søndag den 5. februar 2012

Storby


Der bor omkring syv millioner mennesker i Hong Kong, og området Mong Kok er det mest tætbefolkede sted i verden. Byen er fyldt til randen med højhuse, shoppingcentre, metrostationer, 7/11-butikker... og ja. Mennesker.

Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg har aldrig været i for eksempel New York, som jeg forestiller mig har lidt af den samme storbysstemning, men byer som London, Berlin, Los Angeles, Seattle og San Fransisco, hvor jeg har været, kommer slet ikke på siden af Hong Kong i storbyfornemmelse.

Jeg synes det var meget fascinerende! Og måske også lidt stressende.


"AIA" er det kinesiske udtryk for "wow!" - lidt den følelse man får, når man kigger op i Hong Kong.



Udsigt ud over byen fra "the Peak" - et højt hus på et højt bjerg lige ved siden af byen.



Alle de skilte, der stikker ud fra bygningerne hjælper også til storbystemningen.


Det her er så Mong Kok en almindelig hverdagsaften.


Udsigten fra vores lejlighed. Jeg synes pludselig godt storbyen kan være smuk på sin egen overvældende måde.

En af ulemperne var befolkningstætheden er de små, små, små SMÅ lejligheder! Visse steder bor fattige folk i bure, stablet oven på hinanden, men de almindelige (forholdvist velhavende) Hong Kong-beboere bor i et-værelseslejligheder på omkring 20-30 kvadratmeter, alt inklusive.

En af fordelene ved de mange mennesker, er at der er taget hensyn til det. Over alt er der skilte, der viser hvor man skal gå, så mængderne af mennesker kan blive tøjlet. I metroen er rulletrapperne behandlet med bakteriedræbende middel, så man ikke bliver syg af at være omgivet af så mange mennesker. Derudover opfordres der til, at man tager en mundmaske på, hvis man er syg, så man ikke smitter andre. Og det gør folk så. (I har set det på billeder - det var altså ikke bare mod fugleinfluenzaen.) For at lette trafikken i metroen, 7/11 og andre butikker bruger de Octopuscard. Det er ligesom DSBs rejsekort, det kan bare bruges mange flere steder til at betale med. Og så virker det upåklageligt - ligesom metroen, der aldrig er forsinket og kører hvert andet minut.

Absolut en fascinerende by!

Ingen kommentarer: