Kvindernes kampkage

Jamen, æblekage er vel grøn?

Her på hjemmefronten har jeg kæmpet mig frem til, at Jesper bagte kage til os. Han er meget kreativ i et køkken, og han ved hvor den grønne frugtfarve står...

På et mere professionelt niveau har jeg... ikke gjort noget. Jeg har bare læst og læst og læst og læst og oversat og læst som en sindsyg. Eller, sådan føltes det. Måske var det bare fra 11 til 16. Og måske gik jeg rimelig meget på facebook og i kaffebaren undervejs. Nå.

Men ligesom, at jeg også er en sød kæreste på andre dage end den 14. februar, er jeg også en god feminist andre dage end den 8. marts. I hvert fald kæmper jeg for, at jeg selv har et liv, hvor jeg får lov til og tør at gøre lige, hvad jeg har lyst til. Nogle gange er det at være flittig fagrådsformand, ambitiøs studentermedhjælper og (jeg kan ikke finde på et godt tillægsord her) studerende. Andre gange vil jeg egentlig bare gerne nusse rundt derhjemme og lave mad og vaske tøj.

Og så stemmer jeg på kvinder, finder på feministiske læseidéer til gymnasieelever (som alle drengene hader) og fører lange, politisk korrekte monologer om hvordan tankegangen i vores samfund stadig tenderer til, at mænd er kloge og velovervejede, klassiske mennesker, mens kvinder er nogle hysteriske fjanter, der interesserer sig mere for overfladiske modehalløjting end for de vigtige ting i samfundet, som for eksempel indiemusik og kaffetemperaturer. På trods af velmente kvindekvoter.

For eksempel.

Nå. Jeg må hellere gå i seng nu.