mandag den 1. oktober 2012

Selverkendelse


Vi roder. Vi har bunker af ting på spisebordet (rykkes lidt til siden ved måltider), på sofaen, på sofabordet, på gulvet, på skrivebordet... Vi bliver ved med at tale om at NU skal vi snart til at få os nogle bedre vaner, men lige lidt hjælper det: bunkerne bliver ved med at opstå. Derfor gik vi til sidst i gang med at analysere bunkerne for at forstå hvorfor de er der.

Første aha-oplevelse: Halvdelen bestod af ting, der havde en plads. Så her krævede det altså bare, at vi fik lagt dem på den plads.

Anden aha-oplevelse: Den anden halvdel bestod af ting, der ikke havde en plads. Der skulle altså opfindes en plads hver gang noget af det skulle ryddes op.

Det virkede lidt problematisk, for hvem har en fast plads til biblioteksbøger, lånte bøger, elektronikhalløj man tit bruger, babytøj før babyen overhovedet er kommet ud og har et værelse (eller hjørne)? Jaja, jeg ved det godt. Det har alle de kloge ordensmennesker.

Men nu har vi også! Min far spurgte nemlig tilfældigt om vi ville have min gamle børnetøjsreol til babyens ting.  Og nu er den endelig kommet på plads. Vi bruger den bare ikke kun til babyting, for det tror jeg vi køber en kommode til, så den også kan være pusleplads. Og det er jo først om laaaang tid. (Jo, det er. Sssh.)

I mellemtiden er børnereolen blevet til vores rydde op-reol. På hylderne blev der plads til alle de ting, der ikke havde en plads, i skufferne blev der plads til kontorting og i skabet kunne der nemt stå en printer og andre større elektronikdimser.

Hurra for genbrug!

3 kommentarer:

Stine sagde ...

Dejligt at få ryddet op. Det brugte jeg også en del af min barsel på. Det er jeg glad for nu ;)

Jeg har fem bæreposer med babytøj hos mine forældre, en til hver størrelse af 68, 74, 80 og over 80. 62 er derhjemme og passer lige om lidt (åh som hun vokser). Sikke sådan noget fylder!

Anne Mette sagde ...

Vi roder også helt vildt, men det er faktisk mest med tøj. Vi mangler helt vildt meget tage-tøj-af-om-aftenen-vaner, så det ikke bare ryger i sofaen, lænestolen eller på gulvet.

Nå ja, og så mangler jeg klart også flere møbler til ting jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af. Send flere møbler! Og mere plads generelt!

Cecilie L. sagde ...

Stine - Jeg prøver stadig at fortrænge, at babytøj også fylder. Jeg har planer om at ALLE hendes ting kan være i den kommode vi køber. Inkl. legetøj, tusind stofbleer (som jeg har lært at man skal købe) osv.

AM - Vi har en stol til tøj. Den ser så til gengæld ret rodet ud.

Jeg vil også have mere plads! Hvor køber man det?