Hvis I ikke lige hører fra mig i dag, er det nok fordi vi i morges fik den geniale idé, at vi endelig skulle få sorteret de bøger...
Nu er vi så gået i gang. Der er bøger og støv over alt. Men vi er igennem meget af det. Fordelingen er (efter nogen diskussion - vi er trods alt begge to danskstuderende med studiejobs i biblioteksbranchen) blevet således:
- Prosa opdelt efter forfatter (sidste efternavn) (Dinesen står dog under B. for Blixen).
- Lyrik opdelt efter forfatter.
- Drama opdelt efter forfatter.
- Antologier og biografier opdelt efter forfatter.
- Faglitteratur opdelt efter emne.
- Håndbøger og opslagsværker opdelt efter emne.
- Lyrik og prosa er derefter opdelt i to dele: Små bøger (som kan være i bogkasserne) og store bøger (som kan være på hylderne).
- Resten lidt hulter til bulter.
Hvordan står jeres bøger?
4 kommentarer:
Mine bøger (altså de skønlitterære) står i farveorden :D Mest fordi det ser meget mindre rodet ud i reolen, og når jeg endelig skal bruge en af dem, har jeg sjældent problemer med at finde dem. Det tyder dog på at jeg - mine rundt regnet 100 bøger til trods - alligevel har færre at hitte rundt i end jer :) Mine fagbøger står dog for sig - også opdelt efter emne ;)
Det er også så pænt :) det kribler i mine fingre for at få lov til at gøre det hos os, men det fik jeg på ingen måde lov til... så kan jeg godt leve med alfabetisk i stedet for :)
Vores bøger står bare. Min kæreste og jeg er MEGET victims of our time, så vi har meget få bøger af papir.
I er så trendy ;)
Send en kommentar