lørdag den 10. oktober 2009

Luksuslørdag


Jeg er ved at lære at nyde lørdage. Det lyder måske mærkeligt, men da jeg er en meget rastløs person, har jeg lidt svært ved weekender. Især når man bor alene og ens veninder har forladt landet/arbejder eller noget tredje. Derfor har jeg det med enten at bruge mine lørdage på tømmermænd eller shopping - læsning er meget forbudt i weekenden!

I dag har jeg ikke tømmermænd, for fredagen stod "bare" på min farfars 75-årsfødselsdag. Treretters menu, fire forskellige slags vin og godt selskab... men ikke noget, der slår så hårdt som fx sidste fredags semesterstartsfest. Derfor var jeg faktisk ret frisk, da jeg vågnede i morges. Dagen skulle ideelt set bruges på at gøre rent og rydde op, fordi jeg får gæster i aften. Men ej, det kan man da ikke bruge hele lørdagen på! Jeg diskuterede lang tid med mig selv for at prøve at komme frem til noget som jeg virkelig har brug for, så jeg kunne gå på shopping, men det virker lidt dumt at fylde min lejlighed med endnu mere skrammel, når jeg nu snart skal få det hele til at fylde meget mindre.

Så jeg tog i Irma. Der fandt jeg espressokaffebønner til mine nye kaffemølle, aftensmad (hk. oksekød og bagekartofler) og det nye Elle - og det hele på tilbud! Man skal altså ikke undervurdere den butik... Så nu er det tid til kaffe i starbuckskoppen, chokolade og lidt mode, inden jeg rydder det sidste op, så jeg er klar gymnasiereunion hos mig i aften :) Ender sikkert med, at jeg finder noget jeg virkelig har brug for alligevel.

Ingen kommentarer: