søndag den 22. november 2009

En nat bliver det sommer

En fjern og fin musik
giver dig alt, du aldrig fik...

I går fik jeg endelig chancen for at se Love Shop live. Jeg har set Jens Unmack et par gange solo, men det var, omend godt, ikke helt det samme. I går så jeg dem i Vega, og det var fantastisk. Jeg har simpelthen ikke en finger at sætte på noget som helst ved den koncert. Unmack var i godt humør og strålede ud over hele salen. Henrik Hall fik lov til også at komme i fokus og publikum var ellevilde.

Koncertanmelder bliver jeg nok aldrig, for jeg kan ikke finde på mere at sige. Det var en fuldendt oplevelse, og jeg vil ikke ødelægge den ved at sætte flere ufuldendte ord på den.

fredag den 20. november 2009

Sådan kan man også gøre

For det meste plejer det at være sådan, at jeg ringer til min far eller min mors mand, når jeg skal have hængt noget op i lejligheden. Jeg har en boremaskine, en skruemaskine og en meget proppet værktøjskasse, men jeg er i lang tid ikke kommet meget videre end at banke et par søm ind i væggen. Men NU! Nu har noget ændret sig! I forgårs trak jeg i mit mentale arbejdstøj og gik amok med boremaskinen. Det kom der følgende resultater ud af:


Her taler vi altså kun billederne - hylder og den slags tør jeg ikke helt kaste mig ud i endnu. Men det er kun et spørgsmål om tid!

onsdag den 18. november 2009

At krybe til korset


Efter en kold regnvejrsdag som i dag, har man brug for varm tranebærsaft (hverdags-cosmopolitan?) og risengrød! Jeg havde i hvert fald...

Her på det sidste har jeg nærmest dagligt haft ondt i maven over ikke at være kommet længere med min bacheloropgave. I går krøb jeg endelig til korset og fik skrevet til min vejleder, at jeg var gået i stå. Jeg har nemlig sat mig ned flere gange for at prøve at komme videre - uden held. Så nu har vi aftalt et møde i næste uge, og jeg er ved at lave en liste over, hvad der frustrerer mig. Jeg er lidt lettet nu, man skal nok ikke være bange for at indrømme, hvad man synes er svært :)

mandag den 16. november 2009

Ro

Jeg havde en meget interessant samtale med min mor i går vedrørende ro. Mange af os fra min mors side af familien er rastløse sjæle, som har svært ved at finde ro. Mig selv inklusive, og det gav mig lidt stof til eftertanke. Jeg kunne nemlig ikke komme i tanke om, hvornår jeg egentlig har ro. Jeg har tænkt lidt over det, og jeg er kommet frem til en lille liste, som jeg gerne vil huske på til fremtidige rastløse stunder:
  • Når jeg skriver og ved hvad jeg vil skrive. (Gælder for blogging, studie- og arbejdsopgaver, artikler osv.)
  • Når jeg kigger ud af vinduet, enten fra stuen ud over ydre Østerbro og Hellerup eller fra køkkenet ud i gården.
  • Når jeg læser avis. Altså, en rigtig avis af papir.
  • Når jeg går tur.
  • Når jeg har musik i ørerne.
  • Når jeg sidder på café og iagttager mennesker.
  • Når jeg vasker op.
  • Når jeg løser små, overskuelige opgaver, som fx lettere grammatik.
  • Når jeg laver noget kreativt, fx smykker eller en collage.
  • Når jeg ser en god tv-serie eller film og ved jeg ikke har travlt.
  • Når jeg er sammen med andre mennesker uden at behøve sige noget.
Det var lige, hvad jeg havde i tankerne, men der er sikkert flere. Fællesnævnerne er, at jeg helst ikke skal have alt for travlt, men gerne må være let beskæftiget. Det ser jo sådan set ud til, at jeg har masser af ting jeg kan gøre for at falde til ro. Hvad gør I?

Ps. Efter en gennemlæsning af listen kan jeg se, at jeg fremstår som et meget lidt socialt menneske. Jeg er ellers ret social, men roen finder jeg altså oftest alene. Interessant.

søndag den 8. november 2009

En Cesilds tilværelse v. 2

Jeg tror, jeg må tilføje den her blog lidt mere tekst.

Jeg er og har altid været afhængig af at skrive ting ned. Det har resulteret i millioner af blogindlæg på rigtig mange forskellige blogs, samt en hel kasse med dagbøger fra min meget veldokumenterede barndom + et mindst lige så beskrevet teenageliv. Det er pinagtigt og dog meget interessant at læse, og jeg vil meget nødig undvære det.

Men her på det sidste, har jeg skrevet mindre. Måske har det at gøre med alt for meget skriftlig arbejde på mit studie og arbejde, eller også er jeg bare blevet doven. Derudover har jeg skippet mit førhenværende yndlingsblogsted, fordi ... jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det uden at gå for meget i detaljer ... fordi mine blogs pludselig blev et underligt miskmask af for mange personlige detaljer, som ikke gav mening fordi jeg af blufærdige grunde undlad alt det ind i mellem, som fik detaljerne til at give mening. Giver det mening? Sikkert ikke. Anyway, jeg mangler et godt sted at blogge.

At blogge personligt på en offentlig blog (om andet end lagkager og indretning med andet end billeder og tolinjers tekster) er udfordrende. Man ved ikke, hvem der læser med, så indholdet begrænses, fordi man ikke vil støde eller udlevere sig selv over for anonyme læsere som arbejdsgivere, ekskærester, folk man har datet, folk man gerne ville date, familiemedlemmer, veninder og andet i samme dur (læs: resten af verden).

Men så svært behøver det vel heller ikke være, tænker jeg. For det første tror jeg ikke, der er SÅ mange, der læser min blog. Det tyder bl.a. antallet af kommentarer på - og så har jeg heller ikke været så god til at fortælle folk om den.

For det andet, har jeg beskæftiget mig med at skrive i så lang tid, både privat og professionelt, at det simpelthen MÅ være muligt for mig at skrive indlæg, som er personlige uden at være udleverende, relevante uden at være en linksamling og interessante uden at kræve universitetsprojekt-agtige researchopgaver.

Så here goes... en lille udfordring til mig selv. Skriv mere.

Fødselsdag

Ny fortolkning af avocadolagkagen - uden fløde og med jordbærcreme på toppen i stedet for avocadocreme (som - bare rolig - stadig er inden i lagkagen!)

Gaver: Englens spil (bog), boblevand, nyt glas til stempelkande, æsker, to kjoler, mumiskåle, knive, øreringe, rouge, neglelak, værktøj, plastikskeer, bælte og cardigan.