Kendere vil vide, at det er Nettos, den bedste. |
Men nej, jeg er ikke blevet hverdagsdranker. Jeg prøver bare at dræbe bakterier med hvidvinsrester (så det er altså ikke en hel flaske jeg lige pimper med mig selv tirsdag aften... bare rolig, mor). Jeg er nemlig stadig temmelig syg.
At ligge i sengen og se alt interessant på DR NU og spise muffins har ikke hjulpet, så nu er jeg stået op, har taget civiliseret tøj på og lavet mad med masser af hvidløg, ingefær og chili. Og jeg ser Alle elsker Debbie og svælger totalt i 80'er-nostalgi.
Der er ikke noget valg, immunforsvar! Jeg MÅ blive rask til i morgen. (Især fordi så kan I få nogle mere spændende blogindlæg og jeg kan komme tilbage til livet og ikke mindst undervisning. Og heller ikke mindst: slæbe mig ned og stemme! Meget vigtigt.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar