Når man har glemt hvordan man holder ferie

Jeg havde kortvarigt glemt hvordan man holder ferie. Men efter et stykke tid kom jeg i tanke om det igen...

Man læser en hel bog på en dag. I dette tilfælde valgte jeg Mount København og læste den på en eftermiddag/aften. (Ja, jeg læser hurtigt. Det hører med til at være nørdet.) Den var rigtig fin, og jeg kan godt forstå den vandt Debutantprisen - Kaspar Colling Nielsen kan helt klart byde på noget, som ikke rigtigt er set siden engang i 60'erne og 70'erne: samfundskritisk (som jeg læser det, men jeg er jo også bare venstreorienterede blomsterbørns barn) absurdisme med magisk realisme-toner ind over. Altså: Der sker overnaturlige og urealistiske ting, men det undrer ikke som sådan det samfund det sker i. Den ledte mine tanker hen på både Peter Seeberg (nok mest kendt for romanen Fugls Føde (om den "tomme" hovedperson Tom) og novellen Patienten (om en mand, der får fornyet hele sin krop på hospitalet)) og Gabriel García Márquez (romanen 100 Års Ensomhed og novellen En meget gammel Herre med kæmpestore vinger), så hvis man kan lide noget af det, kan man med fordel prøve at læse Mount København også.

Og så lige for at fange dem, der ikke har læst noget af førnævnte: Jeg synes faktisk også der var visse ligheder med Harry Potter, men det skal der nok stå folk i kø for at modbevise... :)

Man kan befri sin sofa for rod for første gang i meget lang tid. Undskyld, kære sofa. (Jeg har forresten ikke bare rykket rodet hen i fronten af billedet. Det er noget andet rod.)

Og så ville jeg lige citere Netto-bladet Lime (tak for tippet, Trine!) for noget: Det tager en time at falde ned efter arbejde, det tager en dag at falde ned til weekenden og det tager en uge at falde ned til ferie. Så sandt som sagt. (Og så kan jeg for øvrigt godt lide, at de har sat Alberte på forsiden, som var mit store, store ungdomsidol. I know, jeg er pæn og kedelig... alle jer andres var sikkert Kurt Cobain.)