lørdag den 26. marts 2011

Mine søer


I morges vågnede jeg, helt som forventet efter denne uge, med så mange spændinger i kroppen, at jeg var overbevist om, at det ville udvikle sig til en helweekends-hovedpine, før jeg kunne nå at gøre noget ved det. Men så fik jeg kigget ud på solskinsvejret og taget mig sammen til at komme udenfor. Jeg gik en lang tur langs søerne og satte mig undervejs på en bænk i solen. Der var det meget lunt og forårsagtigt. Derefter spadserede jeg hjem gennem Nørrebro og nød formiddagen. Jeg er stadig lidt øm i ryggen, men ingen hovedpine! Virkelig dejligt!

Jeg elsker at bo så tæt på søerne (5 min. væk). Jeg er vokset op i København, så jeg har altid brugt søerne meget, men nu gør jeg det endnu mere. Der er noget helt utroligt beroligende ved at kigge på vand, og når det så samtidig er indrammet af København, fra Frederiksberg til Nørrebro til Nørrebro, så bliver det nærmest helt magisk. Det har omvendt mange dårlige dage for mig i tidens løb :)

Ps. Jeg er ved at lave en ny liste over blogs jeg følger - så skal I nok komme på, alle jer dygtige bloggere, jeg følger! Jeg havde bare næsten helt glemt, at den var der. Coming up!

Ingen kommentarer: