Viser opslag med etiketten antivoksen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten antivoksen. Vis alle opslag

fredag den 21. december 2012

Spark og nys ved juletid

Jeg nåede vist lige at skrive, at jeg ikke gad være syg mere i december i sidste blogpost. Det fik jeg så ikke lov til at bestemme. Jeg tror ikke helt jeg har fået spist nok vitaminrigt til både mig og baby - i hvert fald er en af os gået helt ned med dobbelt op på forkølelse. (Og baby sparker raskt og friskt, så guess who...) Den ene forkølelse nåede knap nok at slutte, før den anden tog over med dobbelt kraft. I onsdags gik jeg på barsel, og jeg ville gerne lige nå de sidste ting på mit arbejde, så jeg tog på arbejde mandag, tirsdag og onsdag medbringende et stort arsenal af kleenex, halls og strepsil. Jeg overvejede lige om det var strengt at smitte de andre, men det viste sig, at alle på kontoret var syge og enten hostende eller sengeliggende. Jeg vil dog mene, at min dødshoste trumfede de andres.

I går og i dag har jeg forsøgt at slappe af, så jeg kunne blive rask, men det går slet ikke så hurtigt som jeg gerne vil have det til. Jeg har fået overstået de fleste julegaver, selvom jeg måtte sende verdens mest heltemodige kæreste (min) ud efter nogle af dem. I et anfald af rastløshed fik vi endda ordnet babyhjørnet i soveværelset (hængt det populære væghængte Brio-puslebord op, som jeg, den trendy mor, fandt meget billigt på Den Blå Avis), så vi kun mangler vuggen, og så er vi bare helt klar til den baby. Som i øvrigt snart har mere tøj end sin far (der er lidt længere op til mor). Jeg kunne næsten ikke lukke den lille kommode, som nu er blevet hendes. (Farvel til organiseret opbevaring af alle mine dulleting - åh, det er så hårdt at være voksen og ansvarlig forælder!) Men man skal vist ikke brokke sig. Vi har købt lidt tøj selv, men ellers er der blevet strikket, fundet tøj frem fra gemmerne og shoppet nyt tøj fra alle sider af.

Det her er dog vores egne fund fra Sverigesturen:


Og ja, selvfølgelig skal hun have en bil. Og dukker. Og værktøj. Og så videre. Der skal være lidt at vælge i mellem :)

Nå. I morgen! I morgen er dagen, hvor jeg endelig bliver rask og hvor jeg endelig kan nyde den opgave- og arbejdefri jul. Jeg tror lige jeg prøver endnu et af de gode, gammeldags kamilledampbade, og så på hovedet i seng med mig og baby :)

fredag den 7. december 2012

Teknisk set højgravid?

Jeg er hjemme fra Berlin og har faktisk været det siden mandag aften. Jeg ville have betalt Google for mere billedplads, så jeg kunne lave fine fotoindlæg med Berlin- og juleindlæg, men min pung med dankortet er bare så langt væk, når jeg først har ramt sofaen. Det er det, der er status i øjeblikket.

Kombinationen af at være højgravid (det må jeg være ifølge Den Danske Ordbog, da fødslen i hvert fald virker til at være ret nært forestående, når der nu kun er en juleferie og januar til) og at være forkølet har vist sig at være ret udmattende. Jeg blev på mystisk vis syg på et øjeblik tirsdag aften. Som et lyn fra en klar himmel begyndte det at gøre ondt i halsen, og så gik det ellers bare ned ad bakke derfra. Jeg tog på arbejde torsdag, fordi jeg er dum og tænkte, at det nok gik væk, hvis jeg bare ignorerede det. Det gjorde det så ikke. Lige siden har jeg gentagende gange kastet mig ud i at love mig selv væk til ting, for derefter undskyldende at aflyse det igen:

  • Fagrådsmøde på universitetet, en halv times kørsel (i isvinter!) fra vores lejlighed? Det kan jeg da sagtens klare. Eller nej. Egentlig ikke. Uuuundskyld.
  • Fem timers arbejdsdag, hvor størstedelen nok ville bestå i at printe og scanne i valgfrit kopirum (det hvor der er 30 grader og tør luft eller det hvor der er 10 grader og tør luft?), så mine kolleger slipper for at printe bilag til stort møde selv? Jaha, hvornår skal jeg komme?! Nårhnej, kom jeg lige i tanke om tre kvarter før. Måske det var en dårlig idé. Sorry.
  • Quizaften på universitetet, stadig en halv times kørsel væk, men denne gang i fredagsmylretiden? Fire timer i caféen, hvor alle andre drikker øl og bliver fulde, mens jeg bestiller mere te og ærgrer mig over, at de ikke har suppe? Det burde da ikke være noget problem, jeg kommer om lidt, skrev jeg kækt til mit quizhold på facebook. Der gik præcis 13 minutter, før jeg fik rejst mig op, blev svimmel og måtte melde fra alligevel. Ups. Revance?
Nu har jeg lovet mig væk til at blive passet af min mor, og det tror jeg måske lige jeg kan klare uden at aflyse. Men man ved aldrig. Realitetssansen er åbenbart det første, der forsvinder under gravienza. (Influvid? Gravikølet? Højgrasyg? Kreativiteten er i hvert fald ikke gået nogle steder hen...)

tirsdag den 11. september 2012

Alle ved

at jeg ikke kan redigere fagrådets ruspjece færdig før jeg har:
  • læst alle nyheder på Politiken og DR
  • tjekket vejrudsigten fem gange (må nok hellere skifte sko inden biograftur senere)
  • googlet "ondt i maven af jernpiller" (alle mine penge går til nye varianter af kosttilskud i disse dage)
  • ledt febrilsk efter den muffinform, der er forsvundet fra køkkenet
  • lyttet til Jesper, der citerer Kierkegaard, der gør grin med Grundtvig (der skrives speciale i dette hjem)
  • researchet barnevogne på Den Blå Avis (falder mest for nuttede inderbetræk, fx det med elge)
  • drukket den her kop kaffe
  • skrevet den her blogpost
  • postet det her billede, som er blevet efterspurgt:



søndag den 17. juni 2012

En anelse dumt

Jeg satser stærkt på, at I godt ved, hvorfor her er stille på bloggen. Jeg er ved at gennemgå udfordringen "4 eksamener på 2 uger". (Og jeg forstår ikke, hvorfor der ikke er en selvhjælpsbog, der hedder sådan? Jeg ville købe den.) Indtil videre har jeg overstået tre skriftlige eksamener, som man jo af gode grunde ikke kender resultatet på, men jeg nåede da at læse korrektur på alle tre. Den sidste var i fredags og var en oversættelse fra engelsk til dansk, hvor jeg blandt andet skulle begive mig ud i frisørudtryk fra 80'erne. Jeg måtte derfor til lejligheden opfinde udtrykket "en boblende permanent" ("a bubble perm"). Jeg håber i det mindste censor får sig et godt grin...

Min sidste eksamen er på tirsdag, og den er mundtlig. Jeg får to karakterer: En for indholdet og en for det sproglige. "Indholdet" er faget Writing in a foreign language, som handler om elever, der skal lære et fremmedsprog ved hjælp af at skrive. Det er et underligt, smalt felt, men der er åbenbart produceret masser af forskning på området. Lige nu læser jeg derfor en masse sociokulturelt teori, som jeg heldigvis har beskæftiget mig med før. Det er svært og på engelsk, så det går laaaangsomt. Og: Jeg er virkelig, virkelig, virkelig skole/eksamenstræt nu. Må jeg derfor lige spørge hvor dumme følgende tanker er?

  • Bogen har jo en god indholdfortegnelse og forberedelsestiden er på 30 minutter. Behøver jeg overhovedet læse den før?
  • Vores lærer er så flink, så hun spørger nok ikke ind til noget, jeg ikke har forstået/læst. Så som 70% af pensum.
  • Hvis jeg ikke forstår spørgsmålet, må jeg godt gå min vej i stedet for.
  • Hvem gider overhovedet have en universitetsgrad?
Det er min sidste eksamen nogensinde. Bagefter venter kun specialet.

Ps. Jeg er meget mere aktiv på Instagram end på bloggen i disse dage. Det er sådan en passende overspringshandling at tage et billede af sin morgenmad, smide et filter på og kalde det noget fashionabelt. Jeg hedder, som sagt, Cesilden.

Pps. Jeg har oprettet en facebookside til bloggen. Det var en overspringshandling. Måske kommer den bare til afsløre hvor få læsere jeg egentlig har, men det er ligegyldigt, for hvert eneste lillebitte like betyder noget for en eksamensramt stakkel, som mig. Like her, hvis du læser med og vil fortælle mig det.

lørdag den 14. januar 2012

Som en ubeslutsom elefant i en slikbutik


... eller hvad det nu hedder.

I torsdags var jeg til eksamen i fonetik og overlevede på mystisk vis, fredag var jeg på arbejde i virkelig mange timer og i formiddags holdt jeg en diskret lille (ret forsinket) fødselsdagsbrunch for min nære familie. Min nære familie er på omkring 30 mennesker, da alle bedsteforældre, onkler og tanter har fået mange børn og oven i købet alle bor på Sjælland. I dag var vi 25, tror jeg. Jeg opgav at tælle. Jeg havde for travlt med at lave nye kander kaffe, sætte nye tærter i ovnen og hente ting som jeg havde glemt at andre mennesker bruger (sukker i kaffen og smør på brødet).

Det var rigtig hyggeligt, faktisk. Lejligheden rummede det hele uden at brokke sig, og det var jo en udmærket test.

Nå. Men nu har jeg så fri. Og jeg har glemt hvordan man gør det. Jeg har gennemskuet, at det nok er noget med noget rødvin, noget sukkerindeholdigt (bliver ikke noget problem - der er i hvert fald halvanden kage tilbage) og noget fra en skærm eller bog. Men jeg kan ikke vælge.

Skal jeg se en piget film fra Filmstriben?

Skal jeg catche op på mit Gossip Girl-bekendtskab?

Skal jeg gense en sæson fra Sex and the City?

Skal jeg læse Min Kamp 3?

Skal jeg læse alle Mumitegneserierne?

Eller skal jeg bare hælde lidt brunchrester i mig, drikke et halvt glas rødvin og gå direkte i seng kl. 8 og få sovet alt det jeg ikke har fået sovet i meget lang tid?

Jeg forudser lidt mix'n'match af ovenstående, men så ved man bare, at det ender med rødvin i tastaturet og chokolade på slumretæppet... Alternativt genser jeg bare X-factor (kunne ikke koncentrere mig om det i går, fordi jeg samtidig bagte kager og brød og prøvede at gennemskue hvor vi skulle placere alt vores rod) og falder i søvn i sofaen.

Og god weekend til jer også! Nyd den nu, og tænk på alle de små børn i Afrika, eller eksamensramte, der ikke har weekend. Ik'?

søndag den 25. december 2011

Et udvalg af juletræer

Når man er skilsmissebarn får man lov til at holde jul to gange den 24.: Om morgenen og om aftenen. Det foregår naturligvis på skift hos min mor og far.

Her er morgenjuletræet hos min mor:

Den store pakke var til mig! Muahaha... :) det var en stor cykelkurv til ladet på min cykel!

Her er aftenjuletræet hos min far:

De opmærksomme læsere vil bemærke, at det er den samme stjerne på begge træer. Den fik vi allernådigst lov til at låne med hjem til min far, hvor der endnu ikke er indkøbt en ny stjerne.

Vi havde en dejlig dag med gaveudpakning både til morgenmad, frokost og aften. Ikke dårligt. Jeg har, udover cykelkurven, fået Mumi-tegneseriebøger, Mumiskåle, Min kamp 4 (Knausgaard), Zoo-årskort, abonnement på RUM og BoligLiv, gavekort til klipning og en foto-coffeetablebook om Havana. Dejligt!

I dag skriver jeg opgave, hvilket nok også kommer til at dominere resten af julen... as always.

Jeg håber I har haft en rigtig dejlig jul! :)

torsdag den 20. oktober 2011

Cecilie alene hjemme 4


Når man våger sig ud på kua, for en gang skyld (nej, der er ikke så meget undervisning i øjeblikket. Eller jeg mener aldrig), kan man være heldig at se nyt street art. Jeg synes ovenstående mand har nogle fine stribede læber, og han er slet ikke tyk...

Nu er efterårsferien jo snart ovre, og jeg tror måske det er meget godt, at jeg skal tilbage til sikre omgivelser som universitetet og kontoret, hvor andre mennesker holder øje med mig. I dag lykkedes det mig at udføre følgende handlinger:
  1. Sætte brødrister på komfur for at riste brød til morgenmaden (der er altså ikke plads andre steder!)
  2. Senere: Flytte brødristeren hen på anden kogeplade og tænde for den kogeplade, hvor espressokanden stod. Troede jeg.
  3. Dulle rundt i badeværelset og lægge make up, mens jeg venter på, at espressoen er færdig.
  4. BAM - hovedafbryderen! Alt er mørkt!
  5. Løbe ud i køkkenet.
  6. Finde smeltet brødrister på komfuret. Som sidder i stikket. I komfuret. (Mit komfur har et stik.)
  7. Gå i panik og dyppe fingeren i smeltet brødrister, da jeg prøver at flytte den.
  8. Være overbevist om, at komfur er ødelagt, da det slet ikke virkede længere efter, at jeg tændte for strømmen igen.
  9. Ringe panisk til min far.
  10. Løse det hele med telefonisk hjælp ved at udskifte en sikring.
Nu går jeg et sted hen og drikker rødvin, hvor andre folk sørger for maden og holder øje med den - og mig. Suk.