tirsdag den 11. juni 2013

Sovetræning

I øjeblikket sovetræner vi med Vera. Hun sover rigtig fint om natten, men om dagen bliver det for det meste kun til maks tre kvarter ad gangen, hvilket ifølge vores sundhedsplejerske er alt for lidt. Hun skal helst sove mindst en lang lur om dagen, allermindst halvanden time i træk. Vi blev først anbefalet at gå ture med hende i barnevogn, men efter som Vera ved tomånedersalderen forvandlede sig til babyen fra omvendtland, har hun ikke rigtig været så glad for sin barnevogn. Faktisk skal den helst stå stille, hvis det stod til hende. Og forældrene må også gerne lige have hele hovedet nede i den og underholde på passende facon. (Bæresele, I salute you!)

Nå. Men nu putter jeg hende på samme måde hver gang hun skal sove. Sut, sovekanin og nogle gange synger jeg "Solen er så rød mor". Derefter sidder jeg hos hende indtil hun sover. Det kan være alt fra fem minutter til tre kvarter, men jeg bliver siddende og venter (hækler). Når hun sover, sætter jeg babyalarmen til og lukker døren, så hun ikke bliver vækket af os. Tre kvarter efter (man kan nærmest sætte sit ur efter dette) vågner hun igen, og jeg går ind til hende igen. Så får hun lige sutten og kaninen, og så bliver jeg igen siddende til hun sover. Det kan tage lige så lang tid.

Efter en uges tid med dette, er Vera blevet meget bedre til at sove. Det tager kortere tid, og hun kan også falde i søvn i barnevognen, hvis jeg lige venter med at gå alt for hurtigt til hun sover. Jeg har samtidig også indført, at babyer skal sove kl. 20 hver aften (jeg læste om en familie, hvor alle børnene SKULLE sove der), og det har hun også accepteret. Så sover hun til et sted mellem 1 og 4, hvor hun lige vågner og får mad, og det samme igen halv seks. Nu er jeg så ved at lære hende at sove videre efter morgenmåltidet, hvilket fungerer nogle gange. I morges sov jeg til kl. 9! (Med en del afbrydelser selvfølgelig, men stadig!)

Jeg synes, at Vera er en virkelig dygtig baby, når hun kan sove så godt. Men jeg får nærmest helt dårlig samvittighed over at nævne det for andre forældre, som ikke er lige så heldige. Jeg prøver nogle gange at fortælle hvad vi gør for at få hende til at sove, men jeg kan jo godt høre, at det vist handler mest om, at nogle babyer sover bedre end andre og ikke så meget om, hvad forældrene gør. Men så tænker jeg også på, at vi brugte den første uges tid efter fødslen på stort set ikke at sove og kæmpe med en meget ulykkelig og sulten baby, samt fem uger på at kæmpe med amningen, hvilket var virkelig, virkelig hårdt. Jeg tror bare, at forskellige babyer byder på forskellige udfordringer. Der kommer sikkert også flere udfordringer til os, ligesom det med barnevognen var ret besværligt før vi lærte om bæresele og begyndte at sætte dobbelt så lang tid af til transport, så der er tid til at stoppe hundrede gange og tilfredsstille divaens behov :)

Ingen kommentarer: