Bliver man egentlig mere voksen af at få et barn? Det spurgte jeg mig selv om i går. Jeg var henne hos min far for at redde materielle dele af min barndom fra et kuld rotter, der havde bygget rede midt mellem gamle tøjdyr, klæd ud-kassen og Nintendo 64. Jeg kom frem til, at efter som der er taget billeder af mig i alle fastelavnskjolerne (fra da jeg var henholdsvis brud, tandfe, slikprinsesse, tiger og vegetarløve), kunne vi godt smide det hele fra klæd ud-kassen ud nu. Min far hentede lettet en sort sæk. Det plejer ikke at være nemt at få lov til at smide mine ting ud. (Det hjælper nu gevaldigt, at der er rottelort på det.)
Der er mange flere ting, der skal tages stilling til. Ikke kun fordi der har været rotter i (de har vist mest kun angrebet et af kælderrummene). Men også fordi man jo ikke kan blive ved med at gemme alting, fordi der er minder i det. Både mig og mine forældre har vist altid tænkt, at det gav mening at gemme alle børnetingene til når, der kom børnebørn. Men nu er det første jo på vej, og jeg er kommet i tvivl. Altså om alle tingene. Det er voksenovervejelser som "hvor skal det hele egentlig være henne?", men også lidt hensyn til barnet. Det må være tungt at skulle slæbe rundt på så stor en del af sin mors barndom, fordi hun tilfældigvis ikke kan finde ud af at smide ud. Selvfølgelig skal der gemmes et par fine ting, som for eksempel tallerkenen herover, nogle børnebøger, tøj i god kvalitet og det vævede babytæppe, som min farmor heldigvis har opbevaret for os.
Men der må være en grænse. Og når jeg kan sætte den grænse helt af mig selv, så er jeg altså blevet lidt mere voksen. Af at have en anden at tage hensyn til. En lille pige :)
5 kommentarer:
Årh, det er så fint, det motiv - har det selv hængende i en ramme hjemme ved mig (: Synes det er så bedårende.
- Anne
Ja, jeg elsker også Peter Kanin :) Jeg har også to kopper og en mælkekande, og jeg husker der var lidt mere, så jeg skal vist lede lidt mere i kælderen :)
Jøsses, jeg håber virkelig at minus gang minus giver plus når alle siger at man får lettere til tårer når man får børn. For ellers kommer jeg simpelthen til at tude uafbrudt når jeg en dag bliver mor - jeg har våde øjne og en klump i halsen over dit indlæg!
(Som jeg i øvrigt godt kan nikke genkendende til, uden at have afkom på vej endnu. For 10 år siden skulle ALT fra min barndom gemmes, men da mine forældre for nyligt flyttede så hverken de eller jeg nu har noget loftrum/kælderrum eller lignende til opbevaring meldte der sig en ny realitet. Og det var egentlig ikke så slemt at smide ud som vi havde frygtet...)
Nej, det er godt at blive god til at smide ud eller give videre - i hvert fald de ting man alligevel aldrig får brugt til noget :)
Ja, man bliver mere voksen, men også mere sentimental synes jeg. Jeg gemmer og gemmer og skynder mig at proppe Dicte i tøjet fra da jeg var lille før hun bliver for stor :) Det er nok meget godt, at mine forældre af sig selv har smidt ud undervejs...
Send en kommentar