tirsdag den 23. april 2013

Pusterum

Baby får en bedre fornemmelse af rum og omgivelser. Måske reagerer hun på at være andre steder end hjemme eller blive holdt af fremmede. Hun har stor lyst til at opleve verden, men er også følsom over for de nye indtryk – derfor må oplevelserne meget gerne ske fra mors eller fars arm.

„Barnet skelner mere mellem kendt og ukendt og vil tydeligt fornemme, om det er hjemme eller ude. Det er ikke udsædvanligt, at det græder så meget, at I må tage hjem – og ligeså snart I træder ind i entreen, falder barnet til ro,” siger Helen Lyng Hansen.


Kilde: Vores Børn, http://voresborn.dk/baby-0-1/psykologi-og-udvikling/1439-syv-fantastiske-tigerspring?page=2

Ovenstående passer perfekt på Vera i øjeblikket. Det er beskrivelsen af et udviklingsspring ved omkring de 12 uger, men Vera er lidt tidligt på den med sine 10 uger. Den største og værste konsekvens af dette er, at hun er sur på sin barnevogn. Før var barsel en solstrålehistorie, hvor vi gik lange ture med vognen i det lune forår og cafe latte i den nye kopholder, og Vera fik dejligt lange middagslure, mens vi fik snakket, hygget, set venner osv.

I den sidste tid har barnevognstid været præget af skrig og skrål. Skrig og skrål på Strøget, skrig og skrål i bussen, skrig og skrål til familiearrangementer... Vi prøvede alt. Ingen lift i vogneb hjalp ikke. Legetøj i vognen hjalp ikke. Mindre tøj på hjalp ikke. Mere tøj på hjalp ikke. Et stykke af mit tøj, der duftede af mig ned i liften hjalp ikke. Og så fandt vi bæreselen frem. Det hjalp!

I dag besøgte jeg min mor, og endnu en gang måtte jeg stoppe på vejen derhen for at skifte til bæresele. Men på vejen hjem var hun for træt til skrig og skrål og faldt i stedet for i søvn i sin barnevogn for første gang i, hvad der føles som flere uger. Jeg ved ikke hvor lang tid det er i virkeligheden, jeg har for længst mistet min tidsfornemmelse. Men her til aften fik jeg mig altså en dejlig fredelig tur gennem Nørrebro, og det var fantastisk! Da vi kom hjem, vågnede hun på vej op ad trapperne, men faldt i søvn igen kort efter, og jeg har haft tid til te og bloglæsning. Aaah! :)

søndag den 21. april 2013

Reality check


Hvad jeg savnede mens jeg var gravid:
  • At købe tøj til mig selv. Gider ikke købe mere ventetøj og har ingen idé om hvordan min krop kommer til at arte sig efter fødslen. Så snart baby gider klare sig selv i over en halv time, skal jeg ud og have ny garderobe! (Selvom jeg også glæder mig til at få en masse af mit gamle tøj tilbage - især jeans!)
  • Okay, det var ret fedt at kunne shoppe ammevenlige ting med god samvittighed, men der var jo stadig en begrænsning på. Jeg kan endnu ikke passer alle mine bukser, og spørgsmålet er om det nogensinde sker...
  • At kunne bukke mig ned og samle noget op fra gulvet. Bare lige sådan. Uden at gå ned i knæ, brokke mig over lænden eller bare sætte mig ned på gulvet (for derefter ikke at kunne komme op igen).
  • Åh ja! Det ER dejligt!
  • At spise en tartarmad med rå æggeblomme og en kold øl til uden dårlig samvittighed.
  • Det havde jeg helt glemt faktisk. Men øl går jo kun, hvis man ikke ammer de næste tre timer. Passer dog fint med at (vidunder)Vera sover fra 7-8 tiden til ved 3-tiden, så man kan godt nå en øl til sen aftensmad. Kan være jeg snart skal i Irma efter tartar!
  • At spise stærk mad, kage, slik, juice, frugt (listen forøges hver dag) uden at få amok-halsbrand bagefter. (Hvis man så bare undlod at spise slik og kage af den grund...)
  • Jeg finder stadig piller mod halsbrand i tasker, lommer og æsker rundt omkring. Rart at slippe af med!
  • At gå en lang, rask tur uden at ligge pensionist-agtigt lidende på sofaen bagefter og råbe efter massage og varmepude.
  • Tjek! Det er rart at kunne gå ture med barnevognen. Lange ture! Desværre gider Vera ikke barnevognen i disse dage. Det er ret frustrerende! Nå, det var et sidespor.
  • At ligge på ryggen og maven. Meget undervurderede måder at sove på. På siden er kun fint, hvis man selv har valgt det.
  • Kan stadig ikke ligge på maven. Der er noget andet i vejen. Jf. indlægget om ammetøj.
  • At løbe op ad trapperne. Det må jo føles uendeligt let uden den ekstra babyvægt.
  • Overraskende nok har jeg for det meste stadig babyen på slæb. Og nu er hun tungere. (Hvad tænkte jeg på?)
  • At føde. Ja. Faktisk. (Nu kommer nemesis og tager mig.) Meget hellere bare gøre det end at tænke så meget over hvor ondt det mon gør, hvor lang tid det mon tager og hvordan det hele mon kommer til at gå. Lad os nu bare komme til sagen!
  • Det var i hvert fald en oplevelse!
  • At afprøve alt vores babyudstyr på en rigtig baby. Er så nysgerrig, at jeg nærmest har overvejet at låne en baby og putte den i vores tøj og vugge.
  • Ja, det er sjovt! Glæder mig hele tiden til hun er stor nok til det og det tøj og legetøj. Men det er underligt allerede at lægge tøj væk nu.
  • At vælge et navn og kunne bruge det. (Vi har tre navne at vælge i mellem. I får dem ikke at vide. Haha. :) )
  • Ja, min Vera. Er glad for vores valg af navn! De andre var Elin og Julia.
  • Og så det indlysende: At møde min baby uden for maven. Hun føles så nuttet.
  • Hun er nuttet. Og så meget mere :)

torsdag den 18. april 2013

Øjebliksbillede

Det jeg allernødigst vil undvære i min kost af usunde ting er kaffe. Jeg elsker kaffe. en god kop kaffe (og måske lidt chokolade) er hverdagsluksus for mig. Hvis jeg samtidig husker at servere den i en fin kop, som fx denne her fra Paris, så føles det lidt som at være der selv. Lidt.

Jeg er lidt i tvivl om hvordan det er med amning og kaffe, og Google er mig ikke til meget hjælp. Det er vist individuelt. Men jeg læste et sted, at under tre kopper kaffe om dagen ikke er slemt, og det kan jeg sagtens holde mig under. Især hvis det er god kaffe, som jeg fx nød på Sort kaffe og vinyl forleden dag på en dejlig barnevognstur til Vesterbro.

-

Vera er begyndt at kunne holde noget i hånden, hvis man hjælper hende lidt. Derfor synes vi, at hun endelig skal i gang med sine fine rangler. Men måske er det mere for vores skyld end hendes...

-

I kurven ses alt Veras negleplejeudstyr. Hun har allerede mere end mig, men dermed ikke pænere negle end mig. Dog leger hun også lidt mere på gulvet end mig.

-

Inotyol er navnet på en vidundersalve, som har hjulpet mod noget forfærdeligt udslæt på Veras hals. Det har givet meget hjerteskærende skrig og skrål, men nu er det ved at være overstået til stor glæde for to meget slidte forældre-hjerter.

søndag den 7. april 2013

Babyhjørne

Jeg får mødregruppen på besøg i morgen, så nu prøver jeg at få stuen til at ligne noget, man kan være fem babyer bekendt. Jeg har pralet til de andre med vores gode legetæppe, så det skal afprøves af babyerne, hvis de gider. Så nu er det vasket og sat pænt frem, og legetøjet er kommet i kurve - nogle andre end den hæklede kurv som stadig er under fremstilling. Er snart ved at løbe tør for stofrester og håndkrafter!

Legetæppet er måske ikke tip top moderne i diskrete modefarver, men Vera ELSKER det! Elefanten har en bjælde inde i sig, så man kan daske til den og så kan den anden dims lyse og spille musik OG man kan sparke til den med sine buttede små fødder for at få den til at sige flere lyde. Ren glæde for en lille, tyk baby, der har opdaget, at der sker ting, når hun spræller. Her er til timers underholdning hver dag... Og mor og far kan nu spise morgenmad samtidig. Så, et rent hit for hele familien, erhvervet på Den Blå Avis, selvfølgelig.

Nå. Måske køkkenet også skal have en tur, så vi ikke bliver meldt til sundhedsplejersken for dårlig hygiejne...





fredag den 5. april 2013

Tre timer i Nørrebrocenteret





Billede 1, 2 og 4: H&M, 3 og 5: Vero Moda. Ja, jeg high street-shopper i noget så kikset som Nørrebro Bycenter (jeg elsker det lidt alligevel). Nej, jeg bliver aldrig en rigtig modeblogger. Og ja, jeg prøvede at pose med noget af det på i spejlet. Og nej, ingen får nogensinde lov til at se dét billede.

Bemærk forresten amme-temaet. Min garderobe gik fra at være begrænset af plads til stor mave til at skulle kunne åbnes op foran. Begge perioder indbefatter i øvrigt kæmpebryster. There, I said it. Jeg kan nu ikke længere komme ned i en str. 38, og det er kun fordi mine bryster tror de er Linses. Det er megabelastende, så glæd jer lige lidt over jeres fordele, kvinder med små bryster :) Jeg har lige surfet Asos' outlet, og pånær én (grim) kjole, kan jeg kun finde kjoler i "curvy"-afdelingen.

Men! Længe leve "loose cut" eller "over size" eller hvad man nu kalder det. Jeg har lige nu en top i str. extra small på, og den strammer ikke! Og den er heller ikke fra Big is beautiful-linjen. Hah.

Ps. Jeg har for øvrigt ikke noget imod kvinder med kurver. Jeg skal bare lige vænne mig til at være en af dem. (Betyder det så, at jeg skal stoppe med at spise chokolade? For så gider jeg ikke.)

Pps. Der var altså udsalg, og jeg har lige fået penge tilbage fra Skat, nå.

torsdag den 4. april 2013

Mod den uendelige... fremtid!


Argh. Så er der afsendt barselsplan til mit arbejde og det dermed fastsat, at jeg starter på mit speciale omkring november. Jeg synes det er megaskræmmende. Men man skal jo til det. Og så skal der søges gymnasiejob og ud i det voksne liv. Og væk fra min nuttede baby. Bare ikke alt for meget, vel?

Jeg tror jeg bliver nødt til at gå lidt ud og shoppe i dag så. Har tilsyneladende stort set ikke brugt nogle penge på mig selv siden Vera blev født, siger netbank. Panikshoppede to ammevenlige skjorter for noget tid siden, men det gælder ikke rigtigt. Desuden har jeg jo ofret noget gammelt tøj til kurvehæklingen, så det giver vel point til at købe nyt, ikke?

Jeg har også lyst til at gå på café hele tiden. Og spise kage. Ved ikke om det bare er sådan en barselsting.

In other news, har vi været til lægen med Vera (hun er fin som hun skal være), planlagt sommerferie (Bornholm med hele min mors familie) og genovervejet boligsituationen. Tror dog ikke vi flytter nogle vegne foreløbig. Så meget fylder 60 cm baby trods alt ikke.

mandag den 1. april 2013

Hæklelykke og påskestress

Jeg ved godt jeg har en blog til hækling, men efter som jeg mere eller mindre er gået i stå på de sociale medier (det er bare en fase!), tillader jeg mig at poste lidt om hækling her. Jeg er ved at hækle en kurv af aflagte t-shirt, som jeg klipper i strimler. Det er ret sejt, hvis jeg selv skal sige det.

Ellers går dagene med at vise Vera frem, passe Vera og sove når Vera sover. Det gør hun heldigvis ret tit, så det bliver også til lidt hækling, men ikke så mange intellektuelt krævende ting. Jeg skimmede dog en avis i går!

Påsken er jo ikke specielt anderledes for os end almindelig "hverdag", for Vera skal jo stadig passes. Det har dog været lidt hårdt, fordi vi har forsøgt at presse for meget aktivitet ind på for kort tid. I går stod den dermed på 75-års fødselsdagsbrunch og derefter påskefrokost et andet sted. Der var mange mennesker og meget larm begge steder, så da Vera havde charmeret sig ind på de fleste med sit nye smil med lyd på (det nærmer sig et grin), besluttede hun sig for også at vise hvor højt hun kunne skrige. Resten af dagen. Indtil vi kom hjem i fred og hun sov så lang tid hendes sult kunne klare det. Jesper ligger syg med influenza, så jeg var midlertidigt alenemor, og det var godt nok hårdt! Selvom familien hjalp til var det jo mig hun ville op til - og skrige videre.

Men jeg var jo selv ude om det, og jeg har nu lært at begrænse aktiviteter med så mange indtryk på en dag. I dag sover Vera meget, men har også ligget og set Hr. Skæg-videoer med sin far og pludret glad med. Hun er virkelig dejlig og sød! Må huske at nyde det og ikke prøve at få livet til at handle om alt muligt andet... Det skal der jo tids nok være plads til (: