- At det bliver meget mere stressfrit!
- At jeg drikker flere kopper kaffe af lyst end af nød.
- At det bliver et godt sidste år på universitetet (hurra!).
- At Hong Kong er fantastisk (oh yes, det bliver lige min gulerod i januar).
- At jeg lærer at købe holdbare kvalitetsting (der måske koster lidt flere penge) i stedet for billige discountting, som går i stykker anden gang man bruger det. (Det tænker jeg især på her på årets største tøjkrisedag - december-festkjolen gik allerede i stykker juleaften. Åh, H&M...)
- At jeg kommer til at løbe ture på mere end 3 km.
- At min smartphone ikke går i stykker af alle de gange jeg taber den (fx ned af stentrapper).
- At vi får afholdt mange gode arrangementer i vores nye, fantastiske lejlighed.
- At hylden under vores vinduer holder til Jespers stadigt voksende portvinssamling.
- At jeg har dage, hvor der ikke på forhånd er planlagt noget.
- At Min kamp 3+4 er lige så gode som 1+2
- At det virkelig er så sjovt at skrive et speciale som jeg forestiller mig.
- At jeg bliver en bedre, sjovere, hyppigere og mere æstetisk bevidst blogger (og dermed begynder at få læsere og kommentarer igen).
- At jeg bliver bedre til at få kommenteret på andre blogs, som jeg jo faktisk læser dagligt og nyder meget.
- At vi får bare lidt sne.
- At vi får bare lidt sommer.
- At finanskrisen i Europa lærer os at sætte pris på andet end dyrt tøj og den rigtige kop filterkaffe.
- At DU får et fantastisk år, som starter på en god aften.
lørdag den 31. december 2011
Ja, det her er endnu et klassisk nytårsindlæg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Har først lige læst dit indlæg, men så billedet på bloglovin før jeg tog på indkøb og nu har jeg købt chokolademouse, fordi det så så lækkert ud :)
Er glad for at kunne inspirere!
Send en kommentar