Jeg har fået gode nyheder, og det skal da fejres med et billede af de fine blomster, som min kærestes søster kom med forleden dag. Og så kan I også lige se kvaliteten af iPad minis kamera.
Og tak for jeres søde kommentarer i går :)
I går var jeg til lægen, som sendte mig videre til en fysioterapeut med beskeden "tegn på let bækkenløsning". Jeg var så heldig at få en tid allerede i dag, og hos Nørrebro Fysioterapi blev jeg undersøgt grundigt. Efter tre kvarters udspørgen og trykken og hiven og øvelser osv. kunne fysioterapeuten konkludere noget i retningen af forkortet muskulatur, men hæng mig ikke op på fagtermerne. Pointen var, at a) det er ikke bækkenløsning og b) det hænger muligvis også sammen med de rygproblemer, jeg altid har haft. Det afslørede sig især, da hun løftede mit ben, mens jeg lå ned, pressede det lidt op ad og jeg kunne mærke det hele vejen op ad benet, i lænden og i nakken.
Nu skal jeg bare lave nogle øvelser to-tre gange om ugen, så burde alting blive meget bedre. Nårhja, og forsøge at undgå at bukke mig foroverbøjet, hvilket desværre stadig udelukker en del husligt arbejde. Til gengæld må jeg godt gå på arbejde, og hvis jeg tager den lidt med ro, må jeg også godt tage til Berlin.
Det er så rart, når tingene hænger sammen, så ens rygproblemer fx har med hinanden at gøre og dermed kan lindres af det samme :)
Og nu vil jeg endelig begynde at glæde mig til min juleweekendtur til Berlin med mine veninder, hurra! :)
2 kommentarer:
Hurraaaa! Tillykke! Er virkelig glad på dine vegne over at det ikke er det berygtede bækkenbundsløsning :-)
Tak! Det er jeg også :)
Send en kommentar