torsdag den 18. oktober 2012

Shopping i New York

Før vi tog af sted, blev vi rådet til ikke at fylde taskerne helt op, så der var plads til at tage en masse med hjem. Det kom jeg så til alligevel, men da vi skulle hjem, opdagede jeg heldigvis, at min lånte kuffert har en ekstra lynlås, som gør den større - win! Her er et lille udvalg af, hvad vi købte (mest mig)


Her ses et strålende eksempel på, hvorfor jeg ikke er modeblogger. Men jeg købte den gule jakke og de sorte snydejeans (gravid-elastikbukser) i en stor og rodet H&M. Jakken er ikke fra gravid-linjen, men den har et snit, der sagtens kan bære en mave, yay.


Her sidder jeg og spiller hipsterhip i hipstertown Williamsburg iført mit nye pandebånd (H&M), snydebukserne og en lidt dyr, men totalt lækker American Apparel-trøje.


Det er flot placeret, Blogger. Alle kan da se, at billedet skal vende lodret. Nå. Her ses blå top og statement-halskæde fra Urban Outfitters, hårkur fra Burt's Bees, mints fra Whole Foods, skriv alting ned-gravidbog, Victoria's Secret (gratis når man købte over et eller andet beløb) og en NY-æble-julekugle, som Jesper købte til mig på et stort, flot bibliotek.


Baby skulle selvfølgelig også have gaver fra New York, så hun fik en cardigan (som ligner en af mine, er det lige gået op for mig), bogstav/dyrekort og en økologisk flodhestebamse.

Jeg synes faktisk jeg holdt mig nogenlunde i skindet i forhold til hvordan jeg nogle gange har shoppet i USA. Men det hjælper på det, at man jo egentlig burde spare op til babyting. Det er jeg til gengæld dårlig til at shoppe - jeg aner jo ikke, hvad børn bruger og alle jeg spørger siger noget forskelligt. Men det bedste råd jeg vist nok har fået indtil videre var at lade være med at købe særlig meget og heller ikke noget, der er for dyrt. Det lyder ret fornuftigt, når vi nu ikke har mødt baby endnu. Hvem ved om hun kommer ud og bare kun går i sort og afskyer alle mine farverige idéer?

8 kommentarer:

Stine sagde ...

Fine ting, du har købt, især tingene til baby :)

Når bare I har en autostol og tøj til hjemturen, så kan far jo sendes i byen efter resten ;)

Cecilie L. sagde ...

Tak :)

Vi har ikke nogen autostol og heller ingen bil, men jeg har tænkt på om vi skulle have en stol alligevel... har I bil eller er det bare til når I kører med andre?

Men god pointe det med far!

Stine sagde ...

Vi har heller ikke bil, men fx når vi besøger vores forældre, så kan de hente os på banegården i bil. Ellers ville vi være nødt til at gå, for der kører ikke busser.

Jeg ved heller ikke om taxaer altid har autostol til rådighed, altså hvis det er jeres plan til hjem fra sygehuset?

Og så skal I forresten også have en babydyne. Men så er det vist også alt til de første par uger ;)

Cecilie L. sagde ...

Jeg synes det lyder ret fornuftigt, det er bare fordi de er så dyre, at man lige skal sluge en kamel for at købe dem, når man ikke har bil. Men helt klart - Jespers forældre bor også uden for togafstand og har hentet os på stationen før. Mht. hjem fra hospitalet, så kan vi stort set gå hjem - hvis man altså gør den slags på det tidspunkt :)

Og ja - dyne! Hvor er det rart at høre fra andre med små børn, tusind tak :)

Stine sagde ...

I kan heller ikke undvære bleer i øvrigt... hmm, kommer hele tiden i tanke om uundværlige ting!

Man går ikke særlig meget på det tidspunkt, og man bærer ikke på særlig meget, så jeg synes du skal blive kørt hjem.

Vi gav 1200 for en på tilbud. Husk at købe ny eller fra nogen du stoler på!

Som du måske har fundet ud af så deler jeg gerne gode råd, så du skal altså bare spørge hvis der er noget :)

Cecilie L. sagde ...

Åh ja, bleer.

Ja, det har du nok ret i - man er måske en smule øm... men det taler vi ikke om ;)

Dejligt! Jeg tager dig nok på ordet i løbet af vinteren, det er virkelig en helt ny verden for mig!

Stine sagde ...

En sidste ting, så stopper jeg ;) Køb en almindelig, let dyne, sy den i to halve og så den ene halve i to halve igen. Så har du en juniordyne og to babydyner. Det ville jeg gerne have gjort. Der kommer ind imellem tis på dynen og det ville bare være rart at have to. Og så er det også meget billigere. :)

Cecilie L. sagde ...

Jeg må lige spørge en sy-kyndig... ;)