Jeg forstår ikke håndværkere. Ok, jeg forstår godt, at de gerne vil være håndværkere. Praktisk arbejde synes for mig lige nu som noget af det mest fantastiske i verden, måske fordi jeg er tvangsindlagt foran en computer dagen lang i øjeblikket. Det kunne være vildt sejt at kunne et håndværk i stedet for, og så bare hygge med det. Men der er noget jeg ikke forstår.
HVORFOR MØDER DE SÅ TIDLIGT?! Kl. 7.15 næsten hver morgen, begynder de flinke håndværkere uden for mit vindue at bore (eller hvad det nu er de laver, som siger RRRRRRRR), at høre radio og at råbe kækt til hinanden. Meget højt. To timer efter er jeg for det meste gået og væk det meste af dagen, ligesom en stor del af resten af Danmark. Hvad skulle der være i vejen for at begynde kl. 9 i stedet for?
I det tidligere omtalte Elle læste jeg om en lykkeforsker, der blandt andet havde fundet ud af, at en god start på dagen gjorde folk lykkeligere. Det synes jeg er en meget god pointe, og jeg bliver altså overhovedet ikke lykkelig af at høre på de mennesker som det første, når jeg slår øjnene op.
Jeg ved godt, at det er deres arbejdsplads, og de skal have et godt arbejdsmiljø, og det anerkender jeg helt sikkert. Men når jeg er på arbejde eller på uni, tager jeg da også hensyn til mine omgivelser. Jeg hører ikke radio på fælleskontoret, jeg råber ikke til mine venner på læsesalen, og i det hele taget prøver jeg faktisk at tage hensyn til mine omgivelser, lige meget hvad jeg laver. Og håndværkernes arbejdsplads er tilfældigvis i øjeblikket mine vinduer, så jeg forstår ikke, at de ikke tager hensyn til, at der bor mennesker her, som ikke står op og går på arbejde kl. 6 om morgenen.
NÅ. Og jeg er bare sur, fordi jeg har hovedpine, og jeg havde sat aftenen af til at transkribere larmende gymnasieelever.
HVORFOR MØDER DE SÅ TIDLIGT?! Kl. 7.15 næsten hver morgen, begynder de flinke håndværkere uden for mit vindue at bore (eller hvad det nu er de laver, som siger RRRRRRRR), at høre radio og at råbe kækt til hinanden. Meget højt. To timer efter er jeg for det meste gået og væk det meste af dagen, ligesom en stor del af resten af Danmark. Hvad skulle der være i vejen for at begynde kl. 9 i stedet for?
I det tidligere omtalte Elle læste jeg om en lykkeforsker, der blandt andet havde fundet ud af, at en god start på dagen gjorde folk lykkeligere. Det synes jeg er en meget god pointe, og jeg bliver altså overhovedet ikke lykkelig af at høre på de mennesker som det første, når jeg slår øjnene op.
Jeg ved godt, at det er deres arbejdsplads, og de skal have et godt arbejdsmiljø, og det anerkender jeg helt sikkert. Men når jeg er på arbejde eller på uni, tager jeg da også hensyn til mine omgivelser. Jeg hører ikke radio på fælleskontoret, jeg råber ikke til mine venner på læsesalen, og i det hele taget prøver jeg faktisk at tage hensyn til mine omgivelser, lige meget hvad jeg laver. Og håndværkernes arbejdsplads er tilfældigvis i øjeblikket mine vinduer, så jeg forstår ikke, at de ikke tager hensyn til, at der bor mennesker her, som ikke står op og går på arbejde kl. 6 om morgenen.
NÅ. Og jeg er bare sur, fordi jeg har hovedpine, og jeg havde sat aftenen af til at transkribere larmende gymnasieelever.
2 kommentarer:
Jeg kan virkelig godt følge dig. Ligesom når naboen starter dagen med virkelig høj musik. Det er til at blive decideret vanvittig af, når man bare vil have lov at vågne stille og roligt i sit eget tempo. Det er som om, at det smadrer humøret for resten af dagen, hvilket er temmelig bittert.
Det har også altid undret mig ved håndværkere. Især det, at de SELV gider at starte så tidligt...
Send en kommentar