søndag den 7. april 2013

Babyhjørne

Jeg får mødregruppen på besøg i morgen, så nu prøver jeg at få stuen til at ligne noget, man kan være fem babyer bekendt. Jeg har pralet til de andre med vores gode legetæppe, så det skal afprøves af babyerne, hvis de gider. Så nu er det vasket og sat pænt frem, og legetøjet er kommet i kurve - nogle andre end den hæklede kurv som stadig er under fremstilling. Er snart ved at løbe tør for stofrester og håndkrafter!

Legetæppet er måske ikke tip top moderne i diskrete modefarver, men Vera ELSKER det! Elefanten har en bjælde inde i sig, så man kan daske til den og så kan den anden dims lyse og spille musik OG man kan sparke til den med sine buttede små fødder for at få den til at sige flere lyde. Ren glæde for en lille, tyk baby, der har opdaget, at der sker ting, når hun spræller. Her er til timers underholdning hver dag... Og mor og far kan nu spise morgenmad samtidig. Så, et rent hit for hele familien, erhvervet på Den Blå Avis, selvfølgelig.

Nå. Måske køkkenet også skal have en tur, så vi ikke bliver meldt til sundhedsplejersken for dårlig hygiejne...





3 kommentarer:

Linen sagde ...

Jeg føler mig lidt som en spammer, der hver gang du skriver om baby, skriver "også mig også mig" beklager! Men vil nu gøre det igen. Jeg får besøg af mødregruppen torsdag og har tænkt og tænkt hvordan man gør vores stue indbydende til så mange babyer. Jeg ved virkelig ikke hvor de dog skal være alle de børn... Vi har også sådan et rædsel af et tæppe, jeg havde egentlig bestemt at jeg ville ha' sådan et lækkert træstativ, men da mine forældre så, på eget initiativ, var taget på børneloppemarked og SMS'ede om jeg ville ha' sådan et med mange farver til 70 kr så faldt princippet om lækre smukke (dyre) trædimser. Vi har i øvrigt sat er spejl i toppen og det er virkelig et hit. Det kan anbefales!

Cecilie L. sagde ...

Vi lærer vist hele tiden :) det er dejligt der er nogen, der skri er "også mig" synes jeg!

Stine sagde ...

Kan godt huske da Dicte fattede interesse for legetæppet. Det var så fedt, at kunne have hænderne fri i op til en halv time af gangen. Før da havde hun jo været på arm konstant (også når hun sov...), hold da op legetæpper er en god investering.

Næste stop er en musikuro. Den gav os også meget tid, da legetæppet blev uinteressant!