Jeg læser stadig til eksamen, men heldigvis på sidste dag. I morgen er det hele overstået på tre timer. Jeg går efter 2-tallet. Hvis bare jeg består den skrækkelige eksamen i skriftlig fonetik uden hjælpemidler (har de spist søm?!), så vil resten af mit studie gå som smurt... et år tilbage bare med et hygge-engelsk-semester og et lille, overkommeligt speciale.
Allerede da vi flyttede ind i lejligheden 1. december, var jeg i gang med at skrive opgave. Samtidig skulle jeg også til et væld af julearrangementer og lejligheden skulle jo ligesom også indrettes så den var nogenlunde til at bo i. Det var en pissehård måned, og det er heller ikke bedre med første halvdel af januar. Jeg har haft rigtig travlt med alting og slet ikke med særlig mange rare ting, desværre.
Det huslige arbejde herhjemme er derfor på ægte ligestillingsvis mest af alt blevet udført af nogen, der ikke er mig. Og hurra for ham - ingen forkert vaskede yndlingssweatre og opvasken taget hver dag. Mad får vi også.
Nu efter at eksamenssygen har besat mig så meget, at mit mundtlige sprog på mystisk vis er stort set forsvundet (har præsteret "bæg og acon" og det der er værre), er jeg nået til et nyt og spændende stadie: Husmorstadiet. Jeg længes konstant efter at købe ind, vaske op, lave mad osv. I går købte jeg ind, selvom vi ikke rigtig manglede noget. I dag vaskede jeg op, vaskede tøj osv., og forleden dag ryddede jeg soveværelsesgulvet, som i lang tid har lignet ... øhm, måske noget a la mit teenageværelse.
Det hele er selvfølgelig en stor overspringshandling, men den er altså virkelig rar. Det er dejligt at vaske op, mens man kigger ud over Nørrebros tage, det er fantastisk at lave mad til andre end sig selv og det føles utroligt tilfredsstillende at formindske det bjerg i soveværelset, som vist nok dækker over to misbrugte vasketøjskurve.
Desværre var det alt sammen forbudt og åndsvagt. Jeg har kun læst fonetik i en times tid i alt hele dagen... argh!
Allerede da vi flyttede ind i lejligheden 1. december, var jeg i gang med at skrive opgave. Samtidig skulle jeg også til et væld af julearrangementer og lejligheden skulle jo ligesom også indrettes så den var nogenlunde til at bo i. Det var en pissehård måned, og det er heller ikke bedre med første halvdel af januar. Jeg har haft rigtig travlt med alting og slet ikke med særlig mange rare ting, desværre.
Det huslige arbejde herhjemme er derfor på ægte ligestillingsvis mest af alt blevet udført af nogen, der ikke er mig. Og hurra for ham - ingen forkert vaskede yndlingssweatre og opvasken taget hver dag. Mad får vi også.
Nu efter at eksamenssygen har besat mig så meget, at mit mundtlige sprog på mystisk vis er stort set forsvundet (har præsteret "bæg og acon" og det der er værre), er jeg nået til et nyt og spændende stadie: Husmorstadiet. Jeg længes konstant efter at købe ind, vaske op, lave mad osv. I går købte jeg ind, selvom vi ikke rigtig manglede noget. I dag vaskede jeg op, vaskede tøj osv., og forleden dag ryddede jeg soveværelsesgulvet, som i lang tid har lignet ... øhm, måske noget a la mit teenageværelse.
Det hele er selvfølgelig en stor overspringshandling, men den er altså virkelig rar. Det er dejligt at vaske op, mens man kigger ud over Nørrebros tage, det er fantastisk at lave mad til andre end sig selv og det føles utroligt tilfredsstillende at formindske det bjerg i soveværelset, som vist nok dækker over to misbrugte vasketøjskurve.
Desværre var det alt sammen forbudt og åndsvagt. Jeg har kun læst fonetik i en times tid i alt hele dagen... argh!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar