Viser opslag med etiketten nostalgi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nostalgi. Vis alle opslag

fredag den 22. marts 2013

Jeg, en opvasknazi

Da jeg var lille, boede vi lidt småt og havde ikke opvaskemaskine. Senere blev vi en lidt større familie med samtalekøkken og opvaskemaskine. Mine forældre har dog altid gået meget op i køkkenredskaber, så listen over ting, der ikke måtte komme i maskinen blev hurtigt længere end dem, der godt måtte. Min pointe med den historie er, at jeg har lært, hvordan man vasker op. Grundigt.

Det er senere gået hen og blevet en hel besættelse. Jeg tror det hænger sammen med, at jeg samler på fine køkkenting. Den slags kommer altså bedst til sin ret, når det er helt rent, og så går det bare ikke, at der er te-rester i munden af mumikopperne, pletter på de spanske glas eller tomat på de kongelige tallerkener.

Jeg tør godt indrømme, at jeg nogle gang vasker ting op igen, efter andre har vasket dem op. Hvis de nu for eksempel havde glemt, at bruge den grove side af svampen til tekopperne. Eller, åh, vasket dem op med børste! Det går jo virkelig ikke.

Til min besættelse har jeg samlet en del udstyr, så jeg altid har det rette værktøj ved hånden, hvis der er en genstridig plet. Bemærk, at jeg også har fået Jesper til at sætte en lampe op, der kan lyse direkte ned i vasken - man skal ikke undervurdere godt arbejdslys!


Sådan ser samlingen ud indtil videre. Næste skud på stammen skal vist være en flaskerenser til Veras sutteflasker, selvom hun ikke bruger dem så tit. Men de skal om noget være rene!


Jeg er selvfølgelig også vigtig-Per omkring opvaskemidlet. Af en eller anden grund har jeg besluttet, at Irmas svanemærkede er det eneste, der dur. Nok fordi jeg er vokset op med den flaske. Bag ved mit opvaskegrej står en lille samling fliser, som jeg tænker kan vokse sig større, når Vera bliver gammel nok til at komme med ud og rejse igen (hun har jo været i Hamborg og New York - i min mave).


Den sidste, men absolut ikke mindste ting, ved opvask er at stille det til tørre. Da jeg flyttede hjemmefra, ledte jeg efter det største og mest praktiske opvaskstativ, der fandtes. Det blev dette vidunder fra Ikea, som stadig har plads til det hele - selvom det næsten ikke kan være under de dumme skrå køkkenvægge. Her går jeg meget op i at få plads til så meget som muligt. Jeg bruger helst ikke viskestykke, da jeg jo i forvejen bruger ret lang tid på at vaske op. Men et godt tip er at lade vinduet stå åbent bagefter. Så bliver glas og lignende mere blanke og får ikke så tit pletter af at lufttørre.

Hah. Jeg kan sagtens skrive om ikke-baby-ting. Det blev så opvask. Åh, mit liv som husmor. Burde måske snart læse en bog eller gå på en smart café eller skrive lidt på mit speciale.

torsdag den 24. januar 2013

Hvad en tur i Netto kan føre til

Forleden dag var jeg i min yndlingsnetto på Tagensvej. Den er stor og velassorteret, så de har altid mange gode ting.

Her fandt jeg en fin blomst til 8 kr.


Og garn til 8 kr. nøglen (der stod 18 kr. på skiltet, men kassedamen slog det hele ind som "julegarn" til 8 kr. nøglen, så måske har det bare været rester fra jul. Det multifarvede soyagarn (der lærte jeg et nyt ord) er rigtig fint og blødt - jeg tror jeg kaster mig ud i nogle firkanter til et babytæppe.


På tilbudshylderne fandt jeg disse plexiglasæsker til 20 kr. stykket. Og så gik jeg hjem og sorterede de bunker af smykker, som i lang tid bare har ligget og viklet sig ind i hinanden i støvede skåle.





Da æskerne var så fyldte, at mere fyld ville mindske overblikket, gik jeg i gang med at finde på alternative løsninger.


En gammel badeværelseshylde blev til stativ til øreringe. Samtidig fik jeg lige repareret de sorte, de hjerteformede i "guld" og de små med perler. Min smykketang ligger langt væk i kælderen (sammen med resten af smykkegrejet fra en mere kreativ del af mit liv), men en lille saks kunne sagtens bøje de små metalringe, så tingene hang sammen igen.


En gammel gaveæske fra Urban Outfitters med vat i bunden blev hjem for alle stik-øreringene, som ellers aldrig kan finde deres partnere.


Til sidst fik jeg også opdateret mit faste smykkestativ, så det hele faktisk kunne være der.

Nu må jeg aldrig mere købe smykker igen.

(Selvom jeg allerede i dag konkluderede, at der er stor mangel på sølvøreringe i samlingen. På den igen...)

Om jeg keder mig? Hvorfor spørger du om det?

søndag den 30. december 2012

2012 set fra et skrantende spejlreflekskamera

Nåmen jeg faldt alligevel for tanken om et året der gik-indlæg. Mit højtelskede spejlreflekskamera tog sig et bad i appelsinjuice i januar, og min far forudså, at det ville lide en langsom død. Men se bare her, hvad det alligevel præsterede i 2012:


I januar var spejlrefleks og jeg en tur i Hong Kong med en veninde for at besøge vores fælles veninde, som boede lidt i byen. Det var et fantastisk sted, og det var kun fordi vi tog på udflugt for at se en kæmpe buddha-statue, at hr. kamera druknede i en medbragt appelsinjuice i min taske. Heldigvis en af de sidste dage.


I februar var vi efterhånden kommet på plads i lejligheden, og vi besluttede os for at prøve det med madplan. Her er det gazpachosuppe af rester og hjemmebagt brød. Den politiske korrekthed i køkkenet faldt senere lidt af på den, efter som Jespers specialeskrivning intensiverede, og jeg begyndte på en værre kvalme en dag i maj...


I marts faldt jeg vist for de første nogenlunde ok jordbær, og her kan man også se kanten af den computer, jeg købte. Det var en Lenovo Thinkpad til 3.500 kr. Den har ikke skuffet mig en eneste gang - vi er meget bedre venner, end jeg var med den hedengangne MacBook.


I april tog Jesper og jeg til Hamborg, hvor jeg endnu en gang forelskede mig i den vidunderlige by.


I maj var der intens læseferie for mit vedkommende, og jeg tog med en veninde i sommerhus for at læse til eksamen og gå forårsture.


I juni var jeg til Distortion uden alkohol under dække af, at jeg ikke ville drikke i min læseferie. Men i virkeligheden var jeg bare helt nygravid, kvalm og glad. Kort efter tog jeg igen til Hamborg, denne gang med min mor.


I juli var jeg på sommerkursus på Testrup Højskole, hvor jeg skrev et essay på en uge og blev undervist af Klaus Lynggaard. Det var en dejlig uges sommer på landet, og jeg har sjældent spist så meget god mad på en gang.


I august begyndte maven så småt at vise sig, og jeg offentliggjorde, at jeg var gravid. Det var ret sjovt at fortælle - og bloggen fik selvfølgelig også nyheden. Det blev lidt mere direkte end på facebook - her fik jeg nemlig skrevet det så kringlet (klagede over, at mig og baby i maven var træt af kun at drikke sodavand), at de færreste fangede pointen. Og så troede man lige, man var så sjov!


I september startede semesteret uden mig, og jeg nød at kunne bruge alt mit krudt på mit arbejde, hvor vi blandt andet afholdte to seminarer. Herover på Middelfart Bibliotek.


I oktober tog Jesper og jeg til New York for at fejre, at hans speciale blev afleveret og for at holde vores sidste kæresteferie sammen inden der gik for meget baby i det hele. Billedet herover er taget fra The High Line Park.


Den sidste dag i november tog jeg en forlænget weekend til Berlin med mine veninder, hvor vi nåede ikke mindre end tre julemarkeder. Her den flippede udgave på Moritzplatz i Kreuzberg.


I december har vi julet igennem, og sidst men ikke mindst, er jeg gået på barsel.

Godt nytår!

torsdag den 11. oktober 2012

Mærkelig vane

Lang tid før jeg var på Instagram havde jeg en lidt sjov vane med at fotografere måltider. Jeg tror det startede, da jeg boede alene, fordi det var kedeligt at lave mad til sig selv kun, og så hjalp det lidt, hvis jeg lavede noget lækkert og tog et billede af det. Og så fortsatte det. Her er en lille serie, der samtidig er lidt historisk.


Da jeg boede alene. Jeg spiser tit det samme type mad, når jeg spiser alene. Noget italiensk, for det meste. En af de bedste versioner er denne: fyldt pasta (garanteret spinat og ricotta - fra Irma), hjemmelavet tomat-basilikum-rødvinssovs, et glas rødvin (dét savner jeg!) og chokolade og/eller/med lakrids. Det var egentlig ret hyggeligt.


Da vi lige var flyttet ind i lejligheden sammen i december. Eftermiddagshygge med honninghjerter, kaffe og kalenderlys. Jeg glæder mig faktisk allerede til jul igen! Denne gang bliver det nemlig uden opgaveskrivning, men i stedet med masser af barsel - jubiii!


Nok et af de første fælles hjemmelavede måltider i den nye lejlighed: Kartoffelsuppe med persille og bacon.


Jesper var taget hjem til jul, men jeg var stadig hjemme i lejligheden og så Nissebanden, mens jeg spiste pasta, og jeg kan huske, at jeg savnede ham helt vildt meget, fordi vi havde fået til vane at se Nissebanden hver aften sammen, og nu var han bare taget hjem til sine forældre, og jeg sad og skrev opgave i ensomhed.

Mærkeligt at man pludselig får et helt andet forhold til at være alene, så snart man bor sammen med nogen. Det er vist godt at lære at nyde det, ligesom jeg gjorde på det første billede.