torsdag den 27. august 2009

Det blomstrer!

Krydderurter er svære at holde, men det lønner sig, når man laver mad :) her dild, basilikum, oregano og persille.

Så kom der lidt gang i blomsterne i min lejlighed! Her pelargonien.

Og her begonien.

Og så snød jeg lidt og købte et par afskårne fra den lokale blomsterhandel.

Resterne fra buketten lyser lidt op i køkkenvinduet.

Så alt i alt: Endnu flere farver hjemme hos mig :) what makes my world go around...

tirsdag den 18. august 2009

Mine forældres kælder


Jeg har kaldt dette indlæg for "Mine forældres kælder", selvom det faktisk ikke længere er min mors kælder - det er trods alt fire år siden hun flyttede fra min far. Men der skulle gå fire år før de fik tømt kælderen for virkelig virkelig meget rod, som de har samlet sig i løbet af årene. Det skete i søndags - eller, starten gik. Her var alt fra mig og min brors babytøj til min mors skolehæfter til min fars verdenskortsamling til alle mine barbiedukker til min brors Superman- og Batmanfigurer til... ja. Lidt af hvert fra fire liv. Der er nemlig ikke nogle af os, der mestrer kunsten at smide ud.


Og heldigvis, kan man sige i dag, mange år efter de første ting blev lagt i kasser og poser og gemt i husets kæmpemæssige kælder. For i dag står jeg med en lejlighed, der mangler møbler. Møbler, der kunne findes i den kælder. Her står lidt af de fund, som jeg fik lov til at låne på forlænget tid, som min far siger.

Fantastisk at man fire år efter mine forældres endelige skilsmisse (den havde mange år undervejs, men det er en anden historie) kan samle den lille familie med nye vedhæng (de nye kærester) og få en søndag til at gå helt fredsommeligt med uden uvenskab at rydde op i en kælder fyldt med minder.

Det får de sgu lige en guldmedalje for, min familie. Godt gået.

fredag den 7. august 2009

Sommerfrokost

Jeg bor på 4. sal, så nogle gange glemmer jeg, at jeg har en gård. Men i dag tog klaustrofobien overhånd, så jeg slæbte en omgang frokost med ned i græsset.

Frokost i det grønne - og farvestrålende.

Inspiration fra Tricia Guild, min indretningsguru.

Et dejligt skyggegivende bøgetræ.

Der er godt nok mange mariehøner i øjeblikket.

torsdag den 6. august 2009

Jeg går varme-kold

Meget varm dag, har været på arbejde begge de to steder, hvor jeg arbejder og ja... varmt! Så hjælper kun vand med frosne jordbær, bland selv-slik og H&M-kataloget. Er det bare mig eller er udvalget ikke lidt kedeligt i denne sæson?

onsdag den 5. august 2009

Shine!

Jeg ved ikke om det var varmen eller hvad, men nu har jeg købt mig et par shiny dansesko. Så vil jeg godt snart ud og danse!