Nå. Nu er jeg (midlertidigt) færdig med at være sur på min krop. I dag har jeg svømmet, og det var rart. Min lænd er stadig ret øm, men der sparkes så lystigt fra maven, at man godt kan tilgive baby, at hun vejer lidt til i disse dage.
Derfor gider jeg nu lave et langt og farvestrålende indlæg om mit nye yndlingsbibliotek,
Ørestads Bibliotek. Jeg arbejder i det center i Kulturstyrelsen, der hedder Bibliotek, Medier og Digitalisering - i afdelingen for biblioteksudvikling, så jeg har en arbejdsskade, der gør, at jeg elsker alt om biblioteker. Forleden dag afholdte vi et seminar på Ørestads Bibliotek, og under rundvisningen knipsede jeg løs:
|
De kalder sig et familiebibliotek, hvilket jeg selvfølgelig faldt pladask for. Lige målgruppen :) |
|
Fiiiint bibliotek! |
|
Dobby var der også, hvilket jo kun bevidner om den høje kvalitet af biblioteket. |
|
Børnemøbel med plads til både klassikere og nye børnebøger. Indeni var der et sørøverskib, |
|
Vi fik lov til at komme op på taget og kigge ud på den skolegård, der var på næste niveau tag. Ret sejt. |
|
Mere skolegård. Skolen hænger sammen med biblioteket, så de to institutioner kan bruge hinandens faciliteter. |
|
Udsigt og skolegård. |
Jeg kan fornemme lidt på det hele, at dette er et meget lidt kritisk indlæg. Jeg vil ikke kalde det for et sponsoreret indlæg, for jeg har ikke fået nogen penge af biblioteket. Men jeg får da min beskedne studentermedhjælperløn fra Kulturstyrelsen. Bare ikke for at skrive min blog, men for at skære kage ud til arrangementer (og tage resten med hjem bagefter) ooog også nogle lidt mere udfordrende opgaver, som fx at være ordstyrer til workshops osv. Hvad jeg ellers laver på mit arbejde kræver vist et andet indlæg, hvis nogen gider høre om det :)
OG jeg er fx ret kritisk over for Hovedbibliotekets indretning, så jeg er slet ikke spor partisk. Overhovedet. Nemlig.
7 kommentarer:
Jeg har også en smut forbi Ørestad Bibliotek, nærmere betegnet fredag den 21-september-2012, og jeg er også meget begejstret, jeg bruger jo twitter "en del", så jeg fangede min oplevelse live. Det var #fredagsbog der lokkede mig derud, for at opleve den mobile Bogcafé, anede ikke der var kommet et bibliotek.
Men jeg ledte efter et toilet...
*Der er, naturligvis, ingen skilte i Ørestad Bibliotek, den slags er jo uestetisk
*(det lykkedes mig, uden skilte, at finde et toilet i Ørestad Bibliotek. på 3.sal ved dag-institutionernes sportshal! Næppe det "officielle")
*Åbningstiderne i Ørestad Bibliotek er tilgengæld super. ALLE dage 08-22 \o/ #fredagsbog pic.twitter.com/hC1pTMRy
*Sådan finder man toilettet i Ørestad Bibliotek (YouTube video pâ touchskæm naturligvis...) pic.twitter.com/TyVWgxKn
Det er jo lettere fjollet, sæt dog et skilt op, toilettet flytter sig næppe :-)
Ellers er biblioteket også et dejligt co-working space, og jeg er vild med sammenbygningen med dag-institutioner, og den intuitive arkitektur. Inspirationen skulle være hentet i italienske "trappe-byer", og det er noget der virker.
Mht. terrasserne, så er det ikke så smart at man åbenbart ikke kan komme ind igen, hvis man går derud og lukker døren efter sig. Her er der dog sat uestetiske skilte op på dørene som advarer om at dørene ikke kunne åbnes udefra. Det betød, desværre, at jeg ikke turde gå ud på terrasserne, men de så virkelig dejlige ud.
Ellers kan jeg sagtens se mig selv tage en tur til Ørestaden fremfor Hovedbiblioteket, og biblioteket peger i retning af en menneskeliggørelse af bydelen, en bydel jeg ellers hidtil har været skeptisk overfor, netop pga. af manglen på denne slags åndehuller \o/
Årh, jeg elsker også at være på biblioteket - men er noget misundelig på jeres Dobby-figur, sådan en er der ikke at finde i Aalborg (;
- Anne
Kim - der var skilte på toiletterne, jeg fandt dem nemlig :) næste gang kan du jo spørge en bibliotekar.
Haha ja, vi var også lidt nervøse over det med dørene på taget. Men vi var en hel gruppe på rundvisning med bibliotekslederen, så vi turde godt :) men det kunne de måske have tænkt over.
Og ja, jeg fik også pludselig mere lyst til at flytte derud en dag. Måske :)
Anne - du må komme på besøg her og sige hej til Dobby :)
Jeg vil da hjertens gerne høre om, hvad du laver på dit arbejde :) Det er spændende at høre hvad andre studentermedhjælpere laver rundt omkring ;)
Jeg vil pønse på et indlæg om mit arbejde så :) Hvad laver du på dit job?
Hvor er det bare super fint, det bibliotek. Gid det var i Århus i stedet :)
Send en kommentar