hvilket jeg tager meget alvorligt med både et passende chokoladeindtag og tv-serier. Har for eksempel lige set hele Nynne-serien på Yousees streamingtjeneste, Youbio. Det er gratis indtil 1. februar. Men så skal man selvfølgelig bare huske at afmelde sit medlemsskab inden da. Nu er Nynne færdig, men jeg har bestilt den samlede udgave af bøgerne på biblioteket, og så kommer der jo X-factor i aften og Borgen på tirsdag. Det må være nu jeg gør op for alt det underholdning, jeg misser, når baby kommer. Især fordi jeg ikke kan bevæge mig særlig meget - men hvad gør det, når man har sofa, tv og chokolade?
2 kommentarer:
Godt at du bruger tiden fornuftigt. Husk også at sove rigtig meget ;)
Glæder mig også til børnejul :) Babyjul var ligesom almindelig jul bare med mindre tid... men julelys og sang var fedt syntes Dicte :)
Haha, ja, jeg sover også ti timer hver nat. Altså minus alle de gange jeg står op i løbet af natten...
Send en kommentar