Det ligner måske ikke eksamensforberedelse, men... |
Til sommer slutter mit sidste semester med undervisning, og så skal jeg til fire eksaminer, der allesammen bliver bedømt helt eller delvist på hvor god jeg er til at tale, skrive og forstå engelsk.
Jeg synes ikke jeg er særlig god til engelsk i øjeblikket. Jeg er forhåbentligt bedre end den gennemsnitlige dansker, men er jeg god nok til at være cand.mag i dansk og, argh, engelsk? Man bliver i tvivl, når man hver uge konfronteres med skuffende encifrede karakterer for sine oversættelser og altid kommer til kort, når man gerne, med de rette engelske fagtermer, vil formulere lige præcis, hvad man mener om en eller anden forskningsteori.
Jeg kan tydeligt høre både mine udtalefejl, kongruensfejl, forkerte valg af ord osv., når jeg stammer mig gennem "It's just that, you know, the modern, erhm, gymnasie, I mean high school students, they don't read those kinds of you know books and all that..."
For at blive bedre til engelsk, har jeg derfor lovet mig selv at beskæftige mig så meget så muligt med sproget inden eksamen. Jeg skal derfor læse masser af tekster på engelsk (no problem, det er jo ligesom det mit studie består af), men også se en masse amerikanske serier. Heldigt at min veninde i går lige spurgte om jeg manglede lidt underholdning og derefter overrakte mig den bunke I ser på billedet.
Fantastisk, at det er en del af min eksamensforberedelse! YAY!
1 kommentar:
Så fik du endelig nogle serier :)
Send en kommentar