Immer gerade aus

Altid ligeud. Det sagde min tyske oldemor, dengang hun levede, og det har min familie sagt lige siden. I min tolkning betyder det, at man skal holde ud, når tingene er svære, dumme eller bare ikke helt som man havde håbet på.

Immer gerade aus, når sommeren aldrig bliver mere end et par dage. Den kommer igen.

Immer gerade aus, når man vågner til trykluftsbor. Det holder op.

Immer gerade aus, når man ikke kan lide at komme hjem til et tomt hjem. Man lærer at glædes ved det, og kærester kommer altså hjem fra festival igen.

Immer gerade aus, når man drømmer og drømmer hele natten om gamle dage og mennesker fra gamle dage og bliver vækket af skrigende måger kl. 6 og angsten for, at de flyver ind ad vinduet. Det gør de ikke. Det tør de ikke.

Immer gerade aus, når ryggen værker, når hovedpinen aldrig varer mindre end én dag, når piller ikke virker og man bare kan vente. Den holder op. Det bliver bedre.

Immer gerade aus, når ens gamle lejeselskab trækker en gennem en lang sag for, at få en til at betale for hele nyrenoveringen af lejligheden (eller hvad det er de har brugt 20.000 kr. på i en 1v). Sagen slutter snart. Retshjælpen er på min side.

Immer gerade aus, når en underviser endnu en gang har misforstået min litteraturanalyse, eller jeg har misforstået dem, eller man ved det ikke. Det er okay. Karakterer siger ikke så meget om end person.

Immer gerade aus. For alting bliver altid bedre. Det siger min erfaring, nemlig. Og alting er meget bedre i disse dage end det nogensinde har været. Og det har været dumt, dumt, frygtelig dumt, selvom den slags sjældent kommer ud på den her blog. Og nu er det fantastisk.