torsdag den 19. februar 2009

For et sundt liv... skål!


Det her er en vigtig del af min daglige morgenmad. Især morgener hvor jeg møder lidt sent :) (når jeg møder tidligt, kører mine morgener lidt mere zombie-agtigt og mindre sundheds-agtigt). Jeg er egentlig meget i tvivl om jeg tror på vitaminpillers virkning, og det er også derfor jeg ikke tager sådan en normal allround-vitaminpille. Men fiskeolie skulle være godt for alting, især svage led, som jeg vist nok har. Longo Vital har min tandlæge anbefalet mig, fordi det booster immunforsvaret, så man beskytter sig bedre mod tandkødsbetændelse og andre lækre ting. Min farmor og farfar sværger til Kolos (til alle aldersgrupper), og jeg har ret stor respekt for deres viden, da min farfar er læge og min farmor pædagog - og så er de begge to bedsteforældre til 12 børnebørn, som jævnligt besøger dem i deres kæmpestore hus. Kolos er D-vitamin og lidt kalk, så jeg tager dem kun, når solen ikke skinner. Det er dog ret tit :)

Tager I vitaminpiller?

Og så til noget helt andet. Jeg har oprettet en ny blog. Om København. På engelsk. Det er et af de projekter, som godt hurtigt kunne gå i glemmebogen igen, men nu vil jeg prøve at se om ikke jeg kan holde den ved lige. Jeg har tænkt på det et stykke tid, og nu prøver jeg altså. Min personlige motiv er at genfinde glæden ved København. Den er her: Things and places I love in Copenhagen.

1 kommentar:

SuperKatrine sagde ...

Jeg har også fiskeolie og en abcde-vitaminpille. Kroppen udskiller det bare igen, hvis den ikke har brug for det.
Jeg tager det dog kun, hvis jeg i en periode ikke får spist varieret. Og fiskeolien synes jeg, man slår fiskebøvser af, så den vil jeg gerne slippe for :)