I dag er der sket følgende mere eller mindre betydningsfulde ting:
- Jeg var på arbejde, der var brunch (så det var fint, at jeg sov over mig og kun nåede at kaste lidt havregryn i halsen), og jeg blev spurgt om jeg ville tage til web-workshop på Holmen i morgen. Det ville jeg ret gerne, især fordi det betyder tidligere fri og en tur til fine Holmen.
- Jeg så årets første kastanje på cykelstien ved søerne.
- Min far ringede og fortalte, at der er flyttet en rotte ind i mit gamle dukkehus i kælderen. Det er da om noget en god timing, den rotte har. Ligesom nogen andre snart skulle tvinges til at overtage det hus. (Det er dig, jeg snakker til, baby.) Min far mente dog, at lidt rodalon kunne udbedre skaderne. Og alle møblerne er vist gemt godt væk et andet sted, puha. (Vi taler altså om rigtig mange shoppingture til den lille dukkehusbutik i Helsingør.)
- Jeg har set mere fjollet tv på DRs hjemmeside, fordi jeg er træt i kroppen af tyngende mave (shhh, jer folk, der vil fortælle mig, at det kun bliver værre), og jeg keder mig fordi jeg er blevet prioriteret fra i forhold til læsesal af specialeskrivende kæreste. Vildt strengt.
- Jeg har ryddet op af ren kedsomhed. Det sker altså ikke ret tit.
- Jeg har lavet den der madblogger-bananis, som alle blogger om: Frosne bananer i skiver, kakaopulver og peanutbutter i en blender.
Nu vil jeg finde et par ekstra puder frem, så jeg måske kan sove liiiidt bedre i nat, tak.
2 kommentarer:
Det lyder nu som en helt tilforladelig efterårsdag :)
Hvad er det for noget fjollet tv, du ser på DRs hjemmeside?
Jeg føler i øvrigt, at jeg er gået glip af den bananis, du omtaler. Jeg må være en dårlig madblogger :D
Det var "Den store bagedyst" - meget underholdende!
Jeg tror jeg så en opskrift hos Emily Salomon, i hvert fald :) Men jeg synes nu ikke du er en dårlig madblogger!
Send en kommentar