Når man våger sig ud på kua, for en gang skyld (nej, der er ikke så meget undervisning i øjeblikket. Eller jeg mener aldrig), kan man være heldig at se nyt street art. Jeg synes ovenstående mand har nogle fine stribede læber, og han er slet ikke tyk...
Nu er efterårsferien jo snart ovre, og jeg tror måske det er meget godt, at jeg skal tilbage til sikre omgivelser som universitetet og kontoret, hvor andre mennesker holder øje med mig. I dag lykkedes det mig at udføre følgende handlinger:
- Sætte brødrister på komfur for at riste brød til morgenmaden (der er altså ikke plads andre steder!)
- Senere: Flytte brødristeren hen på anden kogeplade og tænde for den kogeplade, hvor espressokanden stod. Troede jeg.
- Dulle rundt i badeværelset og lægge make up, mens jeg venter på, at espressoen er færdig.
- BAM - hovedafbryderen! Alt er mørkt!
- Løbe ud i køkkenet.
- Finde smeltet brødrister på komfuret. Som sidder i stikket. I komfuret. (Mit komfur har et stik.)
- Gå i panik og dyppe fingeren i smeltet brødrister, da jeg prøver at flytte den.
- Være overbevist om, at komfur er ødelagt, da det slet ikke virkede længere efter, at jeg tændte for strømmen igen.
- Ringe panisk til min far.
- Løse det hele med telefonisk hjælp ved at udskifte en sikring.
1 kommentar:
Det hedder "vove sig ud" ;)
Send en kommentar