tirsdag den 2. juli 2013

To do: lær svensk

Så er vores sommerferie blevet indviet med fire dage i Sverige. Vi besøgte min far og hans kone i et stort, dejligt sommerhus i en miniby langt ude på landet. En af dagene tog vi til Væxjø (selvfølgelig stavet på svensk normalt, men her kommer min iPad åbenbart til kort - prikker over bogstaver er alt for eksotisk!) som er en rigtig fin by med butikker og cafeer. Her fik jeg købt mig fattig i babytøj i Veras næste størrelser (74 og 80) i Lindex, som virkelig har meget fint babytøj, også i deres webshop.

Jeg købte også mit yndlings svenske blad, Family Living. Det er lige præcis så farvestrålende, diy-agtigt og loppis-indbydende som alle blade burde være! Jeg har faktisk ikke fundet et dansk blad, der kan det samme. Læser ellers både BoligLiv, Vores Børn og Cover Kids, men ingen af dem rammer min smag lige så præcist. Desværre er mit svenske lidt rustent, selvom man har et par måneders undervisning i svensk og norsk på danskstudiet. Men så kan jeg da kigge lidt på billeder.





3 kommentarer:

Ditte sagde ...

Som udenlandsdansker bosat i Sverige kan jeg kun give dig ret :)
Også anbefaler jeg på det varmeste, at du kigger forbi Newbie-kollektionen ved Kappahl. Sååå lækkert :) (http://www.kappahl.se/category/estore/artiklar/barn/design_by/newbie/)
Dbh Ditte.

Cecilie L. sagde ...

Godt at høre! Og tak for anbefalingen :)

Juliette sagde ...

Du har muligvis fået det at vide, siden du skrev indlægget her, men prikker og accenter over bogstaver sætter du på iPhone og iPad ved at holde fingeren på bogstavet lidt længere end ellers, hvorved et panel med accenter, omlyd, etc. kommer frem :)