Lige før vi tog af sted til New York, fyldte min kæreste 30 år. En af de ting jeg gav ham var en madtur i på Manhattan, som jeg i al hemmelighed havde reserveret på nettet - mere info i bunden af artiklen.
Temaet for denne tur var øl, ost, chokolade og Upper West Side. Vi mødtes med en guide og to andre par halv tre om eftermiddagen, og så fulgte guiden os rundt på Upper West Side, hvor han fortalte om området og viste os en masse lækre delikatessebutikker. I hver butik smagte vi på en kage, og jeg kan godt afsløre, at de havde været grundige, da de udvalgte de bedste steder i området - uhmmm...
Turens næstsidste stop var et besøg i delikatessesupermarkedet Zabar's, som medvirker i utallige film og tv-serier, herunder Sex and the City og Gossip Girl. Her købte guiden et udvalg oste til os, som vi (ja, altså undtagen mig) nød på en bar, hvor de også serverede smagsprøver på en masse forskellige øl for os.
Jeg var en meget sød og eksemplarisk opofrende kæreste - jeg kan nemlig ikke lide ost. Og øl må jeg jo sjovt nok ikke drikke. Men jeg siger jer: Første del af turen var stadig det hele værd!
Bomboloni - italiensk minidonut, denne med nøddefyld (bacio) |
Nybagt cookie |
Verdens bedste creme puff! Det sagde guiden selv, og jeg er tæt på at erklære mig enig. Den smagte overdrevet fantastisk. |
Zabar's - jødisk delikatessesupermarked |
2 kommentarer:
Haha, jeg klikker kun på linket for at se prisen, for når du skriver at Jesper ikke må, så bliver jeg mega nysgerrig! Jeg er imponeret hvis han kan lade være ;)
Ja, det er jeg faktisk også... haha
Send en kommentar