mandag den 12. september 2011

Klynke-ynke-Cecilie

Er man desperat nok, kan man sagtens spise en brændt muffin. Især hvis der er lyserødt tema.

Tøse-litterat.
Nåmen nu har jeg gjort alle de der ting man skal. Drukket te, spist suppe, siddet med dyne på, set dårlig tv osv. Indtil videre har det ikke hjulpet, hvilket jeg er meget skuffet over. Havde faktisk kun sat noget af dagen af til at være syg. Det var surt nok at skulle melde sig syg fra arbejde (I ved, der hvor man lige to gange om ugen bliver mindet om det almindelige liv, der ligger uden for studietilværelsen) men nu måtte jeg også aflyse fagrådsmødet i aften, hvor jeg ellers ville tale om vigtige ting og være engageret.

Spørgsmålet er om jeg også må aflyse fonetik i morgen, og tro det eller ej - det ærgrer mig faktisk. Jeg skulle jo lige lære noget vigtigt om vokaler.

I stedet for at være voksen og vigtig, har jeg ligget herhjemme og været rastløs. Jeg kom faktisk til at gå på biblioteket og jeg forsøgte også at bage nogle muffins. De brændte bare på. Så nu vil jeg spise mine brændte muffins, drikke noget ingefærte og læse noget der ser rart og piget ud. Og det ene er endda lektier. Gæt hvilken :)

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Har også den Mumi kop - købte den, da jeg var i Finland

Copenhagen Photos sagde ...

Årh pus... hvis det er det samme som mig, kan du godt vænne dig til tanken:-( Ingefers te. Mad med mega meget hvidløg og appelsin- og æblejuice har ikke hjulpet! Men i morgen satser jeg på jeg kan. Håber jeg. Ønsker jeg:-)

Cecilie L. sagde ...

Pepe - den er også rigtig fin!

CP - Åh, jeg håber vi snart bliver raske! Vi skal jo ud og erobre byen og alt muligt!