tirsdag den 11. september 2012

Alle ved

at jeg ikke kan redigere fagrådets ruspjece færdig før jeg har:
  • læst alle nyheder på Politiken og DR
  • tjekket vejrudsigten fem gange (må nok hellere skifte sko inden biograftur senere)
  • googlet "ondt i maven af jernpiller" (alle mine penge går til nye varianter af kosttilskud i disse dage)
  • ledt febrilsk efter den muffinform, der er forsvundet fra køkkenet
  • lyttet til Jesper, der citerer Kierkegaard, der gør grin med Grundtvig (der skrives speciale i dette hjem)
  • researchet barnevogne på Den Blå Avis (falder mest for nuttede inderbetræk, fx det med elge)
  • drukket den her kop kaffe
  • skrevet den her blogpost
  • postet det her billede, som er blevet efterspurgt:



5 kommentarer:

Stine sagde ...

Tak for billedet, hvor er du fin :)

Vi købte en brugt kvalitetsklapvogn til 1000 kr, hvor ryggen kan lægges helt ned, så der kan stå en lift (købt i genbrugsbutik til 50 kr). Det fungerer upåklageligt, og når man bor i lejlighed så baby alligevel ikke kan sove ude, og man for det meste tager bussen, så er det det nemmeste. Bare et tip ;)

Juliette sagde ...

Du er virkelig fin! :)

Hermed et lille pip fra en ny læser - tror ikke, jeg har andet end tænkt på at kommentere tidligere.

Vær varsom med kosttilskuddene - de er slet ikke så sunde, som de giver udtryk for at være. En gravid har kun brug for folsyre (især op til graviditeten og i 1. trimester), jern, D-vitamin og i visse tilfælde zink og calcium. Alt andet er spild af penge, irriterende at skulle være afhængig af og - værst af alt - potentielt skadeligt.

Er bestemt ikke ude på at skræmme dig, det er kun ment omsorgsfuldt :)

Cecilie L. sagde ...

Stine, ok, tak, det vil vi da tænke over så :)

Juliette - jeg tager faktisk kun jern (tog folsyre i starten, selvfølgelig). Jeg har bare forsøgt at finde noget, der ikke smadrer min mave eller smager af opkast...

Ellers prøver jeg bare at spise sundt og varieret :) men jeg synes godt nok det har været svært at finde info om at være gravid uden at fylde sig med kunstige vitaminer. Har du et godt link eller noget?

Juliette sagde ...

Jeg har selv været rigtig godt, gammeldags TRÆT af ufrivilligt at få proppet hovedet fuldt af ubrugelige råd om, hvad gravide må & skal gøre og hvad der er absolut fy-fy. Såsom åndssvage råd om neglelak.

Jeg bad derfor min kæreste, som er læge (og KLÅW), om at researche det for mig, så jeg kan være godt klædt på, men ikke overdressed (høhø), hvis vi nogensinde skulle blive lige så modige som dig & din kæreste :)

Et godt link kunne være dette fra Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Graviditet/Barn_i_vente_10.pdf

- se side 25 for råd om kosttilskud :)

Og her, fra SST's hovedside: http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Graviditet/Anbefalinger%20til%20gravide/Spis%20folsyre.aspx

Cecilie L. sagde ...

Tusind tak :) jeg tager den lidt med ro med alle de råd. Men jeg har altså købt en Nilens Jord-neglelak, som skulle være bedre, heh.