onsdag den 9. januar 2013

Ventetid

Arvetøj fra da jeg var barn
Min barsel er for længst gået i gang, jeg er i 37. uge og på søndag opfatter man mit barn som "færdig". Bliver hun født søndag eller derefter vil hun ikke være for tidligt født, men bare en helt almindelig baby, som er klar til livet. Det er en anden måde at sige på, at jeg kan gå i fødsel når som helst. Så nu går jeg her og forbereder mig på det efter sigende største (og mest smertefulde) øjeblik i mit liv.

Man kan vaske babytøj, få alt udstyret hjem ind i babyhjørnet, købe babyprodukter man ikke kender til nødvendigheden af og skrubbe nuttede bamser med svamp og varmt vand, så baby ikke skal putte nogle giftstoffer i munden. Man kan pakke taske til hospitalet, købe ammetøj uden at kende ens størrelse efter fødslen, oplade kamera og lave mad til fryseren. Man kan læse hundredevis af fødselsberetninger, sætte sig ind i forskellige typer smertelindring og have taget stilling på forhånd til hvad man vil og ikke vil.

Men man kan jo ikke rigtigt forberede sig. Lige meget hvor meget jeg læser og får fortalt, aner jeg faktisk ikke, hvad jeg går ind til. Jeg er ikke bange for det, for det er jo i princippet bare min krop, der skal gøre sit arbejde. Jeg er faktisk meget mere bange for nåle. Derfor har jeg frabedt mig alt, hvad der har med det at gøre. Det er en mærkelig hjerne, jeg har. Måske er det fordi jeg slet ikke kan rumme, at det kommer til at gøre sindsygt ondt. Og så fokuserer jeg på en smerte og en angst, jeg kender: nålene.

Og jaja, jeg har fået taget de blodprøver, jeg nu skulle i forbindelse med graviditeten. Men ikke uden tilhørende panikanfald. At bryde tudende sammen foran en sygeplejerske - den grænse har jeg overskredet. Til fødslen har jeg tænkt mig at skrige alt hvad jeg kan, bare fordi jeg kan. Jeg har også tænkt mig at tage imod varme bade og lattergas, men sige pænt nej tak til epiduralblokade og andre nåle, de ellers kunne finde på at stikke i mig.

Det er det, jeg har tænkt mig. Hvad der rent faktisk sker den dag, aner jeg ikke. Det finder jeg jo nok ud af ret snart.

11 kommentarer:

Mette sagde ...

Wauv! Sindssygt godt skrevet! Og rigtig gode betragtninger. Rigtig meget held og lykke herfra!

Charlotte sagde ...

Pøj pøj her fra!

Cecilie L. sagde ...

Tak, I er søde :)

Malene S. sagde ...

En ting ved du søde Cille, du bliver mor - og det er sku noget at det mest overvældende i verden:) Håber du/i får en rigtig god oplevelse på dagen.
Knus Malene

Stine sagde ...

Du har ret, man kan bare ikke forberede sig på hverken fødslen eller det at blive mor, man er nødt til at opleve det. Tror også det bedste er bare at være åben, som du er. Men du kan jo genlæse mine indlæg fra dengang, jeg skrev vist lidt om hvad jeg gerne ville have vidst inden :)

(Og så kan du nok se frem til, at det gør så ondt og er så vildt, at du er ligeglad med nåle. Man bliver virkelig sej af at være i fødsel. Det er faktisk fedt at prøve.)

Cecilie L. sagde ...

M - Tak! Jeg er meget spændt.

S - Jeg må lige ind og læse tilbage i din blog :)

Heh, kan ikke forestille mig at blive ligeglad med nåle nogensinde, men hvis du siger det...

Kathrine R. sagde ...

Jeg synes at det at føde var det SEJESTE jeg nogensinde har gjort! Dét at opleve ens krop arbejde på den måde :-)

Før jeg kom i aktiv fødsel, synes jeg fandme at de der veer gjorde så skide ondt at jeg skulle ha' en epi, men da jeg kom på fødestuen og fik lattergas, kunne jeg pludseligt kontrollere min vejrtrækning og arbejde med kroppen i stedet for imod!

P.S. De der akupunktur-nåle..-du har så ondt at du ikke mærker dem! Jeg fik nogle i, for at gøre mine veer kraftigere.. At de så ikke virkede en dyt på mig, er en anden sag :-)

Cecilie L. sagde ...

Det lyder egentlig meget godt.. jeg glæder mig også lidt på min egen forskruede måde...

Stine sagde ...

Akupunkturnålene mærkede jeg heller ikke, men fuck de der bistik gjorde ondt. Hun prøvede at ligge nogle mens jeg havde en ve, men jeg skreg rigtig højt til hende at hun skulle stoppe :P

Stine sagde ...

Og held og lykke Cecilie :) Du klarer det garanteret mega godt. Og bagefter er man den sejeste i verden og har vildt meget overskud (heldigt nok, når man skal tage sig af en baby...)¨

Og husk, at manden er mere træt end kvinden bagefter! Det er meget rart at være forberedt på at du nok må tage den første nat alene ;)

Cecilie L. sagde ...

Stine - tak :) Jeg glæder mig til at være den der ikke er træt!