Nåmen, hvis du er en af dem, der er meget bange for, at alting ændrer sig, når man bliver gravid, skal jeg da med glæde bekræfte dine bange anelser.
Alting ændrer sig.
Jeg tror nok, at jeg mest havde tænkt på hvor meget alting ændrer sig, når man har født barnet, hvilket jeg jo har til gode, men for øvrigt stadig satser på ændrer en del ting. Men her i 7. måned af graviditeten, kan jeg vist godt erklære, at den baby har ret meget indflydelse på mit liv.
Her til aften har jeg sagt nej tak til sociale planer for at sidde hjemme på sofaen og se tøsede ting på Netflix. Jeg orkede nemlig ikke at blive stresset af for mange planer i weekenden, og vi har allerede en del. Størstedelen består af at se på babyting. Festen startede fredag, hvor jeg tog tidligt hjem fra ølsmagning på mit arbejde (de foreslog ellers, at jeg kunne deltage og så bare dufte-vurdere alle øllene) for at nå en tur i IKEA inden de lukkede. Der så vi på pusleborde og prøvede at vurdere hvor vigtigt det egentlig er med alt den plads til puslingen. Slet ikke spor nødvendigt, blev vi enige om. (Og nu har jeg også spurgt de voksne, aka. min jordemodertante og min farmor, henholdvis mor til fire og fem børn. De gav mig ret. Længe leve erfaringer!)
I dag har jeg været til familiefødselsdag, så det var egentlig meget normalt, bortset fra alt den snak om babyer, som er ret relevant, når man er gravid i en børnerig familie som min. Og måske også bortset fra, at man sagtens kan gå amok i fødselsdagskage med henvisning til, at vi er to sultne kvinder i den her krop, men bare ikke kan nyde det særlig længe, fordi lidt senere kommer, argh, halsbrand! Virkelig irriterende ting ved tredje trimester. Kan heldigvis løses med syreneutraliserende piller, som jeg nu har lært, at alle gravide elsker.
I morgen er vi blevet inviteret til brunch (note to self: ikke glemme pillerne!) hos min far efterfulgt af gennemkigning af, hurra, babytøjet fra da jeg var lille! Det glæder jeg mig virkelig meget til, selvom jeg selvfølgelig frygter rotter, efter at de har haft gang i mange andre barndomsminder, de grådige bæster.
Mandag fortsætter festen hos min farmor og farfar, der har fundet familievuggen frem. Den skal måles (please ku' være i vores soveværelse, pretty pretty please!) og beundres, og så har jeg hørt min mor og min farmor snakke om planer om shine den op med nyt stof og den slags, som jeg virkelig ikke har forstand på, men i den grad sætter pris på, at de har.
Tadaa. Det er min (forlængede) weekend. Og jeg elsker det. Heroppe fra min trygge plads i sofaen på femte sal kan jeg høre den ikke-babyrelaterede fest være i fuld gang nede på gaden. Vi har en ret imponerende samling af bodegaer på vores gade, og de lyder til at være godt velbesøgte. Jeg har ikke det mindste lyst til at gå ned og få en øl, kedelig som jeg nok er.
Men jeg har drømt om min baby, og i drømmen var hun det sødeste, jeg nogensinde har set. Smarte underbevidsthed, sådan at minde mig om, hvorfor man gider være gravid med alt hvad der følger af besvær. (Uretfærdigt nok kunne babyen i drømmen kun sige "far" - hvad ligner det?!)
Alting ændrer sig.
Jeg tror nok, at jeg mest havde tænkt på hvor meget alting ændrer sig, når man har født barnet, hvilket jeg jo har til gode, men for øvrigt stadig satser på ændrer en del ting. Men her i 7. måned af graviditeten, kan jeg vist godt erklære, at den baby har ret meget indflydelse på mit liv.
Her til aften har jeg sagt nej tak til sociale planer for at sidde hjemme på sofaen og se tøsede ting på Netflix. Jeg orkede nemlig ikke at blive stresset af for mange planer i weekenden, og vi har allerede en del. Størstedelen består af at se på babyting. Festen startede fredag, hvor jeg tog tidligt hjem fra ølsmagning på mit arbejde (de foreslog ellers, at jeg kunne deltage og så bare dufte-vurdere alle øllene) for at nå en tur i IKEA inden de lukkede. Der så vi på pusleborde og prøvede at vurdere hvor vigtigt det egentlig er med alt den plads til puslingen. Slet ikke spor nødvendigt, blev vi enige om. (Og nu har jeg også spurgt de voksne, aka. min jordemodertante og min farmor, henholdvis mor til fire og fem børn. De gav mig ret. Længe leve erfaringer!)
I dag har jeg været til familiefødselsdag, så det var egentlig meget normalt, bortset fra alt den snak om babyer, som er ret relevant, når man er gravid i en børnerig familie som min. Og måske også bortset fra, at man sagtens kan gå amok i fødselsdagskage med henvisning til, at vi er to sultne kvinder i den her krop, men bare ikke kan nyde det særlig længe, fordi lidt senere kommer, argh, halsbrand! Virkelig irriterende ting ved tredje trimester. Kan heldigvis løses med syreneutraliserende piller, som jeg nu har lært, at alle gravide elsker.
I morgen er vi blevet inviteret til brunch (note to self: ikke glemme pillerne!) hos min far efterfulgt af gennemkigning af, hurra, babytøjet fra da jeg var lille! Det glæder jeg mig virkelig meget til, selvom jeg selvfølgelig frygter rotter, efter at de har haft gang i mange andre barndomsminder, de grådige bæster.
Mandag fortsætter festen hos min farmor og farfar, der har fundet familievuggen frem. Den skal måles (please ku' være i vores soveværelse, pretty pretty please!) og beundres, og så har jeg hørt min mor og min farmor snakke om planer om shine den op med nyt stof og den slags, som jeg virkelig ikke har forstand på, men i den grad sætter pris på, at de har.
Tadaa. Det er min (forlængede) weekend. Og jeg elsker det. Heroppe fra min trygge plads i sofaen på femte sal kan jeg høre den ikke-babyrelaterede fest være i fuld gang nede på gaden. Vi har en ret imponerende samling af bodegaer på vores gade, og de lyder til at være godt velbesøgte. Jeg har ikke det mindste lyst til at gå ned og få en øl, kedelig som jeg nok er.
Men jeg har drømt om min baby, og i drømmen var hun det sødeste, jeg nogensinde har set. Smarte underbevidsthed, sådan at minde mig om, hvorfor man gider være gravid med alt hvad der følger af besvær. (Uretfærdigt nok kunne babyen i drømmen kun sige "far" - hvad ligner det?!)
