En fredag i oktober

Efterårsgryderet med kartoffelmos på tallerkenen, Love Shop fra iPod'en, fredagsbar i udsigt og weekenden fyldt op med overskueligt mange gode planer, blandt andet indeholdende tur til kæmpemarskandiser, folk der laver praktiske ting i min lejlighed, samle kastanjer-tur og lidt af det der læsning.

Det der efterår er måske ikke så slemt alligevel :)

Effektiv økohusmor vs. håbløs studerende: 1-1

Dette er et rugbrød, der har hævet hele natten. Rugbrød hæver også, ligesom alt andet brød. Hvorfor jeg ikke lige havde satset på det, og derfor fyldt formen til kanten og derefter sat det til hævning natten over, er et godt spørgsmål. 1-0 til livet som håbløs studerende.

Men samtidig med, at jeg satte kæmpebrødet til hævning, satte jeg også økologiske grovvalsede havregryn i blød, og lavede dermed her til morgen verdens mest politisk korrekte superfood-agtige (er det ikke også bare jeres hadeord? Superfood! Det ord gælder kun om madvarer, der kan flyve og se på meget lang afstand. Nå.) havregrød. 1-0 til livet som effektiv økohusmor.

Well. For meget af begge dele er vist mere end nok, så det går nok altsammen alligevel :)

Detaljer

Ting, der gør mig glad...

Tavle-wallstickers fra Tiger. Det er da smart!

Hyggeligt salt- og pebersæt fra nu lukket marskandiser, vase fra Illum, servietholder fra yndlingsbutikken over dem alle: Kitch Kitchen (i Amstedam, altså) og fine kolonihavehusagtige servietter fra Rema 1000. Pludselig blev det meget sjovere at spise pasta med tomatsovs alene mandag aften :)

Er De ked af Deres grimme gulv? For grimt, det er det! (Åbenbart.)

En af mine yndlingsnederdele (fra French Connection), som jeg pludselig kunne passe igen, da det blev moderne at sætte dem i taljen :D

Clipper te fra henholdvis London og helsebutikken på Nørrebrogade. Kan dog også købes på nettet, hvis man gider bruge penge på portoen. Elsker deres te, fordi den smager godt, er økologisk, er Fairtrade og kommer i fine indpakninger :) (intet mindre...)

Nyt hår

Efter at have svoret til laaaangt hår og sideskilning i meget, meget, meget lang tid, tog jeg mig i dag endelig sammen og fik en rigtig, ægte klipning, som hverken var af veninder eller frisørskoleelever. Det er første gang siden 6-årsalderen, at jeg så meget som har nærmet mig pandehår, så jeg tænkte, at jeg ville starte lidt langsomt. Det resulterede så i det her semi-pandehår, som ikke rigtig ved, hvad det vil. Jeg ved ikke helt om jeg er tilfreds, men der går jo også tit lidt tid før man vænner sig til noget nyt.

Nu vil jeg gå tidligt i seng og læse dameblad og pjække fra Fonetik i morgen i forsøg på at redde min stakkels krop fra endnu et migræneanfald. Satser også lidt på, at hårlængden hjælper lidt på anfaldene - håret var så langt før, at det nærmest hev mig i hovedbunden. Eller også er det bare noget jeg forestiller mig. Men godnat så :)

Søndagssøndag

Søndage er nogle gange mere søndagsagtige om efteråret, synes jeg. Det er overskyet udenfor, men bladene på træerne har fået fine efterårsfarver, der oplyser Frederiksberg, som jeg har netop har gået hjem fra Jesper gennem. Han er taget til æbledag på landet. Jeg er blevet hjemme, for jeg har æbler og jeg har også en vasketid kl. 16.

Den officielle plan med dagen er at læse en masse didaktik til i morgen, men indtil videre har jeg sat rugbrød over, haft kort besøg og lavet risengrød. Mit internet er også gået i søndagsmode og nægter konsekvent at streame nogen serier overhovedet, ikke engang Taxa fra Bonanza, som jeg ellers er begyndt at se for at få noget for mine licenspenge...

Så nu kigger jeg lidt ud af vinduet og ordner lidt småting og nyder faktisk lidt stilheden. Didaktikken skal jeg nok få læst, for jeg er meget nysgerrig efter de argumenter, der eftersigende skulle være i teksterne om hvorfor børn skal læse skønlitteratur i folkeskolen. Det kan måske svare på det evige spørgsmål, som os litteraturstuderende bliver spurgt om ved en hver given lejlighed, men mest ved mødet med ingeniører: Hvad skal det dog til for, det der litteraturforskning?

Jeg har endnu ikke kunne komme med et godt nok svar.

Kender I det

...når man glemmer, at ens lejlighed er det bedste sted i verden, hvis man bare lige gider smide vasketøjet i kurven, bøgerne i tasken og tænde lidt stearinlys?



Det glemmer jeg tit. Måske fordi nogen ofte drysser rod ud over det hele.

Men ja. Her er lidt billeder af den nye lejlighed. Den ligner lidt den gamle :)

Sundhedshysteri

Jeg ved ikke helt om det er rigtigt, men efter lidt regning på sagerne, er jeg kommet frem til, at jeg faktisk aldrig har været på slankekur - så vidt jeg husker. Jeg har holdt mig fra sukker, fed mad, kaffe og alkohol af forskellige årsager (migræne og andre hypokondriske årsager), men aldrig for at tabe mig. Jeg har aldrig rigtig været decideret tyk (hvis vi minusser 20 uger på højskole: øl og 3 måltider om dagen serveret 30 m fra værelset...), har nok haft et heldigt stofskifte, da jeg var yngre - og i mange år har jeg boet laaaangt ude på Østerbro, heeelt oppe på fjerde sal, så en times motion om dagen var faktisk en nødvendighed for at komme hjem og ud.

Nu er jeg så flyttet helt ind i byen til en lejlighed på 2., hvor der endda er elevator. Jeg er i gang med at afprøve alle de forskellige hold i mit fitnesscenter, men det bliver ikke til meget mere end en dag om ugen, så jeg får slet ikke så meget motion, som jeg plejer. Så jeg har taget på. Hrmf.

Og så er det, at jeg tænkte jeg hellere måtte begynde at spise lidt sundt og dyrke lidt mere motion og sådan.

Jeg kan bare ikke, overhovedet, finde ud af det! Hver gang Jesper og jeg har fri en aften, ender det som på ovenstående billede. Når jeg lige havde besluttet mig for at cykle ud til DPU i Emdrup, regner det. Da jeg indførte minus sukker i huset, blev jeg pludselig NØDT til at bage kanelsnegle (gæster) - og lavede en hel portion og spiste resten selv...

Jeg tror, at det (udover mangel på rygrad) har noget at gøre med den madlavnings/nydningskultur, der er i min familie (og sikkert også i mange andre danske familier). Jeg ELSKER mad. Min fritid bruger jeg skræmmende tit på at bage og skal jeg forkæle mig selv eller andre, kommer jeg altid kun i tanke om spiselige forkælelsesmåder. Et liv uden alt det mad jeg har lyst til, ville simpelthen være et fattigere liv for mig.

Hm. Fitnesscenter it is, then.

Ps. Faktisk var jeg gået i gang med at skrive dette indlæg, da jeg så Katrines indlæg om samme emne - som jo så er meget sejere end mit :)