søndag den 30. december 2012

Nytårsforberedelser


I morgen er det nytårsaften, og vi bruger (som resten af verden) søndagen på at gøre klar. Vi har inviteret nogle venner over, så både lejlighed, pynt, mad og tøj skal snart til at være på plads. Som sædvanlig er tøjet og maden det sværeste - hvilket selvfølgelig kun bliver sjovere af, at jeg er vokset ud af ret meget af mit festtøj. I New York købte jeg heldigvis halskæden på billedet, som har reddet alle mine festoutfits lige siden. Min mor er også kommet forbi med et par kjoler, så jeg skal nok finde på noget festligt nok, der ikke strammer.

Med hensyn til maden, har vi sat os på hovedret og dessert. En af gæsterne er vegetar, og det passer mig faktisk virkelig godt at undgå kød efter alle de julefrokoster. Jeg tror valget falder på svamperisotto og noget med æbler til dessert. Nok sorbet og måske en kage af en art. Og så har jeg selvfølgelig været i Lidl og købt en virkelig plastikagtig børnechampagne - men jeg tror også, jeg lige smutter forbi Irma for at se om de har alkoholfri Erdinger. Ikke nogen dårlig øl!

Hvad skal I nytårsaften?

Jeg kan se, at det er nu man på sin blog skriver lidt om året, der er gået eller nytårsforsætter for det kommende år. Det er nemt nok for mig:
  • Året der gik: Gravid, gravid, gravid
  • Nytårsforsæt: Være en god mor
Lyder ret kedeligt, hva'? Sikkert. Jeg synes, det lyder fantastisk :)

8 kommentarer:

Stine sagde ...

Vi skal bare være hjemme. Dicte sover dårligt fra omkring 4-5 for tiden, så jeg går i seng med hende kl 21-22 som jeg plejer. Det bliver mega festligt. ;)

Cecilie L. sagde ...

Håber I kan sove for fyrværkeri ;)

Bitten sagde ...

Synes dit nytårsforsæt lyder fantastisk - mit må være noget af det samme :D
Har købt en alkoholfri champagne/asti-ting i Føtex, som jeg skal nyde i morgen, håber den er god!
Ellers skal vi bare have en hyggelig aften sammen med nogle venner, intet vildt - og så skal jeg nok hjem og sove kort efter midnat ;)

Cecilie L. sagde ...

Lyder spændende - du må lige melde tilbage om den er god :)

Åh, ja, vi er nogle vilde mødre... ;)

Rejsen Til Hong Kong sagde ...

Hvor ser du fin ud :-)

Cecilie L. sagde ...

Tak søde V :)

A + K = ♥ sagde ...

Lyder som en lækker menu. Jeg skal nyde aftenen i selskab med min søster og fælles veninde, med 3 retters sammenskudsgilde, høj 90'er musik, masser af rødvin og tøsesnak - og sikkert en tur i byen,

- Anne

Cecilie L. sagde ...

Det lyder også virkelig hyggeligt :)