I forhold til dette år, har jeg vist netop fundet ud af, at torsdage slår onsdage. I dag har jeg været totalt sej og gjort rent i hele lejligheden, sorteret ud i mit køleskab, taget opvasken... I ved alle de der ting, som man burde gøre lidt oftere end man egentlig gør det.
I går var en vist bare en Tycho Brahe-dag. Dagen startede 6:30, hvor mit vækkeur ringede. Jeg skulle til en 4-timers skriftlig eksamen i grammatik. Og jeg var syg. Aftenen før havde jeg med feber og løbende næse virkelig, virkelig overvejet at tage en sygeeksamen, men det koster en altså lægeeklæring (4-500 kr. - er det ikke det, det er løbet op i for sådan en?) - og så skal man op midt i februar, hvor jeg jo altså er startet på et nyt semester + jeg har fået flere timer på mit arbejde. Nej, bedre bare at få det overstået, så jeg tog to kodimagnyler og tog på uni.
Da det var vel overstået (pleeeeease, lad mig bestå!), tog jeg hjem igen for at finde min dyne og en film. Men oplivet af at have overstået eksamen, besluttede jeg mig for lige at sætte dej over til et brød, så jeg kunne sove lidt og derefter få nybagt brød. Men sådan skulle det ikke gå, for da jeg griber efter noget i mit skab, falder en glasbeholder ud og smadrer ned i dejen (indeholdende det sidste gær og mel, jeg havde). Jeg stod virkelig lang tid og kiggede efter glaskår i dejen, men da jeg havde fundet et par stykker, tog jeg mig sammen og smed det hele ud.
Så laver jeg en kop kaffe og spiser lidt julegavechokolade og prøver at komme i bedre humør. Kommer så i tanke om, at jeg ikke har hørt noget fra Engelsk om jeg er kommet ind på det kulturjournalistikfag, som jeg søgte ind på og som skulle redde hele næste semester fra at blive kedeligt. Jeg skriver en sød mail og spørger, hvor holdlisterne er blevet af, og får da også svar lidt efter. Her står der så bare, at jeg alligevel ikke kan læse journalistikfaget, har de lige fundet ud af det - noget med, at jeg er på en forkert studieretning, fordi jeg tager det gymnasierettede tilvalg. (Jeg har selvfølgelig været nede og spørge dem mange gange om jeg godt kunne tage faget, selvom jeg var det...) Det betyder, at jeg skal vælge et nyt valgfag, men som hun også lige fletter ind i mailen: De to andre valgfag, jeg havde overvejet, er allerede fyldt op. Så jeg har kun mulighed for at vælge nogle restfag, som jeg ikke interesserer mig for.
Status nu: Sur mail sendt af sted til administrationen + overvejer at læse noget på Dansk i stedet for. Åh, Kua...
I dag er helt klart en meget bedre dag! :)
4 kommentarer:
Sådan nogle røvhuller inde på det der administrationsværk. Det er fandme dårlig stil.
Nu går jeg ud og gør køleskab rent - tak for inspirationen :)
Vilken fin blogg du har! <3
Stine - selv tak! Og ja de er... altså!
Anna - tusind tak :)
Åh altså! Hvor det lyder bekendt. Er selv danskstuderende ved selv samme universitet, og har hørt at eng-rom skulle være endnu mere kludrede end dansk. Så stakkels dig!
Men fin blog:-)
Send en kommentar