Gaver

Jeg lover, at det her bliver det sidste julerelaterede indlæg i meget lang tid og om lidt går jeg over til januar. Faktisk har jeg for eksempel fjernet alt mit julepynt. Men jeg kom til at tænke på noget omkring julegaver.

Hvert år ved omkring slutningen af november begynder folk at stresse over julegaver. Hvem skal de give til, hvad skal de give, for hvor mange penge osv. osv. Hvert år møder man de første ti mennesker, der synes, at julegaver er noget pjat og burde afskaffes. Det er kapitalisme bla bla bla og hvorfor kan vi ikke bare give gaver, når vi har lyst og til dem vi har lyst til? Hva' hva' hva'?!

Fordi så ville vi nok ikke gøre det særlig tit. Hvis jeg ikke havde deadline for, hvornår min BA skulle afleveres, ville den helt sikkert aldrig blive afleveret. Selvom jeg 1. selv har valgt mit studie, 2. selv har valgt mit BA-emne, 3. faktisk rigtig gerne vil skrive en BA, for det er sgu da pissesejt at kunne skrive 25 sider om noget, der virkelig interesserer en og samtidig gøre det ordentligt. (Nå, det var et sidespring.)

Men altså, min pointe er, at måske ville nogen en sjælden gang i mellem huske at købe en lille fin gave til nogen, de holder af, men det ville nok ikke ske særlig tit. Og hvorfor er det så forfærdeligt, spørger du sikkert nu, kære snusfornuftige læser...

Fordi der ikke er noget galt med en gang i mellem at sætte os ind i hvem vores venner og familie er og hvad de godt kan lide, for derefter at købe (eller selv lave) en ting til dem, der viser, at vi godt kan lide dem. Vi lever i en verden, hvor rigtig mange mennesker altid sætter sig selv først, så jeg synes det er opfriskende, at vi hver december skal bruge en masse energi på at gøre nogle andre glade.

Nu ved jeg godt, at der sidder en del mennesker (læs: mænd-e-sker), som ikke synes de kan finde ud af at købe gaver. Dog kender jeg masser af mennesker (og mænd), der kan finde ud af det. Det er dem, der har gennemskuet, at en gave ikke nødvendigvis er det silketørklæde, der stod øverst på ønskesedlen og som de skal stå tre timer i kø i Illum for at få fat i. En gave kan lige så godt være en oplevelse, en lækker middag, et fyldt fotoalbum eller et andet silketørklæde fra en anden butik, evt. med lidt mindre kø.

Dette stiller selvfølgelig et krav til andre mennesker (læs: kvind-e-sker) om ikke at skrue deres forventninger helt op. De skal også huske, at gaver handler om at vise kærlighed og interesse over en person, man holder af. Og ikke om at få det dyre silketørklæde, de selv fandt i Illum.

Og jeg ved godt, at nu er det mig, der er snusfornuftig. Men jeg er bare virkelig en stor fan af gaver :) både at give og at modtage.

I år havde jeg ønsket mig penge af alle, så jeg kunne spæde min egen økonomi op og gå ud og købe det spejlreflekskamera, jeg dagligt sukker efter. Jeg ved godt, at det sikkert går imod alt, hvad jeg lige har sagt, men der var ingen tvang, og de mennesker der gav mig penge, synes også det var spændende, hvilket kamera jeg skulle have og glæder sig til at se det i action.

Et par stykker gav mig ikke penge, og disse gaver blev jeg faktisk virkelig glad for. Jeg havde ikke skrevet ønskeseddel, fordi jeg godt vidste, at den ville ende med noget a la "KAMERA!!!, penge til kamera... og øhm... kamerataske?, og øhm... ja, ok, et par sofapuder måske". Alligevel lykkedes det for folk at give mig gode gaver. Jeg er således i dag den heldige ejer af to fine bøger om Mumitroldene, en citat-opslagsbog (fra min farfar, der deler min ordbogsfascination), et gavekort på en lækker hjemmelavet middag (fra min veninde, som modtog præcis det samme fra mig - helt uplanlagt) og teaterbilletter.

Det var bare lige det jeg ville sige, og det var så den jul :)