Hong Kong opslugte mig godt nok lidt... men nu er jeg tilbage i det kolde (kolde kolde kolde aaargh) nord. Jeg kom tilbage onsdag aften sent, og siden da har jeg mest bare arbejdet, forsøgt at tage mig sammen til at pakke ud, gjort op for manglet kærestetid og læst en frygtelig masse blogs. Derudover har jeg dagligt aet mit kamera for, at det ikke skal gå i stykker. Nogen kom nemlig til at have det liggende løst i tasken med en utæt flaske juice... jeg hader mig selv så meget for det! Jeg har endda et etui, men næh-nej jeg er alt for smart til at have det liggende i det. Så kan man jo ikke hurtigt få det frem når et Kodak (R.I.P. for øvrigt) moment kommer op. Status lige efter katastrofen var, at kameraets eneste livstegn var en rød lampe, der blinkede insisterende. Status nu, efter flere dages intens tørring og håben og telefonopkald til min far, er, at kameraet godt vil tænde. Det skræmmende er, at jeg kan se dråber af fugt bag ved skærmen. Min far påstår, at fugten langsomt vil æde kameraet op indefra, men jeg satser stærkt på, at han tager fejl. Heeeelt fejl.
Nå.
Det var bestemt ikke noget billigt kamera.
Nå. Jeg er selvfølgelig ikke så materialistisk, at jeg lader mig gå på af den slags...
I mellemtiden har jeg på magisk og mystisk vis bestået fonetik med et 7-tal. Nu bliver jeg faktisk nødt til at undervise i det en dag, selvom jeg utallige gange har underholdt folk med, at jeg dumpede et fag, som jeg ikke synes man behøver at undervise i i gymnasiet. Men nå. Nå nå. Åbenbart endte jeg med at forstå det.
En ting der faktisk overlevede juice-oversvømmelsen var omkring 500 billeder af Hong Kong og omegn. Der er op til flere af dem, der er rimelig okay, så dem har jeg tænkt mig at oversvømme bloggen med her det næste stykke tid, lidt efter lidt.
Nu skal jeg sove. Jetlaggen har gjort mig til et a-menneske. Det er måske ikke helt dårligt.
3 kommentarer:
Tillykke med 7-tallet. :)
Det var uheldigt med kameraet. Men jeg præsterede for nylig inde på arbejdet at være lidt for grundig med rengøring af et kamera, så der kom brillerens ind på bagsiden af linsen. Og så begyndte den at dugge. Men det løste sig ved simpelthen at lade kameraet stå tændt i nogle timer. Det blev en smule varmt, når det kørte, og så forsvandt duggen efterhånden.
Nu var det godtnok rensevæske og ikke juice, men hvis dit kamera kan køre på strøm fra en ledning og stå tændt f.eks. en hel dag, så er det måske vejen frem?
Tak!
Alle steder står der, at man endelig skal slukke kameraet med det samme, så det ikke brænder sammen - så det lyder som et lidt farligt eksperiment, du har haft ;)
Det er der generelt også noget om, men nu har du jo allerede set, at det kan tænde uden at brænde sammen. Så kan du lige så godt prøve, om det også kan tørre sig selv. :)
I vores tilfælde havde væsken bare sneget sig om på indersiden af linsen, så vi vidste godt, at elektronikken ikke var fyldt med væske. ;)
Send en kommentar