tirsdag den 10. maj 2011

Ild og andre dumme ting


Jeg ved godt, at jeg er en dårlig blogger i øjeblikket - men bare rolig: Jeg er også en dårlig opgaveskriver. Og en dårlig alt mulig andet. Der har bare lige været et par åh nej-dage, hvor næsten alting er gået skævt, og der har ikke været særlig meget opgaveskrivning indblandet. Og se så her på billederne: Der har endda været brand, der hvor Jesper bor! Heldigvis kun i porten, men det var godt nok ubehageligt at komme hjem til ham i går og blive mødt af noget, der lignede ground zero. Ringede forskrækket op til Jesper (selvom jeg egentlig godt havde hørt noget om noget røgskade, som jeg måske ikke havde taget så tungt), som spurgte hvorfor jeg ikke bare ringede på dørklokken? Tjo...

Nå, men Jesper bor heldigvis så højt oppe, at der bare lugter lidt røget, og man kan sagtens bo der. Og jeg er heldigvis så heldig (ja, undskyld dobbeltkonfekten), at jeg har en rar kæreste og et godt arbejde, hvor man får lov til at skrive TO forsidenyheder på én dag og føle sig dygtig og kreativ bare på ét af sine faglige områder... jaaah.

Så jeg gider slet ikke blogge om, hvorfor min weekend var dum, vil hellere bare sige, at I skal huske at købe nye batterier til jeres røgalarmer, og så håber jeg I nyder forsommeren. Det har jeg i dag personligt gjort nede i min gård, mens jeg fik læst alt det som jeg burde have læst i løbet af semesteret (ah, okay ikke ALT så) og fik opgavemodet tilbage. Så hurra for det :)

1 kommentar:

Stine sagde ...

Årh, jeg skal have hængt røgalarm op. Tog den gamle ned, da den holdt op med at virke, og har ikke fået sat den nye op!