tirsdag den 24. februar 2009

Planlægning

Jeg er ved at planlægge min fremtid. Det er ret besværligt, men også noget, der giver sommerfugle i maven. Hvis alt går som det skal, kommer noget af min fremtid nemlig til at foregår der på billedet. I Californien. Planen ser indtil nu sådan her ud:

2009:
Forår: 4. semester på Dansk. Bestå alle eksamensopgaverne med 12- og 10-taller.
Efterår: Gymnasierettet tilvalg på Engelsk + skrive bachelor.
2010:
Forår + efterår: Gymnasierettet tilvalg på Engelsk
2011:
Forår + efterår: Overbygningsfag (som er danskfaglige - dvs. kommunikation, medie eller lign.) på University of California.
2012:
Forår: Specialeskrivning i Danmark.

Det er overhovedet ikke sikkert det ender sådan - måske bliver jeg endda nødt til at skubbe USA et halvt år frem og dermed skrive speciale derovre, men jeg ved endnu ikke præcis hvad der kan lade sig gøre. Jeg ved bare, at jeg gerne ville kæmpe for det :)

Med denne profil vil jeg have en ret god basis for at undervise i Dansk og Engelsk, synes jeg selv. Eller lave noget helt andet. Det giver mig i hvert fald en masse muligheder.

Det besværlige ved det er, at man skal ansøge om pladsen på universitet i Californien. Man skal selv finde ud af hvilke fag, der passer godt ind i ens uddannelsesforløb og derefter skrive en projektbeskrivelse, som skal godkendes af en masse mennesker. Derudover bliver ens karakterer taget med i bedømmelsen. Man kan ikke være sikker på at komme afsted og heller ikke sikker på, at man kommer til sin 1. prioritet. Derfor bliver jeg også nødt til at vælge et andet universitet som 2. prioritet.

En hel anden ting er at få Martin med, men det er en længere historie. Kort fortalt kræver det, at det kommer til at gå rigtig godt for hans firma.

4 kommentarer:

SuperKatrine sagde ...

Hvilket University of California har du tænkt dig? Jeg overvejer UCI, da det virker fedest, og ligger lige der hvor jeg gerne vil hen. UCLA virker også fedt, men alle jeg kender, der har boet og læst i LA siger, at det ikke er særlig fedt. Har du noget specielt du gerne vil?

Cesilden sagde ...

Jeg har ellers hørt rigtig gode ting om UCLA :) Men jeg skal bare sørge for at få nogle fag, der passer så jeg stadig kan blive gymnasielærer i dansk og engelsk, når jeg kommrt hjem. Så jeg tror lidt jeg tager hvad jeg kan få.

SuperKatrine sagde ...

Det er heller ikke UCLA der er noget i vejen med, men det skulle være rigtig nederen at bo i LA som studerende. Men jeg ved det ikke, jeg ville også bare tage hvad der var :)

Cesilden sagde ...

Ah, jamen det har jeg ikke så meget imod. Jeg kender LA ret godt og har ikke noget imod at skulle bo der. UCI ligger da også i LA?