Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kunst. Vis alle opslag

onsdag den 4. december 2013

Folkets Park i Malmø

I weekenden var vi som nævnt en tur til Malmø for at komme lidt i julestemning. Vi ville gerne se noget nyt og ikke kun være inde i den gamle by, så vi tog ud til Folkets Park. Der har jeg mærkeligt nok aldrig været før, selvom jeg altid er ovre sundet et par gange om året. Jeg påtænker helt klart at komme tilbage til sommer.

Der var i øvrigt masser af  fine legepladser i parken. I det hele taget virker Malmø som en meget børnevenlig by. På de fleste caféer er der høje stole, og folk tager bare klapvognen med ind som en selvfølge. Vi spurgte før vi gjorde det, men ingen rynkede på næsen af os. Det savner jeg lidt i København - plads til børnefamilier. Selvfølgelig skal der også være plads til caféer som er mere voksenrettede. Men børnefamilier er altså en ret stor kundegruppe! Nogle gange undrer det mig ikke, at børnetallet er faldende. Men det er en anden diskussion...









mandag den 10. december 2012

Jul i Kreuzberg

Første weekend i december tilbragte jeg hos min veninde i Kreuzberg, Berlin. Den 1. december dalede julesneen hvid, da vi vågnede og vi tog på masser af julemarkeder og juleshopping.


Selv ubahnstationerne så fine og hvide ud med sneen.



Det hyggeligste julemarked var helt klart det alternative på Mouritzplatz - lidt ligesom Christianias julemarked, bare udendørs og med færre mennesker:




Der er altid madrasser på gader og stræder i Berlin. Måske til de hjemløse?



Så dejligt at få billedplads på bloggen igen :) det koster mig kun 3 $ om måneden, og så har jeg 25 GB at gøre godt med. Det synes jeg faktisk er i orden.

søndag den 23. september 2012

På besøg på Ørestads Bibliotek

Nå. Nu er jeg (midlertidigt) færdig med at være sur på min krop. I dag har jeg svømmet, og det var rart. Min lænd er stadig ret øm, men der sparkes så lystigt fra maven, at man godt kan tilgive baby, at hun vejer lidt til i disse dage.

Derfor gider jeg nu lave et langt og farvestrålende indlæg om mit nye yndlingsbibliotek, Ørestads Bibliotek. Jeg arbejder i det center i Kulturstyrelsen, der hedder Bibliotek, Medier og Digitalisering - i afdelingen for biblioteksudvikling, så jeg har en arbejdsskade, der gør, at jeg elsker alt om biblioteker. Forleden dag afholdte vi et seminar på Ørestads Bibliotek, og under rundvisningen knipsede jeg løs:

De kalder sig et familiebibliotek, hvilket jeg selvfølgelig faldt pladask for. Lige målgruppen :)

Fiiiint bibliotek!

Dobby var der også, hvilket jo kun bevidner om den høje kvalitet af biblioteket.

Børnemøbel med plads til både klassikere og nye børnebøger. Indeni var der et sørøverskib,

Vi fik lov til at komme op på taget og kigge ud på den skolegård, der var på næste niveau tag. Ret sejt.

Mere skolegård. Skolen hænger sammen med biblioteket,  så de to institutioner kan bruge hinandens faciliteter.

Udsigt og skolegård.
Jeg kan fornemme lidt på det hele, at dette er et meget lidt kritisk indlæg. Jeg vil ikke kalde det for et sponsoreret indlæg, for jeg har ikke fået nogen penge af biblioteket. Men jeg får da min beskedne studentermedhjælperløn fra Kulturstyrelsen. Bare ikke for at skrive min blog, men for at skære kage ud til arrangementer (og tage resten med hjem bagefter) ooog også nogle lidt mere udfordrende opgaver, som fx at være ordstyrer til workshops osv. Hvad jeg ellers laver på mit arbejde kræver vist et andet indlæg, hvis nogen gider høre om det :)

OG jeg er fx ret kritisk over for Hovedbibliotekets indretning, så jeg er slet ikke spor partisk. Overhovedet. Nemlig.

onsdag den 4. juli 2012

Byhaven i Nørrebroparken

Det her er ikke Hamborg, selvom det sagtens kunne ligne det. Det er Nørrebroparken, hvor en gruppe beboere har fået lov til at bygge en have. Det ligger lige ved café Taxa.






Er der nogen, der genkender denne plante? Den grønne frugt lignede en lille lime.




Jeg synes, der var så fint! Jeg håber det får lov til at være der lidt i fred og ikke bare bliver hærværket væk. Det er helt klart et besøg værd inden, i så fald.

Nu får jeg helt lyst til at have fri med alle de billeder af sommeren. Men jeg har lige en arbejdsdag til i dag, i morgen skal jeg have ryddet op og gjort rent og fredag arbejde igen. Men så kommer weekenden også, og jeg tror slet ikke på de rygter om regnvejr. Jeg har loppemarkedplaner!

onsdag den 27. juni 2012

Tilbage fra byernes by

Det er selvfølgelig Hamborg. Jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være? Det eneste, der manglede var lidt godt vejr. Men jeg hører, at I også manglede det herhjemme? Men, fat mod! De lover sol og 20 grader på lørdag! Og her er lidt billeder af min yndlingsby, at the moment.

Vi hepper selvfølgelig på Tyskland i fodbold. (Eller jeg gør, efter Danmark røg ud, for jeg er kvart tysker (og lidt belgier...))

En fin svampedame i St. Pauli.

Virkelig gode sodavand fra min yndlingscafé Panter i Markstrasse, Sternschanzen.

Ravioli fra økosupermarked. Serveret i lejligheden i St. Pauli, som vi lejede gennem Airbnb - ret smart ordning, hvor man lejer folks lejlighed, mens de ikke er hjemme.
Senere poster jeg lige lidt flere billeder, fx nogen fra en fantastisk havnerundfart i containerhavnen. Nu skal jeg lige puttesove lidt. Jeg er nemlig ved at arbejde en masse af fra da jeg læste til eksamen, så ingen fridage til at komme sig over rejsen på. Men det går nok også lige :)

onsdag den 16. maj 2012

Instasild

Selvfølgelig er jeg også med på noderne og har en profil på Instagram: Cesilden. Her er et udpluk:




















God miniferie til jer. Jeg vil tage lidt fat på det der eksamenslæsning, hvis jeg kan huske hvordan man gør...