fredag den 10. februar 2012

Planlægger eller ej


Er du sådan en, der planlægger alting, så din kalender er fyldt til randen med aftaler, klokkeslet og huskesedler? Eller tager du tingene som de kommer, står op og gør, hvad du har lyst og så går det hele nok?

Jeg er et eller andet sted imellem. Nogle af mine veninder er meget voldsommere planlæggere end mig. De køber gaver flere måneder før de skal gives, ringer og spørger om jeg skal noget om tre uger og ville sjældent kunne drikke kaffe samme dag som jeg ringer og inviterer.

Andre jeg kender (og for eksempel bor med) planlægger ikke så meget på forhånd. En aftale mere end et par dage ude i fremtiden kan måske lige gå an, hvis der er koncertbilletter, der skal forbestilles eller store arrangementer med mange gæster, der skal inviteres. Kalendere har de måske nok, men de bruger dem bare ikke rigtigt til noget. Mange i min familie opererer også med "Jeg holder fødselsdag på lørdag - kom glad".

Jeg inviterer til fødselsdag mindst en måned i forvejen. Jeg skriver i mine to kalendere (en til tasken og en fælles til lejligheden) så tit som muligt, så jeg altid ved, hvad måneden bringer og hvor mange aftaler jeg burde lave. Alle mine opgave- og specialeidéer står skrevet ned i min mange notesblokke, så jeg ikke glemmer dem igen. Det samme gør idéer til, når jeg bliver gymnasielærer. På mit arbejde er mit job faktisk tit at planlægge - men for andre. Det sidste skud på planlægningsstammen er en madplan, som vi hver uge skriver ned og køber ind til.

Derudover hader jeg, hvis jeg ikke kan få at vide fra andre, hvad vi skal og ikke skal. Men det handler nok mere om at være utålmodig.

Men jeg bliver stadig lidt klaustrofobisk, hvis jeg ikke bare et par dage om ugen kan stå op og ikke vide, hvad jeg skal. Jeg vil have plads til at kunne gøre hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det. Og det passer ikke så godt sammen med at være planlægningsmenneske. Samtidig er jeg virkelig, virkelig, virkelig glemsom, så måske havde jeg planlagt at købe mine julegaver i november, at kontakte en specialevejleder før tid og at sætte surdej over til lækkert brød. Jeg glemte det bare.

Så om jeg er en planlægger-type? Jeg aner det ikke. Nogle af mine veninder synes det bestemt ikke - mine kolleger er ikke i tvivl om, at jeg er det. Jeg er nok bare skizofren normal.

Er du?

5 kommentarer:

n e u r o t i c . n u sagde ...

Jeg bruger meget mindre tid på at gruble over planlægning og planlægning af planlægning (thank god!) efter vi kører Google Calendar synkront på vores telefoner + computere. Genialt. Vi har hver vores farve og så kører det. :) Vi har faktisk smidt familiekalenderen ud.

Det eneste jeg nok har er at jeg kan få klaus hvis jeg ikke har plads til spontanitet (så meget som man nu kan have som småbørnsfamilie) :)

Ulrik sagde ...

Jeg er meget en en-dag-ad-gangen-person.

Hvis jeg bliver spurgt, om jeg kan være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt en bestemt dag om f.eks. to uger, så er jeg tilbøjelig til at tænke, at det ved jeg da ikke - der kan jo nå at ske meget på to uger. :o)

Anne Mette sagde ...

Jeg er ude af stand til at planlægge. Jeg bliver netop helt klaustrofobisk hvis folk beder mig tage stilling til, om jeg kan et-eller-andet en-eller-anden-dag. Det er også tit jeg i gooood tid (skal f.eks. til jylland til marts) tænker, at vi da ligeså godt kan se om der er billige togbilletter, men det ender altid med at blive bestilt aftenen før :D Jeg har mange gode intentioner, men.. no can do.

Mumrikken sagde ...

Jeg tror jeg har det lidt ligesom dig :)

Din gule kalender er virkelig fin, hvor er den fra?

Cecilie L. sagde ...

Godt at høre, at I er en anelse ligesom mig!

Mumrik - den er fra Ordning og Reda! Jeg er rigtig glad for den. :)