I dag har jeg været til kor for anden gang i meget lang tid. Jeg har ellers gået til kor mange gange og beskæftiget mig en del med sang tidligere. Jeg har endda flere gange sunget solo foran en del mennesker, så jeg burde ikke være bange for den slags længere. Alligevel skulle der lige tre år og et spark bagi fra en veninde til, før jeg fik taget mig sammen til at starte til kor igen. Og hvor er jeg glad for, at hun gjorde det! Det er virkelig lækkert at få lov til at bruge stemmen kreativt igen. Men hold kæft hvor er jeg bare dårlig til at ramme den rigtige tone... det kræver åbenbart lidt øvelse at komme tilbage igen. Men jeg er klar :)
Jeg beklager i øvrigt billedet. Det var det bedste jeg kunne finde...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar