Lad os tale lidt om stress

Billede fra filmen "Frøken Mærkværdig og karrieren".

Jeg har lige byttet min plan om tage opvasken inden jeg tager i skole ud med en plan om at sidde ned lidt længere tid. Tankerne suser rundt i mit hoved, jeg er ved at kurere de sidste rester af hovedpinen fra i går med øko-fairtrade-myntete, som vist er meget politisk korrekt. I går formiddags tog jeg tidligt af sted fra min lejlighed, selvom jeg mødte sent, simpelthen fordi jeg ikke kunne holde ud, at der ikke skete andet end læsning.

Jeg har et par stresssymptomer, så vidt jeg kan se på det hele. Men jeg prøver at tage det lidt med ro, også det med "om man nu er stresset så?" Og skal sygemeldes og gejl. Det har jeg ikke tænkt mig. For jeg tror ikke jeg er i farezonen (som det jo noget så x-factor-agtigt kan udtrykkes) - jeg har bare prioriteret lidt for mange ting i mit liv i øjeblikket. Studiet inkl. gymnasielærerdrømmen og forberedelser til det, arbejdet som jeg sætter meget højt fordi det er sådan et godt studiejob, forskellige frivillige aktiviteter som fagråd og uniradio, som giver mig en god kontakt til både folk fra mit studie og mine gamle veninder. Og så selvfølgelig kæreste og familie, som jeg også prøver at prioritere meget højt.

I denne uge er det resulteret i, at jeg ikke har haft tid til mig selv, har haft migræne, er vågnet midt om natten og været lige ved at stå op for at hænge min jakke på plads (og jeg er ellers normalt et rodehoved) og derudover glemt alt muligt mærkeligt, som fx at stille smøreosten i køleskabet en hel dag.

I mandags var jeg til et foredrag med Thomas Milsted, som er ekspert i stress. Han fortalte lidt om, hvad man skal reagere på, og jeg synes ikke jeg er der endnu. Men jeg kan mærke, at jeg skal huske at holde øje med mig selv. Til foredraget viste de også filmen "Frøken Mærkværdig og karrieren", som handler om, at man først bliver rigtig lykkelig, når man holder op med at forvente urealistiske ting af sig selv. Ret interessant!